Den socialdemokratiske ledelse er havnet i en frygtelig klemme med bogen ”Den hemmelige socialdemokrat”.
Først forsøgte man at tale bogen ned og kalde den en betydningsløs sag, som man ikke fandt nogen grund til at spilde tid på. Men det mislykkedes totalt.
Bogen er blevet revet ned fra boghandlernes hylder.
Der er næppe tvivl om, at forfatterens anonymitet har sparket kraftigt til interessen. Det giver sagen en pirrende mystik og rige muligheder for at deltage i sjove gættelege, blandt andet på de sociale medier.
Derfor har S-ledelsen skiftet taktik. Nu lader man, som om manden bag bogen reelt er fundet og sagen dermed lukket.
”Alle i folketingsgruppen ved jo, hvem det er,” lyder mantraet fra Helle Thornings nære støtte, tidligere justitsminister Morten Bødskov, og flere andre med ham. Det mere end antydes, at folketingsmedlem Rasmus Prehn er manden.
Mareridtet
Problemet for S-ledelsen er bare, at man ikke har skyggen af bevis. Der er ikke fundet nogen rygende pistol, og Prehn selv nægter hårdnakket. Man har kun formodninger og fortolkninger.
Derfor er det ikke endnu ikke lykkedes at lukke debatten om forfatteren. Den kører videre. Og den hvirvler mere og mere en mand ind, som vil være Thornings værste mareridt, hvis han skulle vise sig at stå bag bogen. En mand, som faktisk fra start har været Den Korte Avis’ bedste gæt.
Den Korte Avis’ bud
I redaktionen har vi hældet mest til, at den anonyme forfatter er Mogens Jensen, som netop er blevet udnævnt til handels- og udviklingsminister.
Mogens Jensen afviser blankt, at det er tilfældet. Men det gør alle de andre jo også. Så hvis man ellers tager det for gode varer, at det er én fra folketingsgruppen, så må det være én, der benægter alt.
På Den Korte Avis har vi ikke villet lufte Mogens Jensens navn, fordi der er så meget gætteværk i det. Men nu ser vi, at både Information og Børsen retter søgelyset mod ham.
Så lad os tage tråden op og se på, hvad der kunne tale for det, og specielt, hvilke opsigtsvækkende perspektiver det ville indebære. Mogens Jensen som forfatter er ensbetydende med stort drama.
Træk ved bogen passer
Som de andre teorier er teorien om Mogens Jensen alene baseret på nogle træk ved bogen, som leder tankerne hen på ham. Der er faktisk en del træk, som gør Jensen til kandidat.
Der er vrimlen af anekdoter og rygter. Jensen er en rigtig storyteller.
Der er skarpe iagttagelser af personlige træk ved folk, herunder detaljer ved deres udseende. Jensen er en dygtig imitator, som er skrap til at lure de små kendetegn af.
Der er et underholdende, fantasifuldt og humoristisk sprog, som kun få af folketingsmedlemmerne vil kunne præstere. Men Jensen kan.
Der er en betydelig viden om Socialdemokraternes og arbejderbevægelsens historie – jævnfør at forfatteren henviser til Erlings Olsens skriverier under pseudonymet Dr. Mefisto i 1980’erne. Den viden har Jensen.
Der er en forholdsvis fyldig – og positiv – omtale af Jensen i bogen.
Der er stor skarphed i fremstillingen af Thorning og resten af ledelsen. Den kunne også meget vel have været til stede hos Jensen, da bogen blev skrevet. Han var blevet detroniseret som gruppeformand og var havnet i andet geled.
Et fuldkommen vanvittigt forløb
Alt dette gør naturligvis ikke Mogens Jensen til den eneste mulige forfatter. Men det gør ham til en seriøs mulighed.
Hvis det er ham, kan man forestille sig et fuldkommen vanvittigt forløb:
Mogens Jensen har afleveret sin bog til forlaget fyldt med karske udleveringer af S-ledelsen fra en frustreret mand. Så pludselig kommer han til ære og værdighed som minister!
Jensen prøver desperat at få bogen trukket tilbage, men det er for sent. Så trøster han sig med, at Thorning og de andre måske vil bære over med ham – som man i sin tid gjorde med Erling Olsen.
Men stemningen piskes op, den hårdt trængte S-top er stærkt forbitret, og der tales ligefrem om at ekskludere forfatteren fra partiet. Når man i den seneste meningsmåling er nede på 17 procent (YouGov/mx), kan man absolut ikke se det sjove i sådan en sag. Så nu er Jensen på den.
Til Dronningen igen
Men hvis Mogens Jensen afsløres som forfatteren, vil det ikke kun være ham, der havner i en frygtelig situation. For Thorning vil det også være aldeles rædselsfuldt.
S-ledelsen har nu selv kørt sagen op i et leje, hvor Thorning vil have mere end svært ved at lade Mogens Jensen blive siddende som minister, hvis han afsløres som forfatteren. Måske skal der endda indledes eksklusionssag under stort drama.
Og så skal Thorning … til Dronningen med sin syvende rokade i regeringen.
Rasmus Prehn som den ideelle skurk
Nå, koldt vand i blodet. Vi minder lige igen om, at Mogens Jensen kun er én af de mulige forfattere til bogen. Men vi minder også om, hvad situationen kan være for Thorning:
En afsløring af forfatteren kan blive så belastende for hende selv – for eksempel hvis det er Mogens Jensen – at hun ikke har den store lyst til at undersøge sagen til bunds.
Måske ligger det i baghovedet, når hendes tro væbnere i folketingsgruppen gør alt for at kaste mistanken på Rasmus Prehn i et forsøg på at få lukket sagen dér.
Måske er S-toppen ikke specielt opsat på at få vished om, hvem forfatteren her. Måske vil den hellere end gerne nøjes med at finde én, man kan hænge den op på. Den rolle er Rasmus Prehn, der er isoleret i gruppen og Thornings svorne kritiker, den ideelle til at få.
Ingen i S-ledelsen har lyst til at risikere, at manden, der til sidst står tilbage i søgelyset, er Thornings værste mareridt.
