Et besøg fra Indien har været en øjenåbner for den danske gymnasieelev Thea Birk Berger. Hun var inden besøget, som så mange andre danske gymnasieelever, udstyret med en solid portion selvtillid og selvværd:
Jeg er en dygtig elev, der svarer rigtigt på lærernes spørgsmål. Jeg er smilende og tynd, velforberedt, velformuleret og disciplineret. Jeg høster kun de allerbedste karakterer (Politiken 16. maj).
Så da den indiske matematiklærer overtager undervisningen, er klassen frisk på det, skriver Thea Birk Berger: ”Vi var trods alt 3.g´ere, skolens ubestridte konger og desuden to år ældre end de unge indiske studerende.”
Langsomt går det imidlertid op for hende, at hun ikke er i stand til at svare på nogen som helst af den indiske lærers spørgsmål: ”Jeg havde brug for at hente hjælp i noter og bøger [… hvorimod den indiske pige] ved siden af mig havde gennemterpet og lært alle de ting, vi nu sad og manglende på rygraden. De formler, vi benytter, finder vi i vores bog – ikke i vores hoved, fordi vi ikke har forstået og gennemarbejdet dem.”
Thea Birk Berger afslutter sit lange indlæg med en opfordring til et opgør med hele den danske hyggekultur, hvis ”vi ønsker et veluddannet og initiativrigt samfund.” Det interessante er her, at der skulle et besøg udefra til for at nå frem til den erkendelse. Inden for det danske uddannelsessystem må der altså herske den selvfede opfattelse, at vi har styr på tingene.
At kunne eller at google
Som lærer oplever jeg ofte gymnasieelever, der ikke mener, det er nødvendigt for dem at læse lektier eller arbejde seriøst med stoffet i timerne. Et argument som ”Vi kan jo bare slå det op i forberedelsestiden til eksamen” hører jeg med jævne mellemrum.
Men at identificere og løse komplekse problemstillinger kan man ikke hurtigt google sig frem til. Det kræver, at den faglige værktøjskasse er på plads i forvejen, også så man er klar over, hvad man netop ikke ved og skal søge efter.
Almen studieforberedelse – forberedelse til universitetet?
I faget almen studieforberedelse (AT) skal eleverne netop arbejde med informationssøgning og løsning af komplekse tværfaglige problemstillinger som forberedelse til en videregående uddannelse. Men for at kunne løse tværfaglige problemstillinger er det nødvendigt at have ”forstået og gennemarbejdet” det faglige først, som Thea Birk Berger skriver.
For nogle år siden havde jeg en elev til studentereksamen i AT. Vedkommende kunne jonglere med mange avisartikler og flotte ord som kvalitativ og kvantitativ, men viste sig ikke at have forstået, hvad en uafhængig og en afhængig variabel i et simpelt forsøg gik ud på. Vedkommende fik 10.
