Den grønne energipolitik er en blindgyde, som koster skatteyderne dyrt

Wikipedia

Efter intense politiske forhandlinger, hvor den ubehjælpsomme energiminister, Rasmus Helveg Pedersen, måtte have hjælp fra finansminister Bjarne Corydon, er prestigeprojektet Horns Rev 3 sendt i udbud – men uden at der foreligger en plan for finansieringen af det 10 mia. kr. dyre havvindmølle-projekt!

 

Det kan vare helt til marts 2015, før finansieringen af Horns Rev 3 er endeligt afklaret. Men parken er nu sendt i udbud med tilbudsfrist 16. februar. Det forekommer totalt uansvarligt at sende et projekt til 10 mia. kr. i udbud uden at have finansieringen på plads, og det er ubegribeligt, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er gået med på den galej.

 

Havvindmølleparken bliver med sine 400 MW den største danske havmøllepark sammen med Anholt Havmøllepark. Horns Rev 3 skal begynde at levere strøm til elnettet i 2017 og stå helt færdig i starten af 2020. I Esbjerg har man presset på med udbuddet; man hæfter sig mest ved, at opførelsen af parken måske vil skabe 7.000 nye arbejdspladser, og man er tilsyneladende bedøvende ligeglade med konsekvenserne for sagesløse danske elforbrugere.

 

Der er 4 selskaber, der er kvalificerede til at byde på projektet inden 16. februar 2015: Vattenfal Wind Power A/S, Dong Energy Wind Power A/S, E.ON Wind Denmark AB og Statoil ASA.

 

Strøm fra havvindmøller er langt dyrere at producere end fra konventionelle kraftværker, og parken vil formentlig årligt kræve 1,5 mia. kr. i støtte for at dække forskellen mellem den aftalte afregningspris og markedsprisen på strøm på 25-35 øre pr. kWh.

 

Hvordan denne forskel skal dækkes er endnu ikke aftalt mellem forligspartierne, men det bliver under alle omstændigheder de almindelige elforbrugere, der skal betale regningen.

 

Pengene mangler

Forligspartierne havde ellers i forbindelse med den energipolitiske aftale af marts 2012 aftalt, at omstillingen fra fossile brændsler til såkaldt miljøvenlig el-produktion – vindmøller, biomasse og solceller skulle finansieres af PSO-gebyret. El-kunderne betaler PSO‐gebyret over elregningen – i 2014 på rekordhøje 7,597 mia. kr. Næste år ventes PSO-afgiften at indbringe 7,588 mia. kr., og stigende i de kommende år. PSO‐gebyret er så giftigt indrettet, at når markedsprisen på el falder som følge af f.eks. faldende gaspriser, vækst i skifergas, rigelig og billig norsk og svensk vandkraft eller øget produktion af vindkraft, stiger udgifterne til at dække forskellen mellem spotprisen og de faste afregningspriser, og dermed PSO‐gebyret.

 

Omkring 5 mia. kr. af PSO-provenuet i 2014 betales af dansk erhvervsliv, og Erhvervsorganisationerne rasede over, at PSO-afgiften afskærer virksomhederne for at udnytte de lavere energipriser og over belastningen af konkurrenceevnen. Regeringen aftalte ved en politisk aftale den 14. juli 2014 med Venstre og Dansk folkeparti en række lempelser for erhvervslivet og specielt energiintensive virksomheder blev tilgodeset. Til gengæld blev det aftalt, at PSO-afgiften for almindelige forbrugere forhøjes. Samtidig blev fjernelsen af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift finansieret ved forhøjelse af bundskatten. Ikke mindst det sidste forhold betød, at Det Konservative Folkeparti ikke kunne tilslutte sig den politiske aftale, som også Liberal Alliance stod uden for.

 

EU-Kommissionen underkendte sidste efterår den danske støtte til vedvarende energi – den såkaldte PSO-ordning – som værende i strid med EU’s statsstøtteregler og krævede, at ordningen laves om fra 2017.

 

Det betyder, at de politiske partier bag energiaftalen hurtigt skal blive enige om en ny måde at skrue støtteordningerne sammen på. Hvis forligspartierne ikke allerede tidligt i 2015 bliver enige, kan der ikke deles støtte ud til Horns Rev 3 og en række andre ordninger vedrørende landmøller, solceller og Kriegers Flak, der er aftalt i den energipolitiske aftale fra 2012.

Læs også
Rettelse i artiklen: Det regner med mikroplast – fra vindmøller!

 

Støtten til Horns Rev 3 afhænger af den afregningspris som det selskab, der vinder udbuddet, kræver. I forbindelse med opførelsen af den seneste havmøllepart ved Anholt på 400 MW til en pris af 10 mia.kr. krævede Dong Energy Wind Power A/S – som det eneste selskab der bød – en strømpris på 1,05 kr. pr. kWh. Selvom kun ét selskab deltog i udbuddet accepterede energiministeren helt uhørt den af Dong krævede pris. I forhold til en spotpris for strøm på 25-35 øre pr. kWh koster Anholt dermed de danske el kunder omkring 1,5 mia. kr. om året i støtte over PSO-ordningen.

 

Det skal blive spændende at se, om det igen lykkes Dong at ”overtale” de andre selskaber til at trække sig fra udbuddet, så man igen selv kan fastsætte afregningsprisen. Under alle omstændigheder er der intet belæg for at antage, at Horns Rev 3 bliver billigere end Anholt, og den danske energipolitik har jo en notorisk tilbøjelighed til at blive langt dyrere end forudsagt af skiftende radikale energiministre. El-forbrugerne i Danmark skal derfor indstille sig med at skulle betale ekstra 1,5 mia. kr. om året til havvindmølleeventyret.

 

Hvad der heller ikke er tvivl om er, at den grønne omstilling er afhængig af massive statstilskud: Anholt Havmøllepark fik som nævnt 1,05 kroner pr. kilowatt-time. Store solcelleanlæg på jorden fik indtil for nylig 1,30 kroner pr. kilowatt-time, men det var for dyrt for staten og for lukrativt for investorerne, så reglerne blev ændret med et politisk hasteindgreb. Samtidig giver de ansvarlige politikere 2,50 kroner pr. kilowatt-time til små husstandsvindmøller.

 

Landvindmøller giver relativ billig grøn strøm, men over 100 meter høje møller og den medfølgende støj er sjældent populære blandt naboer. Solceller er blevet billigere, men endnu ikke så billige som vindmøller på land. Endelig er biogasmarkedet bremset op.

 

Havvindmøller generer ingen, men det er stadig markant dyrere at installere kæmpemøller på op til 40 meters havdybde end på land.

 

Hertil kommer af det statslige selskab Energinet.dk, der sørger for, at strømmen fra havmøllerne transporteres ind i elnettet på landjorden, nu bygger såkaldte ”ilandføringsanlæg” på havet og på landjorden. Disse anlæg skal være klar til at transportere strøm i slutningen af 2016. Omkostningerne til ilandføringsanlæggene beløber sig til ca. 1,5 mia. kr. som Energinet.dk opkræver hos alle danske elforbrugere. For en familie med et elforbrug på 5.000 kilowatt-timer om året vil elregningen stige med 10 kr. Der skal erindres om, at danske elforbrugere allerede nu betaler verdens højeste priser.

Læs også
Dagens læserfoto: 30 vindmøller på ét sted i Midtsalling – “forhåbentlig et foto til eftertanke for alle dem, der er så vilde med vindmøller”

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…