Buschauffører lever livet farligt, når de kører bus i dele af Aarhus. Det gælder især de busruter, som går gennem de indvandrertætte bebyggelser.
Omkring nytår var den gal igen i forstaden Tilst, der var hårdt ramt af store drenge og unge mænd, som kastede store sten mod bybusserne.
Der er heldigvis endnu ikke sket dødsfald som følge af de unges stenkast mod busserne. Men det har adskillige gange været uhyggeligt tæt på.
Derfor har århusianerne også flere gange oplevet, at der ikke var nogen bus, når de skulle hjem. Ruten var simpelthen blevet midlertidigt omlagt, fordi det var for farligt at gennemføre ruten!
Chaufførerne nægtede at køre med risiko for at blive ramt af en stor sten, der drønede gennem bussens ruder.
Nyt spil: Prøv at kast sten mod bus
Busselskabet, boligforeningen og Aarhus Kommune har været magtesløse over for problemet. De unge har nærmest grinet dem op i deres åbne ansigt.
Nu forsøger de aarhusianske boligforeninger sig så med nye initiativer, der skal skabe opmærksomhed om det alvorlige problem. Det blev lanceret på messen ”Almene boligdage” i Bella Center.
Her kunne de besøgende blandt andet prøve spillet ´kast sten mod bybus´.
Det er et såkaldt Nintendo Wii spil.
Spillets formål var naturligvis at illustrere hvad der sker, hvis man gør det: Bussen stopper med at køre i området.
Det er selvsagt godt, at man forsøger at gøre noget, men det er usmageligt at gøre det på denne måde, siger tillidsmanden for buschaufførerne i 3F, Peter Frentz, der selv er buschauffør.
”De chauffører som har oplevet stenkasterne, er simpelthen ved at skide i bukserne, når de nærmer sig de her områder,” siger tillidsmanden.
Men det har direktør i Arbejdernes Andels Boligforening, Anders Rønnebro, tilsyneladende ikke rigtig blik for. Han beklager også, hvis nogen skulle føle sig ”pikeret” af det nye spil. Men samtidig opfordrede han chaufførerne til at prøve spillet, før de kritiserede det. (Aarhus Stiftstidende)
Man må sige det er en højst mærkværdig facon at gøre opmærksom på et så alvorligt problem.
Hvem er det egentlig boligselskaberne henvender sig til med spillet?
Det kan ikke være myndighederne, der jo er vel bekendt med problemet.
Er det mon de unge vandaler selv, som man gerne vil have i tale?
I så fald må man sige, det er en bekymrende udvikling, hvis man først skal til at skabe en sjov og behagelig stemning, før man kan begynde at tale om et problem som i værste fald kan koste menneskeliv.
Imidlertid er det den form for pædagogik, der som hovedregel bliver brugt i arbejdet med unge indvandrere med problemadfærd.
Det bliver betragtet som et must først at skabe en venskabelig atmosfære på de unges betingelser, før man kan gøre sig håb om at finde ørenlyd for budskabet. Her: Man må ikke kaste sten mod busserne.
En helt forkert måde
Det er en helt forkert tilgang, fordi de unge vandaler absolut ingen respekt har for blødsøden dansk anerkendelsespædagogik. De sidder simpelthen og griner af pædagogerne, alt imens de ikke har forstået et kuk.
De kaster sten mod busser og udsætter dermed sagesløse mennesker for stor fare, men de bliver mødt af venlighed, forståelse og nu også et spil som skal få dem til at forstå at det med sten mod busser, er rigtig dumt, fordi det betyder at gamle moster Fatima ikke kan komme med bussen.
De er da bedøvende ligeglade, for der er altid en fætter som har tid til at køre hende i en af klanens mange flydere.
Dét, de har brug for, er en myndighed som kan tale med store ord og som har rygrad til at effektuere nådesløs konsekvens, fx i form af forældrepålæg, når de finder på sådan noget.
