Sund fastfood: Muslinger

Foto: Vilsund Blue

Blåmuslinger er ikke kun fornem mad, der hører sig til i udlandet. Herhjemme er muslinger blevet hverdagsmad for mange. Efteråret er højsæson for skaldyr, og danskernes interesse for den sunde fastfood er steget i takt med, at f.eks. muslinger er blevet mere tilgængelige.

 

Selv om det bugner med muslinger ud for den danske kyst, har danskerne hidtil ikke haft øje for den sunde spise. Det har ændret sig i takt med, at supermarkederne har fået muslinger færdigpakket i kølediskene og caféerne har introduceret moules frites på menukortet. Tal fra Fiskebranchen viser også, at mere end hver fjerde dansker angiver skaldyr som deres favoritspise, når der står fisk på menuen.

 

For muslingeproducenten Vilsund Blue kan man også mærke, at danskerne har fået øjnene op for skaldyrene, som er i højsæson i efteråret:

 

“Alene inden for ferske muslinger har vi oplevet en tredobling af vores salg på det danske marked, men også vores nye produkter, muslinger med forskellig smag, er der stigende efterspørgsel på – både i udlandet og herhjemme,” siger Søren Tjørnelund Mattesen, administrerende direktør i Vilsund Blue i en pressemeddelelse.

 

At danskernes efterspørgsel på skaldyr er steget, kan ifølge Søren Tjørnelund Mattesen skyldes, at danskerne har fået øjnene op for, at det er en sund og nem spise:

 

“Mange har hidtil forvekslet det med eksklusiv og besværlig mad, men muslinger er lige til og sundt at tilberede, hvilket er vigtigt i en travl hverdag. Man svitser fx lidt forårsløg og revne gulerødder i olie, hælder hvidvin på, og herefter hældes muslingerne i med låg på, og 5 minutter efter har man et færdigt måltid,” siger Søren Tjørnelund Mattesen. Hertil kan man servere pasta.

 

Netop argumentet for, at skaldyr er den nye sunde fastfood, var en af årsagerne til, at Meyers Madhus indgik et samarbejde med muslingeproducenten og udviklede opskrifter på muslinger med forskellig smag:

 

– Nordiske råvarer, sæson og tilgængelighed er noget, vi lægger vægt på i Meyers Madhus, og det bør vi også udnytte. Derfor var det vigtigt at udvikle nogle opskrifter, der gør det nemt og lækkert for danskerne at spise skaldyr, siger Bo Frederiksen, rektor og køkkenchef i Meyers Madhus og udvikler af opskrifterne.

 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 350 g fisk om ugen, og her er muslinger et sundt, godt og billigt indslag i en travl hverdag.

 

Se flere opskrifter på mad med muslinger på Vilsund Blues’ hjemmeside

 

Læs også
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke veganerkost til småbørn, men det er forældrebestyrelsen der bestemmer om børnehaven ‘går vegansk’

Kilde: Vilsund Blue

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…