Til brug for 8. klasse i skolen er der lavet et diktatøvehæfte. Det hedder ”Ny Diktat for Alle” 8. klasse, øvebog 1 (Gyldendal 2003). Hæftet skal indøve stavning og tegnsætning. Men tilsyneladende har nogen fået den idé, at den også skal bruges til noget ganske andet. Imellem en række uskadelige historier om dyrevelfærd, bankrøveri, Michael Jackson og Bermudatrekanten optræder en helt uantagelig øvetekst.
Antijødisk og promuslimsk
Denne tekst, der skal danne udgangspunkt for en række øvelser med udsagnsord, handler om den unge palæstinenser Ali, der er flygtning fra Libanon, opvokset i en flygtningelejr. Om hans far hedder det, at han sidder i fængsel i Israel “fordi han er anklaget og dømt for et bombeattentat, han slet ikke har deltaget i. Hans mor blev myrdet under et af de israelske bombardementer. Ali er muslim og tager sin religion meget alvorligt.”
Lidt senere fremgår det af øveteksten at pigen, som er forelsket i Ali, kommer fra en fordomsfuld familie, som ikke tolererer indvandrere og har forbudt datteren at se Ali. Pigen beretter: “Problemet er mine forældre. De flippede simpelthen fuldstændig ud, da jeg fortalte dem om Ali. Min far tror, at alle indvandrere er kriminelle, og min mor siger, at hele hans familie sandsynligvis er terrorister, og at muslimerne undertrykker deres kvinder.”
Eksemplerne fra diktathæftet viser, hvordan en simpel øvetekst til brug for stavetræning bruges til at servere antijødiske og promuslimske budskaber.
Israel fremstilles som et land, der sætter uskyldige folk i fængsel eller dræber dem i bombeangreb. Omvendt fremstilles islam og muslimer som rene uskyldigheder uden at forholde sig kritisk til eventuel terror eller kvindeundertrykkelse.
Endelig fremstilles de danske forældre som både uvidende og racister.
Fordrejet og politiserende
Eksemplet med Ali i diktathæftet viser, hvordan børn i skolen bliver præsenteret for tekster, som er politiserende og indoktrinerende.
Skolelærer Alexander Borg, der selv anvender hæftet i sin undervisning, finder teksten fra Gyldendals diktatøvehæfte problematisk. Dels fordi teksten er ensidig og polisk korrekt til fordel for muslimerne, og dels fordi den ikke anvendes i en sammenhæng, hvor Israel-Palæstina konflikten hører hjemme.
”De burde tænke på, hvad der sker, hvis du har børn af palæstinensisk baggrund og jødiske børn i samme klasse. Sådan en tåbelig tekst kan sætte flammer i klassen. Det er jo ikke sådan, at den slags emner ikke skal tages op og bliver taget op – men så skal det ske ud fra langt mere seriøse og velovervejede tekstoplæg. Og Gyldendal bør overveje, om de ville have lavet en tekst, hvor det var omvendt. Det ville de næppe,” udtaler Alexander Borg til Den Korte Avis og fortsætter:
”Man kan da ikke bruge sådan en tekst i en skriftlig dansk-bog, fordi målet her er et helt andet, og teksterne derfor glider uformidlet og ureflekteret ned. Det er da ikke en tilfældig skolebogs opgave at tage stilling og skabe sym- og antipatier i den meget komplicerede konflikt i Mellemøsten. Forestil jer, at man havde en tekst, hvor det var omvendt – en stakkels jødisk dreng, Isaac, hvis familie var dræbt af onde muslimer. Helvede havde været løs.”
Det er ikke første eksempel
Den Korte Avis har tidligere dokumenteret, hvordan en lang række undervisningsbøger, leksika og fagbøger er fordrejende og politiserende.
I 2006 udgav Kenneth Kristensen en 128 sider lang bog om indoktrinerende skolebøger ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen – hvordan skolebøger hetzer og indoktrinerer”. Bogen byggede på 65 tilfældigt udvalgte skolebøger om emner, som Kenneth Kristensen qua sin uddannelse som cand. mag. i historie og samfundsfag især vidste noget om.
Bogen viste en lang række eksempler på ”stereotyper, fordrejninger eller direkte usandheder om USA. Israel og jøderne. Kommunismen og Den Kolde Krig. Islam. Racisme. Danskhed,” skrev Kenneth Kristensen i Den Korte Avis (31. august 2012). Han påpegede samtidig, at ”problemerne med skolebøger, der fordrejer eller giver et énsidigt billede af virkeligheden, opstår især ved emner, der er kontroversielle.” Læs 25 eksempler på indoktrinerende skolebøger her.
Det er ikke kun i folkeskolen at bøgerne er ukvalificerede og fordrejende. For eksempelvis berettede Den Korte Avis om en figur i bogen ”Demokrati, magt og politik i Danmark”, der er skrevet af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne, og som anvendes på gymnasierne. I figuren placeres Folketingets partier på to akser om hhv. holdning til økonomisk lig- og ulighed – og forfatternes oplevelse af partiernes tolerancetærskel, hvor de borgerlige partier og helt konkret Dansk Folkeparti var det mindst tolerante parti (22. september 2012).
National kvalitetssikring
Professor og skoledebattør Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, er bekendt med problematikken og efterlyser en national strategi for at imødekomme ensidige og til tider faktuelt forkerte bøger.
“Det er et problem, når det undervisningsmateriale, som vores børn bliver præsenteret for på skolebænken, er fejbehæftet, fordomsfyldt eller direkte politiserende og tendentiøst, som i eksemplet med Ali fra Libanon,” udtaler Niels Egelund til Den Korte Avis og fortsætter:
“I Danmark er det i modsætning til mange andre lande læreren, der fastsætter hvilke bøger og materiale, der skal bruges i undervisningen. Der burde i stedet være en central instans, som sikrede kvaliteten af skolebøger og andet undervisningsmateriale. Det kan for eksempel være fagkonsulenter, der har viden om de emner, som skolebøgerne omhandler, og som kan sørge for, at børnene ikke bliver udsat for undervisningsmateriale, som er fejlbehæftet eller som fremstiller ting usagligt.”
Selvom skolelærer Alexander Borg finder teksten i et ellers udmærket undervisningsmateriale stødende, vil han alligevel ikke holde op med at bruge diktathæftet i sin undervisning.
”Jeg bruger selv øvehæftet og det tilhørende materiale i min undervisning. Systemet er nemlig rigtig godt, så det er ærgerligt, at det skæmmes af dette eksempel. Jeg ønsker at det her bliver taget op, og Gyldendal fjerner eksemplet fra øvehæftet og i øvrigt holder øje med resten af deres undervisningsmateriale,” siger Alexander Borg til Den Korte Avis.
Eksemplet med Ali fra Libanon viser, at der er behov for at sikre at børn og unge ikke udsættes for ukvalificerede og politiserende undervisningsmaterialer. Forlæggere, skolelærere, skoleledere og politikere bør sætte tendentiøse skolebøger på dagsordenen og overveje Niels Egelunds forslag om, at materialet skal gennem en national kvalitetssikringsinstans.
Kender du til politiserende skolebøger eller andre ukvalificerede undervisningsmaterialer, hører vi gerne fra dig. Send en mail til [email protected].
