Forskelsbehandling: Den 92-årige Larsen plages med regler, som man ikke vil belemre flygtninge med

Den 28. marts behandlede Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti om, at asylansøgere, der har fået opholdstilladelse i Danmark hvert år skal indsende en ny ansøgning, således at Udlændingestyrelsen årligt ville blive tvunget til at vurdere, om grundlaget for deres ophold stadig er til stede. Asylansøgere, der har fået asyl, betragtes som flygtninge, der har behov for beskyttelse. Men i princippet kun indtil, de ikke længere ville være forfulgt i deres hjemland, og derfor kan vende tilbage.

 

Baggrunden for forslaget var, at opholdstilladelse efter de gældende regler bliver givet for enten to eller fem år, hvorefter opholdstilladelsen skal tages op til nyvurdering. Men praksis viser ifølge Dansk Folkeparti, at mange asylansøgere, der har fået en opholdstilladelse, permanent slår sig ned i Danmark og får familiesammenføring og statsborgerskab på trods af, at deres ophold er midlertidigt.

 

Forslaget om, at asylansøgere, der har fået en opholdstilladelse,  hvert år skal indsende en ny ansøgning blev massivt afvist af samtlige partier blandt andet med den begrundelse, at det vil blive alt for dyrt at administrere, hvis man gennemfører forslaget.

 

Men også konventioner og henvisninger til ufred i verden blev brugt som argument. Altså et argument om hensyn til en svag gruppe.

 

Dobbeltmoralsk argumentation

Hele forløbet er interessant set i lyset af de bestemmelser de samme politikere har vedtaget med hensyn til fritagelse for at modtage digital post.

 

Her skal alle, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at komme ind under ordningen med digital post fra 1. november 2014, ansøge kommunen om fritagelse. Denne ansøgning skal behandles i kommunen, og hvis den bevilges, gælder den kun for to år, hvorefter, der skal ansøges på ny.

 

I betragtning af, at forventningen er, at mindst 20 procent af den danske befolkning vil søge om fritagelse, er det en anseelig administrativ opgave, hvis hver enkelt ansøger skal rubriceres specifikt under et af de otte fritagelseskriterier. Her har politikerne åbenbart ikke problemer med administration.

 

Men hvad mere er, at fritagelser udløber den 1. november i det andet kalenderår efter registreringen. Altså skal den 92-årige søge igen.

 

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om tidsubegrænset fritagelse, men det kræver også administrative ressourcer at gennemføre.

 

Men ét er administrationen og de udgifter, det udløser.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Krav til en 92-årig, men ikke til en asylansøger

Det andet er holdningen til borgerne. Her undlader man at stille krav til asylansøgere eller flygtninge. Asylansøgere, som langt fra altid bidrager til det danske samfund, men som selvfølgelig skal have beskyttelse, hvis det er berettiget, og det er vel ikke et voldsomt krav at stille, at de skal dokumentere at opholdstilladelsen er berettiget?

 

Antallet af asylansøgere og flygtninge er et område med voldsomme økonomiske konsekvenser for samfundet. Men den kontrol ønsker politikerne ikke af administrative grunde.

 

Åbenbart har politikerne ikke har de samme betænkeligheder ved at stille krav til danske statsborgere om en dokumentation for manglende it-evner. Her iværksættes en ansøgningsprocedure, der ikke alene er administrativ ressourcekrævende, men som også rammer de borgere, der i forvejen har problemer med kommunikation med det offentlige.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…