En stor del af dem, der opbruger deres ret til dagpenge, er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere, der opbruger dagpengene, er generelt kendetegnet ved i høj grad at have været afhængige af offentlige ydelser de seneste ti år. Mere end 6 ud af 10 har været på offentlig forsørgelse i mere end 4 år, og hver tredje har været på offentlig forsørgelse i mindst 6 år.
Ud af de ca. 41.000 personer, der opbrugte deres dagpengeret i perioden januar 2013 til og med maj 2014 var de 6.000 indvandrere fra et ikke-vestligt land. Dermed udgør de ikke-vestlige indvandrere 15 procent af gruppen, der opbruger dagpengene. Det er langt mere end de ikke-vestlige indvandreres generelle tilknytning til arbejdsmarkedet. Fem procent af arbejdsstyrken er fra et ikke-vestligt land.
Og gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der opbruger deres dagpenge, er præget af en fortid, hvor de ofte har modtaget offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge og andet. Næsten hver 10. ikke-vestlige indvandrer i gruppen har været afhængig af offentlige overførsler i mindst 8 ud af de seneste 10 år. Mere end 6 ud af 10 har været på offentlig forsørgelse i mere end 4 år de seneste 10 år, og hver tredje har været på offentlig forsørgelse i mindst 6 år.
Torben Tranæs, forskningschef og -professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har forsket i integration, forklarer, at en stor del af de ikke-vestlige indvandrere har kvalifikationer og en produktivitet, der rent lønmæssigt ligger lige omkring dagpengesatsen.
”Allerede fra første ledighedsdag ligger den løn, som mange ikke-vestlige indvandrere ville kunne få ved at komme i job igen tæt på dagpengeniveauet. Og jo længere tid der går, jo sværere bliver det at få en lønindkomst, hvor vedkommende ikke rent faktisk mister penge ved at tage arbejde frem for at være på dagpenge. Den gen-beskæftigelsesløn man kan forvente falder efterhånden som ledigheden trækker ud, fordi kvalifikationer gradvist forringes. Ledige ikke-vestlige indvandrere har derfor svagere økonomiske incitamenter til at finde arbejde, og det manglende økonomiske incitament bliver forstærket, jo længere tid de er på offentlig forsørgelse,” siger han.
Ifølge Torben Tranæs er den løn den typiske danske ledige kommer fra højere, så der går længere tid før vedkommendes indtjeningskapacitet kommer under dagpengeniveauet.
Ringere kvalifikationer og erhvervserfaring
Torben Tranæs forklarer, at gruppen af de 6.000 ikke-vestlige indvandrere, der har opbrugt dagpengeretten, godt nok har været i arbejde – ellers har de ikke kunnet optjene ret til dagpenge – men de har alligevel ikke et så bredt et arbejdsmarkedskendskab som danske ledige.
”De har dårligere forudsætninger for at knække koden nye steder på arbejdsmarkedet og har derfor sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Et mere beskedent arbejdsmarkedskendskab vil måske hindre dem i at søge bredt,” siger han.
Mange af de ikke-vestlige indvandrere har sparsomme kvalifikationer og har derudover en smallere erhvervserfaring, ifølge Torben Tranæs:
”De ikke-vestlige indvandrere er ofte bagud på point både i forhold til de formelle og uformelle kvalifikationer. Dels mangler mange sprogkundskaber og færre har en uddannelse, dels er der også de mindre håndfaste kvalifikationer, der betyder noget for at få job. De kan f.eks. have forskellige former for besværligheder på det personlige plan, hvilket gælder for mange med flygtningebaggrund. Deres arbejdsmarkedskendskab er mindre, de har typisk været kortere tid på arbejdsmarkedet, har arbejdet færre steder og kender måske kun én branche.”
Uddannelse forklarer det ikke
Uddannelsesniveauet for de indvandrere, der har opbrugt dagpengeretten er højere end for ikke-vestlige indvandrere generelt, vurderer Torben Tranæs. Det hænger sammen med, at de indvandrere, der forsikrer sig mod ledighed og dermed er dagpengeberettiget, generelt er højere uddannet end de indvandrere, der ikke er medlem af en a-kasse, forklarer han.
”Det overordnede uddannelsesniveau kan ikke alene forklare, hvorfor indvandrere er så kraftigt overrepræsenteret blandt de, der opbruger dagpengeretten. Forklaringen skal også findes i, at de ledige indvandrere har svagere økonomiske incitamenter til at finde beskæftigelse, har et mere begrænset arbejdsmarkedskendskab, samt at den økonomiske krise har ramt deres beskæftigelse hårdere end danskernes,” siger Torben Tranæs.
