Den 8. september steg Nick Barnfield og Sarah Cleaves på en bus fra Sheffield til Doncaster i England. De havde deres datter Heidi på 15 måneder med sig. Hvad der så skete, bliver stadig undersøgt af busselskabet.
Men her kommer Nick og Sarahs version:
Heidi begyndte at græde. For at trøste hende sang de Gurli Gris-sangen. Gurli Gris (på engelsk Peppa Pig) er en populær tegnefilm-serie i tv, der handler om en grisefamilie.
Mens de sang, lavede de øffe-lyde for at efterligne Gurli Gris.
Men det blev tilsyneladende for meget for en kvindelig passager med hijab (muslimsk tørklæde):
”En kvinde kom hen til os og begyndte ret aggressivt at fortælle os, at vi var uansvarlige forældre, og at det var racistisk at synge den sang,” siger parret til Daily Mail.
Det racistiske skulle åbenbart bestå i, at de hånede islams forbud mod at spise svinekød ved at sidde og øffe for deres barn i offentligheden.
Kvinden med tørklædet gik ifølge Nick og Sarah op til buschaufføren og beklagede sig over deres ”racisme”, som generede hende.
Chaufføren gik så ned til parret og bad dem stige af bussen! ”Det er ikke besværet værd,” sagde han ifølge forældreparret, og så fortsatte han: ”Stig nu ud, ellers må alle passagererne vente, og ingen vil være glade”.
Ydmygende
Parret var rystet over, at chaufføren slet ikke lyttede til dem. Han havde bare hørt ordet ”racisme”, og så var det ud.
Nick Barnfield og Sarah Cleaves beskriver det som en utrolig ubehagelig situation. Den blev endnu mere belastende af, at datteren Heidi er autist. ”Det var ydmygende,” siger Nick om det optrin, som de pludselig blev hovedpersoner i.
Busselskabet bekræfter, at en overvågningsvideo viser familien forlade bussen efter en samtale mellem buschaufføren, en kvindelig asiatisk kunde og Nick Barnfield. Man prøver nu at finde ud af, hvad der blev sagt.
Rystende perspektiver
Det kan jo ikke udelukkes, at forældreparrets fremstilling er forkert. Men hvis forløbet har været, som de beskriver, rummer det tre temmelig rystende perspektiver:
For det første kræver en muslimsk kvinde, at en britisk familie skal underkaste sig islamiske regler og acceptere, at svinekød er tabu. Man må end ikke synge en aldeles uskyldig sang om en gris fra en populær tegnefilm for sin datter på et offentligt sted. Det udlægges som en krænkelse af islam.
For det andet retter den samme kvinde en modbydelig anklage for racisme mod parret, der tillader sig at synge en sådan sang, selv om intet i deres adfærd peger i retning af racisme. Kvinden slynger tilsyneladende bare beskyldningen for ”racisme” ud for at få sin vilje.
For det tredje får hun rent faktisk sin vilje! Chaufføren tager i realiteten hendes parti og spørger ikke engang forældreparret om deres opfattelse. Det kan skyldes, at han bare vil have dæmpet den hysteriske kvinde for ikke at få mere besvær, det kan skyldes politisk korrekthed, eller det kan skyldes, at han har samme baggrund som kvinden.
Uanset hvad chaufførens motiv har været, så er konsekvensen af hans reaktion klar: Man skal bare råbe ”racist” efter folk, og så er det dem, der bliver problemet.
Opløsning
Der synes kun at være to muligheder i denne sag:
Enten kom Nick Barnfield og Sarah Cleaves med ytringer, der rent faktisk var nedsættende i forhold til islam og muslimers forhold til svinekød. Men det foreligger der altså ikke noget om.
Eller også sang de bare en børnesang fra en tv-serie om en lille gris.
Hvis det sidste er tilfældet, er denne sag et vidnesbyrd om et samfund, hvis værdier og regler for passende opførsel er under opløsning.
