Det er helt vildt, at 70 % af en ungdomsårgang går videre til en af de forskellige gymnasiale uddannelser. Især er det et problem, at 40 % optages på det almene gymnasium. Resultatet er selvfølgelig et fald i niveauet til skade for alle, ikke blot på gymnasierne, men også på de erhvervsfaglige uddannelser, der kommer til at mangle kompetente elever.
Realklassen
Der kommer nu elever på gymnasiet, som vi tidligere end ikke ville anbefale til at komme i datidens 1. realklasse. Det sidste hold fik realeksamen i 1978, hvorefter man fik den udelte skole. Dengang var det højst 50 % af eleverne i 7. klasse, der blev erklæret egnede til 1. realklasse, og ofte var det færre. Fra de første to syvende klasser, som jeg havde som ung lærer, kom der henholdsvis 3 og 14 af 24 elever i 1. real.
Det var en stor faglig tilfredsstillelse at undervie i realklasserne, da eleverne gennemgående var meget motiverede og flittige. Der blev stillet store krav til dem, og de skulle afslutte med realeksamen efter skriftlige eller mundtlige prøver i alle fag. Denne eksamen kunne de bruge som adgangsbillet til gymnasiet eller til en erhvervsuddannelse.
Fagligheden er faldende
Alt for mange af de 70 % er ikke egnede til gymnasiet. De har ikke valgt gymnasiet af lyst, men har gjort det, fordi det er moderne eller fordi, de ikke har kunnet se noget alternativ. De er derfor umotiverede og forstyrrer ofte undervisningen. Mange kan ikke klare de faglige krav, og i forsøget på at få dem med, bliver undervisningens krav derfor sænket. Eksempelvis ved et fjerne særligt svære emner fra pensummet i matematik. Disse forhold er med til generelt at sænke niveauet til skade for alle de egnede elever.
Regeringen har nu foreslået et adgangskrav fra folkeskolen på 02 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet; men det er efter min mening alt for lavt. 02 betyder ”Den tilstrækkelige præstation”, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Man bør have større ambitioner på gymnasiets vegne. Nogle har foreslået karakteren 4, der betyder ”Den jævne præstation”, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål med adskillige, væsentlige mangler. Andre har foreslået karakteren 7, der gives for ”Den gode præstation”, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
Jeg kunne i stedet forestille mig, at man forlangte et gennemsnit på 6 af karaktererne i alle fagene ved folkeskolens afgangsprøve sammenlagt med lærernes årskarakterer. Så ville alle fag få betydning og få et løft.
Det vil selvfølgelig betyde, at niveauet på gymnasiet bliver hævet. Det vil også smitte af på eleverne i folkeskolen, der må yde noget for at komme i gymnasiet. Hvis de så ikke kommer med, men senere får lyst og motivation, kan de gå på studenterkursus.
Styrk erhvervsskolerne
Den store tilgang til gymnasiet har også betydet en eksplosiv tilgang til universiteterne, med et forventeligt fald i niveauet til følge på mange af uddannelserne. Derfor er det positivt, at man nu gennemfører en nedskæring af optaget og strammer de faglige krav.
Samtidig må erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive. Man burde skele til Tyskland og Svejts, hvor håndværksuddannelserne er meget populære og anerkendte. Erhvervsskolerne bør skabe en skoleform med faste klasser og en skolekultur, der samler de unge.
Det bør heller ikke være en selvfølge, at man absolut skal gå gymnasie- eller universitetsvejen, hvis man er dygtig i skolen. Danmark har bestemt også brug for dygtige håndværkere, forretningsfolk og landmænd.
Arne Sloth Kristoffersen. Skribent og foredragsholder. Hjemmeside: arnesk.dk
