Ekspert: Man laver et skønmaleri af, hvordan det går med naturfagene i gymnasiet

pressefoto: EVA

Evalueringsinstituttet (EVA) har netop offentliggjort en af de naturvidenskabelige fag i gymnasiet efter 2005-reformen.

 

Når man læser instituttets konklusionen så fristes man til at tro, at de læser statistik som fanden læser biblen.

 

EVA’s konklusion er, at de naturvidenskabelige fag i gymnasiet er styrket efter gymnasiereformen.

 

Fremhæver: Fremgang for en bestemt fagkombination

Man peger blandt andet på, at der nu er en større andel af studenterne, der har en fagkombinationen med matematik på A-niveau samt fysik og kemi på mindst B-niveau. Det er den fagkombination, der er adgangsgivende til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.

 

Det er ikke forkert. Men det giver slet ikke et dækkende billede af den virkelige situation for de naturvidenskabelige fag i gymnasiet og dermed også de videregående uddannelser.

 

Glemmer at nævne: Fald i antal naturfag på højt niveau

Det er påfaldende, at det bastant fremhæves, at stigningen i andelen af studenter med denne ABB kombinationen er steget med 8 procentpoint siden reformens start, men at man glemmer at nævne, at i samme periode er antallet af studenter med A-niveau i fagene matematik, fysik, biologi og kemi faldet med samlet mere end det dobbelte.

 

Før reformen havde 8,6% Kemi på A-niveau, nu er det kun 4,7%; Biologi havde tidligere 13,9%, nu er det 9,3%; Fysik havde 10,6%, nu er det 7,5%; Matematik havde 45,4%, nu er det 38,7%.

 

 

Kalder noget en styrkelse, som ikke er det

Det er heller ikke forkert, at der er sket en stigning i antallet af studenter med de lavere niveauer i matematik og kemi. Men det skal man nok være statistiker for at udlægge som en styrkelse af fagene.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Samtidig er der i øvrigt sket et dramatisk fald i antallet af elever med B-niveau i fysik.

 

EVA glæder sig også over, at antallet af studenter, der optages på de lange videregående uddannelser inden for sundhed, teknik og naturvidenskab, samlet er steget med 10 procentpoint.

 

Men det er jo ikke ligegyldigt, hvad det er for uddannelser på hele dette store område, der er tale om.

 

Underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri, siger om EVA’s konklusion, at hun ikke mener, den har noget med virkeligheden at gøre. ”Jeg er rystet over konklusionen. Historien bliver solgt på, at det er en succes, men det er ikke en succes for ingeniøruddannelserne, og det er især ingeniører, vi mangler. Der mangler ikke folk til medicinstudiet; der står de jo i kø”. (Ingeniøren)

 

 

Vildledning om det faglige niveau

En ting er, at EVA’s konklusion vildleder for så vidt angår de kvantitative forhold. Det er slemt nok.

 

Læs også
Allerede i 2. klasse er indvandrerbørn langt bagefter danske børn – men politikerne lader alligevel indvandringen fortsætte

Men endnu alvorligere er det, at man ved læsningen af konklusionen efterlades med det indtryk, at der med en styrkelse af naturvidenskaberne i gymnasiet også er tale om en styrkelse af det faglige niveau. Og det er der slet ikke tale om, tværtimod.

 

En undersøgelse, gennemført af Ingeniørforeningen IDA blandt undervisere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, viser, at de studerendes faglige forudsætninger er faldet voldsomt efter gymnasiereformen.

 

Halvdelen af underviserne oplever, at flere studerende har svært ved at følge med, og at de er nødt til at undervise i stof, som studenterne før havde styr på.

 

Det er der ikke noget underligt i, for med reformen skar man ned på timetallet i fagene. Timetallet i matematik på A-niveau er f.eks. reduceret med 15 %, og det skriftlige arbejde er skåret ned med 30%.

 

Det faglige beståniveau blev også sænket. Hvor man tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, er det nu nok med 32%.

 

Det forklares med stor åbenhjertighed af ministeriets fagkonsulent i matematik således: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30%, og det ville ikke være acceptabelt i længden«. (Politiken)

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE1358980/gymnasier-slaekker-paa-kravene-i-matematik/

Læs også
Masseindvandring ødelægger folkeskolen – politikerne er blevet bange, men nu er det for sent

 

 

De unge ved mindre men får højere karakterer

Man har så oven i købet indført en ny karakterskala samtidig med gymnasiereformen med en lavere dumpegrænse og en indbygget garanti for karakterinflation.

 

Konsekvensen er, at der nu gives tre gange så mange topkarakterer som før reformen.

 

Med andre ord: det er lykkedes at sænke det faglige niveau samtidig med at eleverne får højere karakterer. Det var vel ikke den form for styrkelse, der var tilsigtet?

 

Alt det står der ikke noget om i EVA’s analyse. Der tages intet forbehold for udviklingen af kvaliteten af fagene. Der står bare, at naturvidenskab er styrket efter reformen. Det passer fint med ministeriets ønsketænkning, men det var vel ikke lige det, der var formålet med EVA’s analyse.

 

http://us6.campaign-archive1.com/?u=239d9f418e1f5b0659b95de4f&id=6adf9b2ce7&e=653320287c

Læs også
Politikere i København har fået en klar viden om, hvorfor nogle skoleelever klarer sig dårligt – men de vil ikke bruge denne viden og gøre noget for at hjælpe børnene

 

http://www.denoffentlige.dk/ida-og-di-er-rystet-over-misvisende-tal-i-gymnasiedebat

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…