Salget af aktier i DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs ser ud til at udløse voldsom folkelig modstand.
De færreste forholder sig til de konkrete forretningsmæssige sider af sagen: Hvordan er det med DONG’s behov for kapitaltilførsel? Hvilke alternativer har der været til Goldman Sachs som investor?
Men forløbet har udløst en bølge af stærke følelser og holdninger, som Bjarne Corydon ikke kan få til at lægge sig, uanset hvad han forklarer om den konkrete baggrund for aftalen.
Selve DONG-salget vil næppe blive noget stort emne i næste valgkamp. Andre sager vil have overtaget dagsordenen til den tid.
Men de følelser og holdninger, som DONG-dramaet har udløst, får sandsynligvis indflydelse på valget. For de har en meget bredere politisk karakter.
Vindere og tabere
Vælgerne vil fra nu af og frem til valget vurdere politikerne og deres budskaber i lyset af, hvad der skete i DONG-sagen.
Enhedslisten står som en af de indlysende vindere. Men også både Dansk Folkeparti og Venstre kan få gevinst på den, selv om de står på hver sin side i DONG-debatten.
Taberne bliver efter alt at dømme SF og Socialdemokraterne.
Derfor er vælgerne vrede
Vælgernes vrede drejer sig ikke om, at der kommer privat kapital ind i DONG. I Danmark har vi aldrig haft nogen stærk dyrkelse af statslige virksomheder – heller ikke i arbejderbevægelsen.
Men vælgerne reagerer mod, hvad de opfatter som rå kapitalkræfters indflydelse. Og Goldman Sachs, der har ry for at søge hurtig gevinst og udnytte alle smuthuller, opleves i den grad som repræsentant for rå kapitalkræfter.
Danskerne foretrækker kapital, som de i højere grad kan forbinde med samfundsmæssige hensyn. Hvis det er dansk kapital, giver det instinktivt en større folkelig tillid.
Dette handler ikke om nøgtern forretningsanalyse. Det handler om følelser og holdninger. Man så også denne type konflikt, da TDC blev solgt til kapitalfonde. Salget udløste stor bekymring, som dog har vist sig ubegrundet.
SF
For SF, der i forvejen er presset helt i bund, er DONG-sagen den værst tænkelige.
Som regeringsparti kommer man til at stemme for aftalen i Finansudvalget – alternativet er at træde ud af regeringen. Man har forsøgt lidt at blæse og have mel i munden ved i en intern vedtagelse at lufte sin bekymring over aftalen, men man hænger på den.
Baglandet raser, og SF i Nordjylland kræver nu, at Lisbeth Bech Poulsen, som er valgt dér, går imod aftalen. Hun er både politisk ordfører og finansordfører og som sådan medlem af Finansudvalget.
Den interne strid kan blive meget voldsom, og den vil kun blive forstærket, hvis SF mister endnu flere stemmer til Enhedslisten på DONG. Det er ved at ligne en regulær overlevelseskamp.
Socialdemokraterne
Men der er også elektricitet i luften hos Socialdemokraterne.
I folketingsgruppen er det foreløbig kun de sædvanlige ”protestanter” fra den traditionelle venstrefløj, der er ude med åben kritik: Bjarne Laustsen, Jan Johansen m.fl.
Men der er langt flere, som har problemer med Corydons linje. Presset fra vælgerstemningen ligger tungt på de fleste medlemmer af den socialdemokratiske gruppe.
Samtidig blander dele af fagbevægelsen sig særdeles aktivt. Fire forbundsformænd har således været ude med et ”tilbud” om at erstatte Goldman Sachs som investorer i DONG via deres pensionskasser.
Det har dog vist sig, at de ikke engang har afstemt ”tilbuddet” med de selvsamme pensionskasser, der skal levere pengene. Det er et rent politisk stunt, som Corydon indlysende nok har afvist.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti
Frygten lurer blandt socialdemokraterne. Frygten for, at denne sag skal give partiet et nyt tilbageslag.
Konflikterne om DONG er gjort af det samme stof som konflikterne om dagpengene, selskabsskatten og andre reformer, hvor en del vælgere skred, fordi de mente, at S-toppen var blevet alt for blå.
Til den ene side lokker Enhedslisten disse kritiske S-vælgere. Til den anden side lokker Dansk Folkeparti, der også vil stemme imod aftalen. DONG-dramaet giver begge disse partier chance for yderligere vælgerfremgang.
Venstre
Venstre bakker op om aftalen med Goldman Sachs. Men trods vælgervreden kan det meget vel være, at partiet faktisk vinder på sagen – i hvert fald på lidt længere sigt.
I en sådan situation vil det altid være regeringspartierne, der må tage imod langt de fleste slag. Venstre indtager i den forbindelse en anderledes diskret rolle og er alene af den grund betydelig mindre presset.
Frem mod valget kan partiet ligefrem udnytte DONG-dramaet. Modstanden mod Goldman Sachs vil kun styrke den holdning, at der skal værnes om danske virksomheder ved at give dem bedre betingelser.
Dette er i forvejen Venstres mantra. Og det har i forvejen stor vælgeropbakning. En ny meningsmåling viser således en positiv holdning til nye lettelser i skatter og afgifter for erhvervslivet. (Wilke/Jyllands-Posten)
DONG-sagen vil lægge sig igen. Men den vil nok skabe forskydninger i det politiske billede, som stadig kan mærkes ved valget.
