I Arendal Kommune i det sydlige Norge har kommunalbestyrelsen netop vedtaget et forbud mod enhver form for tiggeri på offentlige steder og fra huse.
Kommunalbestyrelsen var splittet, forslaget blev vedtaget med 21 stemmer mod 18. Og der føres en heftig debat om beslutningen.
Der er grund til at tro, at den slags debatter vil brede sig til andre lande i fremtiden. Rundt omkring i Europa befinder man sig nemlig i stigende grad i et dilemma.
En skærv til en trængende sjæl
De færreste ønsker at forhindre medborgere, der er havnet helt på bunden, i at tigge lidt økonomisk hjælp til at klare de kommende timer eller dage.
I de nordiske og andre europæiske lande skulle velfærdssystemerne betyde, at ingen økonomisk er tvunget til at gøre den slags. Men i nogle lande er velfærdssystemet ikke så tætmasket – mennesker falder ud af det.
Og selv i et land som Danmark er der folk, som slet ikke kan holde styr på deres liv og deres økonomi. Folk, som pludselig kan stå og mangle penge til at få opfyldt et eller andet behov – lidt mad, en kop kaffe eller hvad det nu er.
Mange vil godt give en skærv til en sådan trængende sjæl – selv om der i sagens natur ikke er nogen kontrol med, hvad pengene bliver brugt til.
Omfattende tiggerindustri
Når der alligevel er udsigt til voksende debatter om tiggeri, så skyldes det ikke disse medborgere, der er kommet på spanden. Det skyldes, at der har udviklet sig en omfattende tiggerindustri, som udnytter den frie bevægelighed i EU.
Fra lande som Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig meldes der om en kraftigt øget tilstrømning af folk, der kommer fra et andet EU-land og slår sig ned for at tigge. Ofte med ganske aggressive metoder. Især de indre dele af de store byer er plaget af det.
En betydelig del af disse grænseløse tiggere er romaer, især fra Rumænien. I Paris, London og Stockholm kommer der meldinger om stigende frustration og protester fra lokale beboere og erhvervsdrivende, fordi man føler sig chikaneret af pågående tiggeri fra denne gruppe.
Selv i de dele af det indre Stockholm, der er stærkt domineret af de politisk korrekte snakkende klasser, har der været aktioner for at få stoppet tilstrømningen af disse tiggere. Nå, ja, som politisk korrekte svenskere vil man ikke have dem stoppet generelt – de skal bare ud af ens eget kvarter!
Udviklingen går i samme retning i Danmark, selv om en ikke er nået så langt som i visse andre lande. Også i Norge. Man kunne forestille sig, at det blandt andet gælder for Arendal.
Fri bevægelighed uden tilstrækkelig kontrol
Problemet bunder til syvende og sidst i, at man har vedtaget den fri bevægelighed inden for EU uden at have styr på konsekvenserne.
EU-landene har stor gavn af, at det er let at søge arbejde over grænserne. Men kendsgerningen er, at princippet om fri bevægelighed udnyttes af grupper til at slippe ind og slå sig ned, fordi myndighederne har svært ved at følge, hvorfor de kommer, og hvad de rent faktisk foretager sig.
Det er et klassisk politisk problem: Man vedtager nogle fine regler, uden at man reelt magter at kontrollere, at de fungerer efter hensigten.
Så er det man får grænseløse tiggere i gaderne, som systematisk bedriver det som en forretning – ofte med ganske hårdhændede metoder. Den Korte Avis har tidligere berettet om, at ikke mindst grupper af romaer er gået ret langt på gaderne i en række lande.
Hverken EU eller de nationale myndigheder har åbenbart evnen eller viljen til at sætte en stopper for denne udvikling.
Så er det, at man lokalt kan finde på at ty til de mere drastiske midler. Det har de gjort i Arendal. Andre vil sikkert følge efter.
