Ældre på plejehjem skal bo sammen med asylansøgere

Sverige har i disse år en massiv tilstrømning af asylansøgere. I 2012 steg antallet med 48 procent til 44.000. Kun 5 procent fik afslag. I 2013 ser tallet ud til at blive endnu højere. (Migrationsverket)

 

Den store tilstrømning skaber store problemer. Et af dem er manglen på boliger. Situationen er så desperat, at de svenske myndigheder for nylig bad andre lande om hjælp med boliger til nogle af de mange asylansøgere.

 

Nu tager man et nyt skridt. Offentlige institutioner som plejehjem og kollegier bliver taget i brug. Her kan beboerne ikke sige nej. De har kun én mulighed: At acceptere at bo sammen med asylansøgerne.

 

I Sverige er der ligesom i Danmark problemer med kriminalitet blandt asylansøgere – især blandt de store drenge og unge mænd, der skal flytte ind på plejehjem og i ungdomsboliger.

 

Men selv, når der ikke er tale om kriminelle og voldelige personer, er det under alle omstændigheder en voldsom omvæltning i en stilfærdig hverdag på et svensk plejehjem. Men det kan myndighederne åbenbart ikke tage sig af. De insisterer på, at det er en god ide.

 

Asylansøgere på plejehjem

Det første ældrecenter, der fik besked om, at de skal huse asylansøgere, er Ekero i Gällstan i Ulricehamn Kommune. (Sveriges Radio)

 

Foreløbig flytter fem unge mænd til marts ind i en lejlighed. De får deres egen indgang, men de må færdes overalt og bruge de ældres fællesrum,

 

Det har lederen af kommunens omsorgsafdeling, Carita Brovall, besluttet. Men de ældre selv og deres pårørende er ikke blevet spurgt om, hvad de mener om hele arrangementet.

 

Og de fem er kun begyndelsen. Det er meningen at der efterhånden skal bo 20 asylansøgere i plejecentret. Der bliver ingen stabilitet eller mulighed for at lære hinanden at kende. Der sker nemlig en løbende udskiftning i takt med, at asylansøgerne får opholdstilladelse. Det taget normalt 2-3 måneder at behandle en asylansøgning.

 

De unge, der flytter ind, er fra den gruppe asylansøgere, der kaldes ”uledsagede flygtningebørn”. Men de fleste er ikke, hvad man normalt forstår ved børn. De er alle 16 år eller ældre, hovedsagelig store drenge eller unge mænd – mange af dem fra Afghanistan.

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

 

Antallet af ”uledsagede flygtningebørn” vokser kraftigt. I 2012 kom der 3.600, en stigning på 35 procent. Og denne udvikling fortsætter. Nu komme denne gruppe også fra Somalia, Algeriet, Marokko, Uganda og Syrien. (Migrationsverket)

 

Nye ældrecentre får også asylansøgere som beboere

Nu er turen kommet til næste ældrecenter: Edsberg i Sollentuna i den nordlige del af Stockholm. (Sollentuna kommun, SVT)

 

Ligesom i Ulricehamn er der tomme boliger, hvor asylansøgerne skal flytte ind.

 

Et medlem af kommunalbestyrelsen siger:

”På længere sigt er det forhåbningen, at de to (de ældre og asylansøgerne) kan få glæde af hinanden. At de på trods af forskellige vilkår kan dele hverdagen.”

 

En af måderne at gøre dét på er at lade asylansøgerne fungere som personale i plejehjemmet.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Studerende tvinges til at flytte

Asylansøgere bliver også indkvarteret i studenterboliger. Ti unge mænd skal flytte ind i kollegiet Kaplansgården i Ockelbo. Men her er ingen boliger tomme. De studerende er tvunget til at flytte for at gøre plads til asylansøgerne.

 

De er blevet lovet andre boliger, men alt er usikkert, og de har fortsat ikke fået noget at vide.

 

”Det er ubehagligt at leve i denne uvished”, siger en af de studerende, Emma Arvidsson. (Arbetarbladet)

 

De unge er også glade for det fællesskab, de har i Kaplansgården:

.

”Dette her var vi slet ikke forberedt på. Jeg er meget glad for at bo her og ked af at skulle flytte”, siger den studerende Camilla Lindquist.

 

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

Problemer med asylansøgerne

De uledsagede flygtningebørn, der altså fortrinsvis er store drenge eller unge mænd over 16 år, har voldt en række problemer.

 

Flere af dem, der søger om asyl som uledsagede flygtningebørn, er langt over 18 år. Det problem, kender man også i Danmark, men det er tilsyneladende stort i Sverige. Her er der for eksempel en beretning om en mand på 35 år fra Eritrea, der kaldte sig uledsaget flygtningebarn. (Merit Wagen blog)

 

Desuden er der flere beretninger om vold og kriminalitet blandt disse drenge og unge mænd.

 

’En kvinde skal ikke irettesætte mig’

En unge kvinde på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn blevet slået meget alvorligt af en ung mand. Hun havde bedt ham rydde op efter sig, da han havde lavet mad. Det fik ham til at tage fat i hendes hår, presse hende ned mod et bord og slå hende i ryggen. Det var så alvorligt, at hun flygtede ind i et andet værelse og låste døren. (allehanda.se)

 

Lederen af centret siger, at den slags ellers ikke sker, men samtidig understreger hun, at man må forstå asylansøgernes vanskeligheder.

 

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

I den efterfølgende udredning bliver der da også vist megen forståelse for den voldelige unge mand. Der står, at det gik galt på grund af kulturforskelle og sprogvanskeligheder, fordi asylansøgeren følte sig krænket af irettesættelsen

 

Gruppevoldtægt

Fire unge mænd er blevet tiltalt og kommet for retten i Örebro tiltalt for gruppevoldtægt mod en mindreårig pige. Mindst én af de tiltalte er et ”uledsaget flygtningebarn”. (NA, Kumla)

 

Fra landets asylcentre for uledsagede flygtningebørn får man jævnligt beretninger om vold mod personalet, slagsmål, hærværk, påsatte brande, salg af narko og anden kriminalitet. Det skriver ”Avpixlat”, en hjemmeside, der er kritisk over for regeringens udlændingepolitik.

 

Nu må man afvente, hvad der sker, når asylansøgerne bliver indkvarteret på ældrecentrene. Dette eksperiment rejser spørgsmålet: Hvor langt kan staten tillade sig at gribe ind i ældre menneskers dagligdag uden på nogen måde at tage dem med på råd?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…