”Klokken var 21, da vi låste døren og gik hjem”. Henrik Skov er i gang med at fortælle om en dramatisk sommeraften i 2012.
Henrik Skov er talsmand for brugerne af værestedet Birkehuset. Brugerne, der er psykisk sårbare, er gennem lang tid blev udsat for grov chikane, vold og tyverier fra en gruppe ung med indvandrerbaggrund i boligområdet Motalavej i Korsør.
Begivenhederne har været så voldsomme, at de har haft en fremtrædende plads på landsdækkende TV. Mange har undret sig over, hvordan det kunne komme så vidt, at et værested må lukke, fordi brugerne bliver så angrebet af beboerne omkring dem.
Politiets ledelse og lokale politikere forsvarer sig med, at problemerne er kommet ganske pludseligt, og at de intet havde hørt om dem. Men det er ikke rigtigt siger Henrik skov, som Den Korte Avis har talt med.
Den aften bussen brændte
Henrik Skov fortæller om den sommeraften for snart to år siden: ”Vi havde siddet udenfor og grillet, derfor lukkede Birkehuset først klokken 21. Uden for holdt den bus, vi anvender, når alle brugerne samlet skal af sted for eksempel på udflugter. Kort tid efter vi havde forladt stedet, stod bussen i flammer. Helt præcist blev det meldt kl. 21.07, at der var set en ved bussen hælde noget ind af sideruden.”
”Sådan en bus bliver jo ikke brændt af, uden at kommunen og politiet får besked om det. Det er jo forudsætningen for at få en ny bus”, siger Henrik Skov.
Han ved ikke hvem, der gjorde det, eller hvorfor de gjorde det. Men der havde samme aften været en voldsom episode.
En af beboerne på Motalavej havde kørt en anden ned. En af de ansatte skyndte sig ud for at hjælpe, men det blev de involverede, der havde anden etnisk baggrund, meget vrede over. Og i løbet af ingen tid var den ansatte fra Birkehuset omringet af en stor gruppe, der råbte og var truende.
”Da vi var gået hjem, blev bussen brændt af.”
Hærværk og røverier
Men der har hele tiden været problemer. Problemerne var der allerede, før bussen brændte. Og de er bare blevet værre og værre, fortæller Henrik Skov.
”Der har været hærværk. Uden for huset har vi borde og bænke, hvor vi gerne vil sidde og hygge os. De er blevet slået til pindebrænde. Der bliver smidt ting i vores postkasse. Ødelagt inventar. Smadret flasker i indkørslen. For bare at nævne nogle af eksemplerne.”
”Men endnu værre er det, at flere brugere er blevet overfaldet. De har fået stjålet deres tasker. De er blevet truet med knive. Rullet. Forfulgt. Truet med vold og andre ting.”
”En af brugerne blev franarret sit dankort. Nogle af de unge fyre gik med ham op i lejligheden, hvor de tvang ham til at udlevere pinkoden. Derefter hævede de 25.000 kroner. Han var så bange for dem, at der gik lang tid inden han turde sige noget til sin kontaktperson.”
Andre er også udsat for chikane
Men det er ikke kun brugerne af Birkehuset, der er udsat for chikane og overfald:.
Det lokale plejecenter har været udsat for nogle af de samme ting, fortæller Henrik Skov.
Han har også oplevet, at et ægtepar, der var på vej ind i Lildl, blev angrebet, fordi den, der gik bag ved parret, syntes, at det gik for langsomt. Han spyttede på konen, og slog manden ned, da han protesterede.
Et andet eksempel er Benny Svendsen og hans kone, der blev udsat for vold fra en gruppe drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund. De krævede at blive ansat i Svendsens Outlet butik. Og da de fik nej, ville de ikke forlade butikken, og i alt blev der smadret ruder seks gange.
Ud med danskerne
Henrik Skov har indtryk af, at det især er danskerne, de unge indvandrere går efter.
”Når vi sidder uden for huset, bliver der råbt danskersvin efter os”.
”Det er svært for os at gå i kiosken på Motalavej eller i Lidl uden at få trusler. I det hele taget er der mange borgere, som føler sig forfulgte og truet af forskellige grupper i området. ”
”Det er ekstremt ubehageligt og utrygt. Det er også derfor mange danskere flytter fra området. Og det er derfor, vi ikke vil tilbage til Birkehuset.”
Henrik Skov og de andre brugere peger på den lukkede Hjemmeværnsgård som et meget velegnet alternativ. Birkehuset er for småt til de mange brugere og til deres aktiviteter. Hjemmeværnsgården er større, og der er frem for alt roligt og trygt.
Men de lokale politikere siger nej. Birkehuset skal genåbnes og brugerne tilbage.
Problemerne bagatelliseres – men det er helt forkert
Henrik Skov siger, at man får en oplevelse af, at myndighederne, politikerne og politiet forsøger at give det indtryk, at problemerne er meget mindre, end de rent faktisk er.
Et eksempel er Karin Sneevang, der er leder af beboerhuset på Motalavej. Hun tog sig i at grine, da gruppen af hætteklædte drenge stod frem på TV og kaldte sig selv en bande Hun mener udviklingen går den rigtige vej. Det er to skridt frem og et tilbage. Men fremad går det altså. (Berlingske 11.1)
”Det passer ikke. Problemerne er blevet værre”, siger Henrik Skov. Hvis det gik den rigtige vej, hvorfor taler de så nu om, at vi skal mandsopdækkes, når vi kommer tilbage?”
Flere politikere har i pressen givet det indtryk, at de ikke har hørt noget om problemerne for Birkehuset brugere på Motalavej.
Henrik Skov siger, at han under den kommunale valgkamp rejste sagen flere gange. Han har også i december sendt en mail til Stén Knuth (V), der blev borgmester den 1. januar.
Desuden har tidligere socialminster Yvonne Herløv Andersen, som stillede op til Slagelse Byråd, skrevet flere læserbreve i den lokale avis Sjællandske Tidende om bussen der blev brændt af, om hærværk og chikane og om behovet for at flytte til Hjemmeværnsgården. (SN 11.11)
Hvad vidste politiet?
Henrik Skov undrer sig dog mest af alt over politiet. Eller rettere sagt over politiets ledelse. De menige betjente kan som regel godt se, at den er helt gal. Men ledelsen lukker øjnene.
”På den ene side hører vi, at det kun er 5-6 drenge, der laver ballade. På den anden side får vi at vide, at politiet ikke tør køre ind i området. Hvis det kun er 5-6 drenge, hvorfor holder politiet sig så væk?”
Henrik Skov kan heller ikke forstå, at vicepolitiinspektør Peter Compen siger, at de seneste begivenheder kom som lyn fra en klar himmel. Han kalder det, der er sket for ”skvulp”. (Berlingske 11.1)
Peter Compen siger også, at værestedet for de psykisk sårbare aldrig har anmeldt nogen chikane, og at politiet havde en opfattelse af Motalavej som et område i en god gænge.
”De fleste af de ting, der er sket gennem de sidste et til to år er selvfølgelig blevet politianmeldt. Og der er blevet lovet skærpet opsyn i og omkring Birkehuset. I virkeligheden er intet dog sket. Men at påstå, at de intet havde hørt er hen i vejret”, siger Henrik Skov. Han henviser også til Yvonne Herløv Andersens læserbreve.
I morgen tirsdag skal Henrik Skov sammen med næstformanden for SIND dog mødes med borgmesteren.
Imamens får voksende indflydelse
Vi ved fra andre indvandrertætte boligområder, at de bevæger sig i retning af parallelsamfund. Disse parallelsamfund er blandt andet kendetegnet ved, at imamer har voksende indflydelse og styrer området efter islamiske regler. Hvis de får unge muslimer væk fra kriminalitet er det ikke på grundlag af det danske samfunds demokratiske værdier. Det er, fordi de unge skal leve efter ortodoks islam. Denne udvikling er ofte forbundet med en negativ holdning til danskere, der bliver truet ud af området.
Noget tilsvarende kan man frygte er ved at ske på Motalavej.
”I sidste uge interviewede TV2 en imam fra Motalavej. Vi fik at vide at han var den eneste, der kunne udtale sig, og at han talte på alles vegne. Hvad med danskerne? Der blev også talt om ”hans (imamens) kvarter” og ”vejens imam”.
Bagefter blev borgmesteren interviewet. Og han mente, at det var noget positivt nyt, at imamen nu blev inddraget i arbejdet med at stoppe drengene og de unge mænds kriminalitet.
Man kan ikke udelukke, at imamen kan bidrage til at dæmpe kriminaliteten. Men det er dyrt købt, hvis det åbner for nye og større problemer med et parallelsamfund. Det vil ikke være til gavn for Henrik Skov og de andre.
