Det er ikke kun i Danmark, at eleverne bliver væk fra undervisningen.
I Norge er der netop offentliggjort en landsdækkende undersøgelse af elevfraværet på skolerne i 6. til 10. klassetrin.
Den viser, at 70% af eleverne har været væk fra skolen én eller flere dage inden for de seneste tre måneder. Af disse havde 7,5% mere end 8 dages fravær.
Her er et uddrag fra en artikel i den norske avis Aftenposten 14.marts i år. “En helt almindelig dag i en norsk skole, hvor 11 ud af 27 elever er mødt frem”:
Træt og uoplagt
Årsagerne til fraværet er opdelt i fire kategorier: sygdom, diffuse helbredsproblemer, pjæk og skolevægring. Det viser sig, at de såkaldte diffuse helbredsproblemer er dobbelt så hyppige som reel sygdom. Det drejer sig f.eks. om hovedpine og uoplagthed. Som eleverne selv formulerer årsagerne til at blive hjemme:
– Hvis jeg har hovedpine eller ondt i maven
– Hvis jeg ikke føler mig godt tilpas eller har ”litt vondt i viljen”
– Hvis jeg er træt
– Hvis jeg ikke kan koncentrere mig
Det er naturligvis ikke gyldige grunde til fravær, udtaler forskeren bag undersøgelsen, som mener, at det er en farlig tendens, at de unge tillægger sig dårlige vaner i skolen. Rektor for ungdomsskolen i Sandnes konstaterer i en kommentar til undersøgelsen, at fravær uden gyldig grund er et stigende problem for skolerne, og at det er vanskeligt at gøre noget ved, hvis ikke forældrene støtter skolen.
11,4 fraværsdage
Det ligner meget situationen i Danmark. Som tidligere omtalt i Den Korte Avis har Danmarks Radio gennemført en undersøgelse af elevfraværet i danske folkeskoler, der viser, at eleverne i gennemsnit går glip af 11,4 skoledage om året, nemlig 6,8 dages sygdom, 3 dages lovligt fravær og 1,6 dages ulovligt fravær – og den medtager endda ikke enkelttimefravær.
Sjovt nok er det nogenlunde samme antal årlige fraværsdage, danske lærere har i gennemsnit, viser en undersøgelse gennemført af Copenhagen Business School.
Det højeste antal fraværsdage har en skole i Vejle, nemlig 20,5 i gennemsnit, mens man kan nøjes med 0,3 dage på en skole i Hjørring Kommune. Det vil sige, at eleverne i Vejle mister et helt skoleår i det samlede folkeskoleforløb. Det er eleverne i de øverste klasser, der er Danmarksmestre i pjæk. Gennemsnitsfraværet i 9. klasse er 13,1 dage og i 10. klasse 14,8 dage ud af de 200 skoledage.
Ingen kan undre sig over, at elever med stort fravær får betydeligt dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Det undrer heller ikke, at de dårlige vaner, de har tillagt sig, tages med i ungdomsuddannelserne.
Sondring om lovligt og ulovligt fravær er helt grotesk
Der er ingen grund til at tro, at der ikke blandt de 6,8 dages fravær, eleverne har årligt angiveligt på grund af sygdom, ikke skulle være mange med samme dårlige begrundelser som i Norge. Der er formentlig en betydelig del, der er pjæk under et andet navn, som rettelig burde lægges oven i det såkaldte ”ulovlige” fravær. Sondringen er i øvrigt mindre væsentlig, for det er stort set er gratis at pjække, uanset hvad man kalder det.
Det såkaldte lovlige fravær, altså fravær med skolelederens tilladelse, ligger alt for højt, og der er ingen grund til at størsteparten af den slags fravær ikke kunne ligge uden for undervisningstiden. Der er trods alt 165 dage om året, der ikke er skoledage, og der er masser af eftermiddage efter skoletid. En konfliktsky holdning hos forældrene og en slap holdning hos skolelederen til ”lovligt” fravær sender det helt forkerte signal til eleverne – alene udtrykket ”lovligt” fravær virker formentlig selvforstærkende.
Tilsyneladende er der mange forældre, der ikke ved ret meget om deres børns pjækkeri. De bliver forbavsede, når skolen sender en meddelelse om et stort fravær.
Noget andet er så, at skolerne ofte er alt for længe om at orientere forældrene om fravær. Det skal ikke ske en gang om måneden, som det er tilfældet mange steder, men samme morgen, hvor en elev er fraværende.
Forældre, tag ansvar for jeres børn
Det er helt afgørende, at eleverne fra de første år tilegner sig gode vaner. Forældrene har hovedansvaret for, at deres børn kommer til timerne, og det bør naturligvis ikke være gratis for forældrene ikke at leve op til dette ansvar. Dertil er konsekvenserne for børnene alt for alvorlige. Det er bekymrende, at over halvdelen af forældrene mener, at det er i orden, at deres børn holder fri og tager på ferie uden for skolen normale ferier.
Der er brug for en holdningsændring hos skolelederne, og kommunerne og Undervisningsministeriet må give dem de nødvendige redskaber og ressourcer, så de langt mere effektivt kan sikre eleverne regelmæssige skolegang.
Fleksibilitet er ikke et entydigt positivt begreb. Det dækker også over manglende rygrad. Det er ikke nok med snak og hændervriden. Det er på tide, at forældrene, skolen, kommunerne og Undervisningsministeriet handler og gør noget effektivt, så eleverne kommer til skolen, når der undervises, og er forberedte på at blive undervist. At det kan lade sig gøre, viser skolen i Hjørring Kommune, der kun har et gennemsnitligt elevfravær på 0,3 dage om året.
