Mistillid til den politiske elite varsler vælgerskred ved EU-valget

Om lidt over en uge skal et nyt Europa-Parlament vælges. Meget tyder på, at det i en stribe lande vil give stor fremgang for partier, som er skeptiske over for EU eller ligefrem modstandere.

 

Der er væsentlige forskelle mellem disse partier. Dansk Folkeparti skiller sig således ud ved, at være klart det mest moderate, indflydelsesrige og parlamentarisk erfarne. Andre af disse partier er udprægede protestpartier – nogle af dem ganske rabiate.

 

Baggrunden for disse partiers medvind varierer også. I Sydeuropa spiller den hårde økonomiske krise en vigtig rolle.

 

I de mere velstående lande i det nordlige Europa bæres de kritiske partier i høj grad frem af debatten om arbejdskraftens fri bevægelighed mellem EU-landene.

 

Den folkelige mistillid til den politiske elites håndtering af den fri bevægelighed har været kraftig gennem nogen tid. Den varsler vælgerskred ved EU-valget.

 

Velfærdsydelser

Herhjemme har debatten om den fri bevægelighed indtil videre mest drejet sig om børnechecken og andre velfærdsydelser.

 

De fleste danskere mener, at velfærdssamfundets ydelser må bygge på en følelse af samhørighed. Man er villig til at betale over skatten til dem, der er en integreret del af det danske samfund. Men man slår bak over for at betale til folk fra andre lande, der næsten lige er ankommet.

 

Det skyldes ikke kun en frygt for velfærdsturisme, altså misbrug af ydelserne. Det drejer sig om en mere generel følelse af ret og rimelighed.

 

Fællesskabet mellem en dansk borger og en tilrejsende rumæner er simpelt hen ikke stærkt nok til, at man er parat til at skulle betale. Så vil man hellere bruge skattepengene på dem, der har ydet deres for det danske samfund.

 

For befolkningen er det med følelsen af samhørighed, fællesskab og national selvbestemmelse ganske afgørende. For EU-eliten er det derimod ligegyldigt. Man prøver at gennemtvinge et system, hvor folk skal betale til nogen, som de har meget lidt sammen med. Det giver protester.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Arbejdsgivernes advarsel

Dansk Arbejdsgiveforening og andre har advaret mod, at man lægger østeuropæere, som benytter sig af EU’s frie bevægelighed, for had. Blandt andet i forbindelse med debatten om velfærdsydelser.

 

Det er en berettiget advarsel. Mange østeuropæere kommer hertil og leverer værdifuldt arbejde, som Danmark har gavn af. Og det er jo ikke østeuropæiske arbejderes skyld, at EU har lavet forfejlede regler for velfærdsydelser.

 

Mange danskere ser formentlig også positivt på selve princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed – altså muligheden for at finde arbejde i andre EU-lande.

 

Men denne fri bevægelighed kan sagtens fungere, uden at modtagerlandet betaler diverse velfærdsydelser til folk kort efter deres ankomst. Det er to forskellige ting, og arbejdsgiverne tjener deres sag dårligt ved at lade, som om de er uadskilleligt forbundne.

 

Et ideologisk projekt

Hele systemet med velfærdsydelser til EU-borgere er ikke skabt, fordi det er praktisk nødvendigt. Det er skabt for at skubbe på en proces, der gradvis skal udfase nationalstaterne for at bygge en samlet EU-stat.

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

Det er et ideologisk projekt, som er drevet frem af en elite af EU-politikere, EU-embedsmænd og EU-dommere med meget ringe forståelse af, hvad der rører sig i befolkningerne.

 

Men den danske debat om velfærdsydelser er kun en del af en bredere debat om den fri bevægelighed.

 

Indvandring fra Rumænien og Bulgarien

I andre EU-lande spiller denne bredere debat en stor rolle i valgkampen op til EU-valget.

 

Reaktioner mod den hastigt voksende indvandring fra Rumænien og Bulgarien giver således de EU-kritiske partier vind i sejlene.

 

Der er en oplevelse af, at myndighederne langt fra har styr på, hvad de tilrejsende fra disse lande foretager sig, når de er kommet ind i landet.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

Der er de hæderligt arbejdende mennesker. Og så er der en del, der bedriver kriminalitet og anden asocial virksomhed. De udnytter EU-reglerne til noget, som ikke var meningen med disse regler.

 

Romaer

Et særligt og hastigt voksende problem udgøres af romaer fra især Rumænien, som er meget aktive med både kriminalitet og tiggeri.

 

Sverige er presset af dette problem, det samme er Storbritannien og Tyskland. I Frankrig har det nået et omfang, som har fået den socialistiske regering til at slå ind på en hård linje over for romaerne.

 

Samtidig oplever borgere i modtagerlandene, at den nye indvandring skaber et uorganiseret arbejdsmarked med meget lav løn og et øget pres på boliger, sygehuse, skoler og det sociale system.

 

I Storbritannien giver dette masser af vind i sejlene ved EU-valget til protestpartiet UKIP. Der er i dag 144.000 rumænere og bulgarere – en stigning på 44 procent siden 2012.

 

Danmark

Læs også
Danmark går til valg i en stemning af mistillid til politikerne og utilfredshed med demokratiet – det stiller enorme krav til blå bloks valgkamp

I Danmark er denne debat endnu ikke så stærk. Men det kommer formentlig.

 

Indvandringen fra Rumænien har taget fart. Rumænere var den største indvandrergruppe, der kom hertil i 2013. På fem år er antallet af tilrejsende rumænere steget med 144 procent.

 

Størstedelen kommer hertil for at arbejde. Men der er også en hel del kriminelle. Udviklingen kan skabe en stigende bekymring for, at den fri bevægelighed fører flere mennesker til landet, som kører deres eget lyssky løb uden for myndighedernes rækkevidde.

 

Her er kernen i EU-protesterne: Folk føler, at de mister kontrollen med, hvad der foregår i deres land.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…