Midt i 1970-erne blev Tekst-TV udviklet af BBC og i 1983 blev Tekst-TV lanceret af Danmarks Radio efter nogle få års forsøgsudsendelser.
I dag – 31 år senere – er hovedkanalerne DR og TV2 nået langt med at tekste de dansksprogede TV-programmer, men de kommercielle TV-stationer og on-demand-tjenester er ikke forpligtede til at tekste de dansksprogede TV-programmer. Hvorfor er de ikke det?
Hvorfor er teksterne så vigtige for hørehæmmede? Svaret på dette må være modspørgsmålet: Hvorfor er teksterne på udenlandsksprogede udsendelser så vigtige for hørende?
Hvad mon der ville ske, hvis man af sparehensyn nedprioriterede og fjernede underteksterne på samtlige udenlandsksprogede film og programmer? Var der nogen, der sagde ragnarok?
For os hørehæmmede handler det simpelthen om at forstå, hvad der bliver sagt på skærmen. Det talte ord på dansksprogede programmer ville forøvrigt kunne nå ud til en større og bredere kreds af publikum, hvis der er undertekster på, da der er 800.000 i Danmark med hørerelaterede problemer, hvor af mindst 300.000 har stort behov for undertekster.
I USA findes der en lov (ADA-loven) om, at der skal være undertekster på næsten alt, hvad der tekstes kan. Sågar også reklamerne. Det burde også indføres i Danmark – og hele EU for den sags skyld.
Leon Carlsen er formand for Høreforeningens Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg
