I løbet af årets syv første måneder har i alt 5.604 personer søgt asyl i Danmark. Det er næsten 2.000 flere end i hele 2011, hvor Danmark modtog i alt 3.806 asylansøgere.
Og medens asylmyndighederne i øjeblikket støvsuger landet for nedlagte landsbyskoler med videre, for at skaffe plads det kraftigt stigende antal asylansøgere, der nu strømmer ind over de danske grænser, er der ved at opstå et helt nyt og akut problem.
Det drejer sig om boliger til de asylansøgere, som får opholdstilladelse. Ifølge helt nye tal fra Udlændingestyrelsen er det antal på det nærmeste eksploderet i løbet af året syv første måneder og er nu oppe på i alt 2.821 tilladelser.
Allerede nu flere end i årene 2009 – 2012
Set i forhold til de tidligere år, er der således allerede nu blevet langt flere opholdstilladelser end i 2009, hvor antallet lå på 1.376. Det er over tusinde, helt præcist 1.445, færre opholdstilladelser end de 2.821, der allerede nu er blevet bevilget.
I hele 2010 fik i alt 2.124 asylansøgere opholdstilladelse. Det er 611 færre end på nuværende tidspunkt i år. Det samme forhold gør sig gældende i henholdsvis 2011 og 2012, hvor antallet af opholdstilladelser på årsbasis lå på henholdsvis 2.248 og 2.583 mod de 2.821 asylansøgere, der som nævnt allerede her i årets første syv måneder har fået opholdstilladelse.
Først i 2013, hvor regeringens lempelser i udlændingepolitikken for alvor slog igennem, blev der for hele året give flere opholdstilladelser end i de syv første måneder i år. I 2013 løb antallet af opholdstilladelser således op i 3.389.
Også familiesammenføringerne slår rekord
På asylområdet er der ligeledes alene i forhold til blot 2013 tale om rekordhøje tilladelser til familiesammenføringer.
Det har især syrerne og somalierne nydt godt af.
For syrernes vedkommende blev der alene i året første syv måneder giver 1.480 tilladelser til familiesammenføring mod 647 i hele året 2013. Der er her tale om mere end en fordobling i forhold til 2013.
Somalierne, der er den gruppe, det er sværest at integrere, har også nydt godt af regeringens lempelser i asylpolitikken. Således blev der i årets første måneder givet tilladelse til i alt 527 somaliske familiesammenføringer mod 460 i hele 2013.
Har automatisk krav på familiesammenføring
Flygtninge, altså asylansøgere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, har ifølge konventioner, Danmark har tilsluttet sig, automatisk krav på familiesammenføring, og de skal derfor ikke som andre udlændinge opfylde krav om økonomi, og danskkundskaber med videre, hvis de vil familiesammenføres.
De eneste krav er, at partneren skal være over 24 år og børnene under 15 år.Det betyder i princippet, at en opholdstilladelse til én asylansøger hurtigt kan udvikle sig til opholdstilladelser til endnu flere med det pres, det vil give på en i forvejen hårdt belastet integrationsindsats, hvis eneste målbare resultat hidtil har været ghettodannelser, kriminalitet og parallelsamfund.
Denne udvikling har ikke sat sig spor på forslaget til finanslov for 2015
På trods af, at asylmyndighederne skønner, at antallet af asylansøgere i Danmark i år vil nå op omkring de 10.000, kalkulerer regeringen ifølge Jyllands-Posten i sin finanslov for næste år med langt færre asylansøgere i fremtiden og besparelser på 300 millioner kroner på området.
Af finanslovsforslaget fremgår det således, at regeringen regner med, at Danmark over de næste fire år vil modtage 7.500 asylansøgere årligt, men det tal holder slet ikke, understreger blandt andet Dansk Flygtningehjælp.
Her mener generalsekretær Andreas Kamm, at antallet i fremtiden og meget nemt kan komme til at ovestige de 10.000, som Justitsminister Karen Hækkerup (S) i øjeblikket kalkulerer med.
””Hvis vi kigger på konfliktmønstrene ude i verden, tyder det på, at det kommende år kommer til at ligne 2014,” siger Andreas Kamm.
Karen Hækkerup: Det er ikke politisk
Også hos oppositionen undrer man sig over tallene. Sårledes siger Dansk Folkepartis udlændinge og integrations ordfører, Martin Henriksen, til Jyllands-Posten:
”Karen Hækkerup har meldt ud, at antallet stiger til 10.000 i år. I et forsøg på at dække over, hvor handlingslammet, regeringen er, skriver man nogle tal ind i finansloven, som er alt for optimistiske,” siger Martin Henriksen.
Da historien i går kom frem, var Karen Hækkerup hurtigt ude med en forklaring. I en skriftlig kommentar til Ritzau anfører hun ifølge Jyllands-Posten således, at:
”Der ligger ingen politiske overvejelser bag, at det antal forventede antal asylansøgere, der figurerer i næste års finanslov, er 25 procent lavere end den seneste prognose for indeværenmde år.”
De lave tal skyldes foråret
Da tallene for finansloven kom frem, henviste Karen Hækkerup i første omgang pressen til Socialdemokratiets integrationsordfører, Mette Reissmann.
Hendes eneste kommentar var, at ”Det er svært at lave prognoser, der kan forudse omfanget af krige og forfulgte i Verden.”
I Socialdemokratiet indså man hurtigt, at den forklaring ikke holdt vand, og så var det, at Karen Hækkerup via Ritzau blandt andet forklarede, at et er forårets skyld.
”Det er helt sædvanligt, at skønnet for antallet af asylansøgere, der indgår i finanslovsforslaget, fastlægges i foråret og blandt andet udarbejdes på baggrund af antallet af asylansøgere, der indrejste i Danmark i foråret,” forklarer Karen Hækkerup.
Hun påpegede samtidig, at tallene vil blive opdateret, inden budgettet bliver endeligt fastlagt.
