Ét emne skaber stor usikkerhed ved valget

Collage: Asger Bonnevie

Ved et folketingsvalg vil der ofte dukke noget op i valgkampen, som ikke var til at forudse. En aktuel begivenhed, en politisk brøler, en stor præstation i en tv-debat eller lignende. I nogle tilfælde kan en sådan uforudsigelig sag få indflydelse på valgets udfald.

 

Det kan også ske ved det kommende valg.

 

Men bortset fra det, står det ret klart, hvilke store emner, der vil præge valget.

 

Økonomiens tilstand, vækst og beskæftigelse vil være et af dem.

 

Udlændingepolitikken og den bredere værdipolitik vil være et andet.

 

Velfærd og fordeling vil være et tredje.

 

Specielt det sidste emne skaber stor usikkerhed ved valget. Der er tale om en traditionel vindersag for rød blok. Men flere ting gør det svært at vurdere, hvor meget de røde kan trække på den denne gang.

 

Opsvinget hakker i det

Udlændingepolitik/værdipolitik er et tema, der klart vil være en vindersag for de borgerlige. Her trækker midtervælgerne i stort tal mod de blå.

 

Når det gælder økonomi, vækst og beskæftigelse er billedet knap så enkelt.

 

Vælgerne er normalt mest trygge ved at lade de borgerlige styre økonomien. Og sådan har det da også stort set konstant været under Helle Thornings pressede regering.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Men regeringen satser på, at den fremgang i økonomien, der nu kan spores, vil give den pluspoints blandt vælgerne. Den gør da også, hvad den kan, for at tage æren for fremgangen. Ligesom andre regeringer før den har gjort.

 

Problemet er bare, at vælgerne som regel nærer en sund skepsis over for en regerings påstand om, at den har skaffet Danmark et økonomisk opsving. De fleste regner med – som sandt er – at den økonomiske bedring først og fremmest skyldes internationale forhold.

 

Og nu sker der endnu en ting, som kommer regeringen på tværs: Det økonomiske opsving begynder at hakke i det. Hverken den faktiske økonomi eller tilliden til fremtiden er så stærk, som man havde regnet med for bare kort tid siden. Det skyldes blandt andet uroen i Mellemøsten og Ukraine.

 

Der er stadig en fremgang, og regeringen vil forsøge at skrue op for optimismen. Men det ser ud til, at opsvinget ikke når at blive så stærkt inden valget, at det i synderlig grad vil flytte stemmer fra blå til røde. Og som sagt: Vælgerne er også skeptiske over for at give en regering æren for den slags.

 

Kamp mod nulvækst og markering af social profil

Regeringens bedste kort ved valget synes at være velfærd og fordeling – klassiske socialdemokratiske temaer.

 

Læs også
Sidst S havde magten, betød det en langt slappere udlændingepolitik – det kan meget vel ske igen

Helle Thorning har længe lagt op til at køre hårdt mod Lars Løkkes målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug.

 

Derudover vil Socialdemokraterne og regeringen komme med initiativer, der har en social profil til fordel for de dårligere stillede.

 

I forbindelse med den ny finanslov vil der således være flere penge til sundhedsområdet, og de skal i højere grad målrettes til de lavt uddannede grupper, der er mere syge, og som lettere bliver tabt i sundhedssystemet.

 

Endnu står det noget uklart, hvad disse forslag går ud på i praksis. Men de vil i hvert fald blive en socialdemokratisk mærkesag op til valget.

 

Samtidig vil man hamre løs på, at nulvækst vil betyde velfærdsforringelser og fyringer af offentligt ansatte.

 

Man kan i hvert fald slå én ting fast: Hvis Thorning (eller hendes afløser) ikke kan trække mange stemmer på at tale om velfærd og social profil, er hendes chance for at vinde valget meget ringe.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

De store spørgsmål

Men forskellige forhold gør det vanskeligt at vurdere, hvor meget Socialdemokraterne kan få ud af at gå i offensiven på disse områder.

 

For det første har mange traditionelt socialdemokratiske vælgere forladt partiet, fordi de mener, at det har svigtet netop, når det gælder velfærd og social profil. Dagpengereformen er jo et af de store eksempler, som igen er blevet højeksplosivt og derfor fortsætter med at genere partiet kraftigt.

 

En del af disse skuffede S-vælgere er gået til Dansk Folkeparti. Vil kampen mod nulvækst og sociale udspil nu være nok til at vinde disse skuffede vælgere tilbage?

 

For det andet er vælgerne i de senere år blevet noget mere positive over for skattelettelser og mådehold i den offentlige sektor.

 

Hvor langt har de flyttet sig i den retning? Hvor meget hang denne udvikling sammen med den økonomiske krise, hvor man var mere indstillet på at spare? Vil mange vælgere igen lægge vægt på stigende velfærdsudgifter, når der er udsigt til bedring i økonomien?

 

For det tredje kan en del vælgere, som er kritiske over for tanken om nulvækst, vælge at lægge vægten på, at Dansk Folkeparti ligefrem har et højere mål for offentlig vækst end regeringen.

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

Vil det være opfattelsen blandt de skuffede vælgere, der har forladt Socialdemokraterne, at nulvæksten jo alligevel ikke bliver til noget under en blå regering, fordi Dansk Folkeparti vil forhindre det?

 

Hvor langt rækker det?

Der er ingen tvivl om, at Thorning ved valget vil satse hårdt på kampen mod nulvæksten og markeringen af den sociale profil.

 

Der er nok heller ingen tvivl om, at det vil være hendes bedste våben.

 

Men der er stor tvivl om, hvor langt det rækker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…