Bjørnen kunne ikke udstå Justin Bieber – det reddede mandens liv

Dagens.dk

Sangeren Justin Bieber har mange millioner fans over hele verden. 20 millioner følger ham på Twitter.

 

Men der er andre, der synes, at han er forfærdelig. Det gælder tilsyneladende også en russisk bjørn, og det er Igor Vorozhbitsyn glad for. Det reddede nemlig hans liv.

 

Igor var taget ud for at fiske på sit yndlingssted. Han havde parkeret sin bil og vandrede hen mod stedet med sit fiskegrej, da en stor brun bjørn kastede sig over ham bagfra og væltede ham om kuld.

 

Bjørnen begyndte at bide og flå i Igor. Sådan en fyr kan veje op mod600 kg. Men netop som Igor troede, at hans sidste stund var kommet, ringede hans mobiltelefon.

 

Ja, den ikke bare ringede. Den havde en speciel ringetone, som gengav Justin Biebers hit ”Baby”. Det var for meget for bjørnen. Den gjorde resolut omkring og flygtede ind i skoven!

 

Tilbage lå Igor, der var ilde tilredt med store skader i ansigtet og på brystet, men også dybt taknemmelig over at have reddet livet takket være mobiltelefonen. ”Jeg kunne ikke tro mit held, da den ringede og bjørnen tog flugten.”

 

En ekspert i bjørne siger: ”Undertiden kan et skarpt chok standse en vred bjørn, og den ringetone må have været en meget uventet lyd for en bjørn.”

 

Barnebarnet

Men Igor tror nu, at der var lidt mere på spil. Det var ikke bare en uventet lyd, der fik jaget bjørnen på flugt. Det var lyden af Justin Bieber. Som han udtrykker det:

 

”Jeg ved, at ikke alle bryder sig om den slags ringetone, men mit barnebarn lagde den ind på min telefon som en spøg.”

 

Det var da et held, at barnebarnet var fan af Justin Bieber, der havde en så skræmmende effekt på bjørnen.

Læs også
Video: Vera Lynn holdt modet oppe hos sodaterne under Anden Verdenskrig – hør hende synge: “We will meet again”

 

Og hvad kan vi så lære af den historie? Bjørne kan også have en udmærket musiksmag.

 

(Kilde: Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…