I landets kommuner rundbarberes de sociale budgetter og skolebudgetter for at finde besparelser. Samtidig koster det de offentlige kasser dyrt, at et stort antal indvandrere er på offentlig forsørgelse.
I alt var 88.224 indvandrere af ikke-vestlig oprindelse i alderen 16 – 64 år ifølge Danmarks Statistik på fuldtids offentlig forsørgelse i 2012.
Det svarer til over en tredjedel eller 37,7 procent af de i alt 233.935 indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16 – 64 år, der i 2012 havde bopæl i Danmark.
Dertil kommer indvandrernes efterkommere. Blandt dem var 7.679 på fuldtids offentlig forsørgelse i 2012. Det bringer det samlede antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der lever af forsørgelse fra det offentlige, op på i alt 95.902 personer i den arbejdsduelige alder.
Antal førtidspensioner til ikke-vestlige indvandrere eksploderet
En del af de offentlig forsørgede er på førtidspension.
Antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er nærmest eksploderet. Det blev tidobbelte fra 1990, hvor 2.979 var på førtidspension til 2012, hvor tallet var 29.853.
Samtidig gik udviklingen den stik modsatte retning blandt danskerne. Her har der været et fald i samme periode fra 262.000 til i alt 199.811.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande er altså overrepræsenterede blandt dem, der er på førtidspension: De udgør 13 procent af samtlige modtagere af førtidspension samtidig med, at deres andel af den samlede befolkning i alderen 16 – 64 år er på syv procent.
”Med en andel på 13 procent af alle førtidspensionister er der næsten dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension sammenlignet med deres andel af hele den 16 – 64-årige befolkning,” konkluderer Danmarks Statistik.
Sagt på en anden måde, så ville to ud af tre førtidspensionister være ikke-vestlige indvandrere, hvis de to befolkningsgrupper var lige store.
Udover de 29.853 indvandrere fra ikke-vestlige lande, der ifølge Danmarks Statistik 2012 modtog førtidspension, modtog ligeledes 802 af deres efterkommere førtidspension, hvilket bringer det samlede antal op på i alt 30.655 førtidspensionister.
Aarhus Kommune er hårdt ramt
I Aarhus Kommune er der netop nu et voldsom debat om det høje antal førtidspensionister – især blandt indvandrerne.
Antallet af førtidspensionister er særlig højt i Aarhus sammenlignet med andre kommuner.
Nu er der ialt 16.476 personer på førtidspension i kommunen. Ud af en befolkning på knap 324.000.
Til sammenligning var der 15.857 personer på førtidspension i Københavns kommune, der har langt flere indbyggere: 570.000.
“Det er et skræmmende stort tal, når man sammenligner med Københavns Kommune”, skriver JP-Aarhus i dag i en leder.
Borgmesteren i Aarhus Jacob Bundsgaard siger: “Jeg synes, at vi har førtidspensioneret alt for mang2”. (JP-Aarhus 28.)
Han siger, at der især er to årsager til det rekord store antal førtidspensionister:
I Aarhus har særligt mange indvandrere fået tilkendt førtidspension.
Og der er en “faglig praksis” der har betydet at mange fik tilkendt pension.
Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem de to forklaringer.
Aarhus kommune har mange indvandrere med en lav beskæftigelse som for eksempel somalier, der i det hele taget ofte er dårligt integrerede. Frem for at stille krav har man tilsyneladende valgt den nemme løsning: At tildele en førtidspension.
