Børnestavning betyder, at børn må stave på den måde, de selv synes er rigtig

colourbox
happy boy doing hometask at home

En læser har foreslået, at avisen behandler emnet børneskrivning. ”For mig virker metoden fuldstændig forrykt”, skriver læseren.

 

Børneskrivning, som også kaldes børnestavning, kan karakteriseres på følgende måde: Hvis barnet synes, at et ord lyder på en bestemt måde og derfor skriver det sådan, ja så er det rigtigt. Hvis et barn skriver kmr, så ser den voksne let, at der menes kommer. Lærere og forældre skal ikke rette, når børnene laver stavefejl. Man skal i stedet for opfordre dem til at skrive, jo mere, jo bedre. Så kommer den korrekte skrivemåde helt af sig selv.

 

Børnestavning

En kort beskrivelse af og sammenfatning af metoden findes på følgende link: http://www.bjerre-friis.dk/Boernestavning/boernestavning.htm. Metoden bygger på følgende regler:

 

– at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne
– at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til
– at der ikke er noget, der hedder stavefejl
– at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen
– at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på

 

En gammel metode

Det er ikke nogen helt ny pædagogisk metode. På Th.Langs Seminarium holdt en pensioneret overlærer fra Nordjylland i midten af 1960’erne et foredrag om en tilsvarende metode, han brugte dog ikke ordet ”børneskrivning”. Han havde opfordret sine elever til at skrive og skrive og skrive historier. Læreren læste det hele, men rettede aldrig evt. fejl og mangler. Overlæreren fortalte begejstret om sine resultater, hvor hans elever senere i mellemskolen var de bedste, når der blev skrevet diktat, og de fik også de bedste karakterer, når der blevet skrevet dansk stil.

 

Sådanne solstrålefortællinger fortælles også fra Timring Skole: Alle børnene i skolen kan læse og skrive. Der er ingen specialundervisning, for det er der ikke brug for. Der findes heller ingen ordblinde på skolen.

 

Det rigtige i børnestavningen

Der er det rigtige i det, at børnene bliver opfordret til at skrive. Det bør man også gøre, for mange af nutidens børn skriver og læser for lidt. Men sådanne opfordringer er ikke en nymodens opfindelse. Min yngste søn havde i begyndelsen af 1980’erne en lærerinde (det var i en skole i Erle, en lille by vest for Münster tæt ved grænsen til Holland), som opfordrede sine elever til at skrive mest muligt.

 

Min søn skrev hæfter fulde af fantastiske historier, som lærerinden læste, men ikke rettede i. Men derudover øvede hendes elever retskrivning og havde diktat- og stileskrivning, hvor alle fejl gav et hak i karakteren. Og der fik børnene karakterer for hver eneste diktat fra første klasse af.

 

Sprog er sprog

Det er en stor misforståelse at tro, at det er et kæmpeproblem, at der findes talt sprog og skrevet sprog. Der findes sprog, hvor forskellen mellem disse to former er temmelig stor, fx fransk og dansk. Ved andre sprog er forskellen meget mindre, fx indonesisk og madagassisk. Ved andre sprog, hvor der ikke bruges bogstaver, men tegn, er forskellen total, fx kinesisk, japansk og koreansk.

Læs også
Denne politibil har en sjov fejl – klik ind og se, hvad der har gjort bilen nærmest verdensberømt

 

Det er fint med engagerede lærere, som får børnene til at læse og skrive mere. Men det er et narresut-princip, hvis man først altid lader børnene skrive, som de taler, for så bagefter at lære dem det rigtigt. Hvorfor ikke lære det rigtigt straks?

 

Det er ikke så svært igen. Den søn, jeg nævnte før, er født i Tyskland og havde aldrig lært dansk i skolen, før han som 10-årig begyndte i skolen i Silkeborg, da vi flyttede til Danmark. Selvfølgelig kunne han tale dansk, men ikke skrive dansk, kun tysk. Det tog tre måneder, så fik han ikke mere lov til at deltage i diktat, fordi – som lærerinden sagde – han laver jo aldrig stavefejl.

 

Storebror skriver talesprog

Det gør hans storebror, som ikke flyttede med til Danmark. Han har aldrig gået i en dansk skole og skriver breve og e-mails på dansk til os under brug af stavemåder, som i en vis grad gengiver udtalen – helt som lovprist af børneskrivningens forkæmpere. Og det har han altid gjort, det bliver næppe nogensinde anderledes (han er 49 år nu).

 

Der har ikke været en effekt med tiltagende brug af de korrekte stavemåder som med de superlykkelige børn, som underviserne bag princippet børneskrivning beskriver det. Men han skriver forholdsvis fejlfrit på tysk og engelsk, for det har han lært i skolen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…