Det er en dejlig varm septemberdag, perfekt til en cykeltur. Jeg er taget til Bispehaven, som jeg kender godt fra mine år som pædagog i området.
De lokale medier har igen omtalt bebyggelsen. Men slet ikke for det, der slår mig, da jeg kommer cyklende: en stor del af kvinderne er denne lune sensommerdag klædt fra top til tå i sort muslimsk klædedragt.
Socialt boligbyggeri udviklede sig til indvandrerghetto
Bispehaven er et af de mange sociale boligbyggerier, der blev opført i 1960’erne og 1970’erne. Det skulle give familier i små og utidssvarende boliger mulighed for at flytte til noget bedre.
Men lønmodtagerne flyttede i vidt omfang i parcelhus, og borgere med små indkomster – ofte på kontanthjælp eller førtidspension – flyttede ind i Bispehaven og andre bebyggelser. Mange af dem var indvandrere.
Det var da også en gruppe på seks teenagedrenge af mellemøstlig oprindelse som i år 2000 gjorde Bispehaven berømt eller snarere berygtet. De blev dømt for en meget omtalt massevoldtægt af en 14-årig dansk pige.
Bispehaven blev kendt som et meget forfaldent område og et område, der var storleverandør af særdeles kedelige hændelser. Det er for eksempel stenkast mod bybusser, verbal chikane mod tilfældige forbipasserende, overfald, tyveri, ildspåsættelser, indbrud og mord.
Det skulle der gøres noget ved. Som så mange andre stedet blev der foretaget en meget stor million – eller milliard investering – i renovering.
Renovering for millioner, men det hjælper ikke på utrygheden
Bispehaven har over årene gennemgået omfattende renoveringer og bebyggelsen fremstår i dag pæn og vedligeholdt. Det er naturligvis glimrende og også ofte tiltrængt, at de store boligområder, som for eksempel Bispehaven og Gellerup, renoveres.
Men ofte foregøgler man sig selv, at de nyrenoverede facader er ensbetydende med, at problemerne er på vej til at blive løst.
Det er de ikke. Beboerne er fortsat i vidt omfang på overførselsindkomster og har indvandrerbaggrund.
Der er tale om 40 problemfamilier i Bispehaven
I dag lyder vurderingen, at der er tale om 40 problemfamilier i Bispehaven. Det siger Pia Mortensen, d er leder af Trivselshuset og den Boligsociale indsats i Bispehaven, det har hun været i 15 år. (Facebook)
Hun vurderer også, at der nu er tale om regulære bander og ikke blot en gruppe uvorne unge med for meget krudt i røven og ens T-shirts. (Aarhus Stiftstidende)
Det er en meget alvorlig udvikling. Selv om Pia Mortensen selv mener, det er få familier. Men det mest bekymrende er, hvordan man definerer ”problemfamilier”.
Problemer bliver i vidt omfang set som sociale problemer. Og som sociale problemer i traditionel dansk forstand: Lav indkomst og utilpassede børn med skoleproblemer.
Det var også sådan man opfattede massevoldtægten i 2000. Et socialt og ikke et kulturelt problem.
Dengang talte man knap nok om kultursammenstød og parallelsamfund. Men de ser ud til i tiltagende grad at præge Bispehaven.
Sådan er det desværre fortsat. Pia Mortensen taler om “problemfamilier” som socialt belastede.
Og boligselskabet har netop lavet en forstærket kampagne mod kriminalitet, hvor de kræver bedre adgang til at smide kriminelle familier ud af boligerne.
Det er regulært nok, men kun en dråbe i havet.
Det enorme kulturelle forandring, der finder sted, bliver der stort set ikke talt om eller handlet i forhold til.
Flere kvinder i sort fra top til tå
Når man går gennem området ser man, at en betydelig andel af kvinderne er iklædt sorte heldragter. Det er få helt uden tørklæder og det islamiske tørklæde – hijab – er ofte erstattet af chador eller sågar niqab, hvor også ansigtet er dækket til.
Selv mange piger helt ned til førskolealderen går med lange tunge gevanter.
Mange af de små piger – og drenge – går i koranskoler og måske senere i muslimske friskoler. De vokser typisk op med helt andre grundværdier, end dem det danske samfund bygger på.
Når kvinder og piger er sådan klædt, er det stort set altid forbundet med ortodokse muslimske leveregler og holdninger.
Men vi ved ikke så meget om det, fordi problemer fortsat bliver forstået som sociale problemer og ikke som de holdninger, der knytter sig til parallelsamfund med sharia-domstole, klaner og en fjern eller direkte negativ holdning til det danske samfund og dets værdier.
Spørgsmålet er også, om man kan forestille sig, at danskerne ville begynde at rykke ind i en bebyggelse som Bispehaven, forudsat det engang skulle lykkes at få fjernet de 40 problem-familier. Vil danskerne gerne bo i et område, hvor stort set alle piger og kvinder er stærkt tilhyllede?
