Jeg kom her til Var i 1987 og i de sidste 20 år haft en hel del kontakt med hele det franske behandlingssystem. Secu.
Min nu afdøde mands sygdom og afslutning på livet blev smuk og værdig, – selv har jeg haft drøje sygdomsforløb, og er blevet fantastisk godt behandlet, og er meget taknemmelig over den venlighed, jeg har mødt. Jeg har lige gennemgået operation nr. 9.
Medbestemmelse
Forskellen mellem Danmark og Frankrig er for mig helt indlysende og ganske enkelt, at her er du selv medbestemmende og den udfarende kraft.
Der sker ikke noget, før du selv tager initiativet, og så du får den hjælp og støtte du ønsker, men du skal selv (eller en pårørende) være drivkraft.
Man starter som regel hos egen læge.
Hvis ikke man kender en specialist, eller klinik, kan han anbefale nogle stykker, og kommer man hos en, hvor kemien ikke passer, ja så er det helt almindeligt at man spørger efter en anden, ligesom ventetid helt kan udgås.
Aktiv deltagelse
Man skal selv ringe og aftale tid hos specialisten og finde frem til laboratoriet, røntgenklinikken o.s.v. , afhente og opbevare og medbringe resultatet, resultaterne.
Igen bestille tid hos specialisten og med ham aktivt aftale tiden for eventuelt indgreb, bestille tid hos og konsultere direkte eventuel narkoselæge, sørge for at kunne komme til hospitalet/klinikken (transport dvt. aftalt med egen læge).
Ved hjemkomsten igen selv sørge for at ringe til den lokale hjemmesygeplejerske, der skal komme. De kommer omgående. Selv sørge for at finde en fysioterapeut og tage initiativ til genoptræning, selv bestille tider til efterfølgende behandlinger.
Initiativet er 100% dit eget. Man kan hele tiden SELV vælge, hvem/hvor/hvad man vil.
Dels informeres man løbende om resultaterne og hører omgående om en evt diagnose, og dels har man hele tiden hånd i hanke med, hvad der sker og kan omgående få svar på uforståelige medicinske forklaringer. Man undgår en masse nervøsitet og uro og er ikke bare et nummer og sat til side uden bestemmelse.
Mange papirer
Jo, – der er en masse bureaukrati. Selv efter computerens indtog, skal der skrives en masse papirer ud og under, men hele den totalt centrale styring og kontrol af behandlingsforløbene eksisterer ikke.
SECU dækker meget og godt, men man bør absolut også ha’ en overdækning (mutuel) ellers har jeg hørt, at det kan blive dyrt at få behandling. Også med sit grønne kort Vitale betaler man selv indimellem noget, men får – som regel – refunderet det meste. Igen er det op til en selv at undersøge, om lægen/klinikken/behandlingen helt eller delvist er tilknyttet systemet og berettiget til refusion.
SECU udsender også en månedlig oversigt over, hvor meget man har forbrugt/fået, refunderet. Det gælder også de fleste ”Mutuelle”. Det er uhyre interessant at læse og få at vide, hvad et hospitalsbesøg, røntgenundersøgelse o.a. rent faktisk koster.
Endnu en ekstraordinær ting er: Den franske læge (Generaliste) aflægger normalt hjemmebesøg, og giver dig sit private mobilnummer, såfremt der er store og alvorlige sygdomsproblemer.
Konklusionen er: Det er trygt for os at blive syge i Frankrig.
Ulla Blichert
Indlægget er bragt med tilladelse fra Les Danois.
