“Det er spildt mælk på bollelars” – sprogfejl eller kreativ nyskabelse?

I en tid, hvor Danmark har en regering, der fra første færd har været forbundet med løftebrud og fodfejl, er sproglige fejl måske et sekundært problemområde. Måske. Og så alligevel ikke.

 

For mange af regeringens store og små løftebrud og fejl kunne have været undgået, hvis man havde været i stand til at foretage mere nøjagtige analyser, udarbejde klare målsætninger og så arbejde målrettet på at omsætte dem til praksis.

 

I stedet for oplevede vi, at den nu forhenværende SF-forkvinde med kælenavnet Smilende Sussi måtte undskylde sit impulsive løfte om en million til dig: ”Jeg har jo allerede flere gange sagt, det var en fejl.”

 

Sådan er det også med den del af sprogbrugen, som kan og bør ledsages af klare råd og regler, hvis man vil hjælpe med til at undgå sproglige fejl. Men man skal være opmærksom på, at ikke alle områder i samfundet og heller ikke i sproget kan og bør reguleres.

 

Retskrivningsordbogen er uklar

Der laves sprogfejl, som man i al form for undervisning skulle trænes i at undgå. Det drejer det sig især om kommafejl, stavefejl og grammatiske fejl, særligt bøjningsfejl.

 

Undervisningen besværliggøres af det faktum, at den officielle retskrivningsordbog og her fastlagte regler peger i helt forskellige retninger:

 

(1) Vi har en lang række afgørelser i retskrivningsordbogen, som bygger på princippet: ”Når nogen skriver eller taler sådan, ja så er det dansk sprogbrug”.

 

(2) Svarende til den tendens anfører retskrivningsordbogen en række valgfrie varianter, hvor danske sprogbrugere opfordres til selv at tænke og vælge efter princippet ”Hvad synes du selv?”.

 

(3) Men efter kritik af denne uklare sprogpolitik er Dansk Sprognævn nu begyndt at forbyde dobbeltformer ved at udelade dem i deres bøjningsangivelser. Det bliver så til fejl, for eksempel vil det, hvis man skulle følge retskrivningsordbogen, være en fejl at skrive: han strengte sig an. Det er mærkeligvis kun tilladt at skrive han strengede sig an.

 

Denne fælde kan let undgås, hvis man i stedet for forbud og udeladelser (metode 3) anførte de almindeligt brugte varianter og altid anbefalede én og kun én af dem, men uden at gøre andre varianter til fejl. Kun sådan vil undervisere kunne koncentrere sig om at bekæmpe rigtige stavefejl, kommafejl og grammatiske fejl.

Læs også
Noget gik helt galt: Kommunen inviterede til ’klitoris-festival’, hvor man kunne nyde klitoris som et af de typiske produkter i det lokale køkken!

 

Nye ordsprog og idiomer

Det er heller ikke en fejl, når der opstår nye ordsprog eller idiomer. Det er selvfølgelig noget nyt, men ikke alt nyt er en fejl. Det var for eksempel ikke en fejl, da en kvinde i Viborg i 1986 for første gang brugte udtrykket vare en krig for betydningen ’vare meget længe’.

 

Det var heller ikke en fejl, da der senere kom varianter til som vare en hel krig eller vare en halv krig – i øvrigt med samme betydning. Det er sproglig kreativitet.

 

Sammenblanding

Det er også sproglig kreativitet, når foreliggende ordsprog eller idiomer blandes sammen eller laves helt om. Det er ikke fejl, men det er rigtigt, at kreativiteten kan blive så stor, at det nye udtryk ikke forstås af tilhøreren eller læseren. Så dør det, før det får udbredelse, hvis det da ikke forbindes med en forklaring.

 

Hvo alting vover, intet vinder er ganske vist forskellig fra Hvo intet vover, intet vinder. Men det er en fin variant, som giver en helt anden betydning.

 

Sådan er det også med Det kunne nok sætte ham grå hår i panden, som er en fin blanding af have grå hår i hovedet og have rynker i panden. Betydningen er klar nok, den minder om betydninger for de to allerede kendte udtryk, dvs. ’udtryk for, at noget volder store spekulationer eller bekymringer’.

Læs også
Grøntsager eller grønsager? Te eller the?

 

Det er spildt mælk på bollelars. Denne blanding af græde over spildt mælk (= udtryk for at lade være med at bekymre sig over noget, som alligevel ikke kan laves om) og spildte ord på Balle Lars (= udtryk for et nytteløst forsøg på at overbevise en person, der er helt uimodtagelig for gode argumenter) er indsendt af Christian Petersen. Jeg forstår udtrykket som et kreativt synonym til spildte ord på Balle Lars.

 

Sådanne udtryk skal ikke rettes af en overivrig skolelærer. Han eller hun skal i stedet for glæde sig over kreativiteten, som bygger på kendskab til de to andre udtryk. Og så burde han eller hun bekymre sig om de virkelige fejl.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…