TV ville opdrage folket til politisk korrekthed – men det endte helt galt

”Er indvandring godt for Storbritannien?” Det spørgsmål blev søndag den 24. november stillet i BBC’s TV-program ”Sunday Morning Live”. (Se video på engelsk i slutningen af denne artikel)

 

Et så bredt spørgsmål kan være noget forvirrende. Hvilken indvandring taler man om?

 

Programmet havde åbenbart specielt to slags indvandring i tankerne:

 

For det første den aktuelle tilstrømning fra Østeuropa, hvor især rumænere og bulgarere er et hedt aktuelt debatemne i Storbritannien.

 

For det andet – og ikke mindst – den årelange massive indvandring fra ikke-vestlige lande, som ændrer den britiske befolknings sammensætning dramatisk.

 

Programmets formål var at opdrage briterne til at se positivt på disse former for indvandring.

 

Men forsøget endte helt galt.

 

En mangfoldig bydel

Studieværten indleder med at fortælle, at man i dag stiller spørgsmålet: ”Er indvandring godt for Storbritannien?”

Hun fortsætter: ”Vi besøgte en af de mest mangfoldige dele af Storbritannien (UK) for at se, hvilken virkning årtiers indvandring har haft.”

 

Man viser billeder fra London-bydelen Tower Hamlets, mens det lyder: ”Tower Hamlets i Østlondon er en tæt befolket del af hovedstaden, og 50 procent af folk her er fra sorte grupper og etniske minoritetsgrupper.”

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

Man stiller så tre mennesker i et panel spørgsmålet: ”Er indvandring godt for Storbritannien?”

 

De snakkende klassers pædagogik 

Alle tre er fra de politisk korrekte snakkende klasser, og de forklarer seerne, hvor godt det er med sådan et multikulturelt samfund, og hvor forfejlet det er at modsætte sig det.

 

– Angela Epstein, journalist:

 

– Jeg tror, at omhyggeligt håndteret indvandring kan være meget godt for Storbritannien.

 

 

Læs også
BBC – den ædle løgner

Benjamin Zephaniah, forfatter:

 

– Hør her, indvandring er det, Storbritannien drejer sig om – anglerne, sakserne, jyderne, kelterne. Storbritannien udgøres af indvandrere, som går fremad, som er det rene britiske folk.

 

 

Vicky Beeching, teolog og radiovært, afslutter opdragelsen af seerne:

 

– Der er i det store og hele tale om skræmmebilleder, og som Benjamin sagde, så har disse bekymringer været der gennem tiderne. Det slår mig som noget, der meget ligner den frygt, som vi for eksempel ser i forbindelse med den teknologiske udvikling. Du ved, da radioen dukkede op, gik folk i panik, da TV dukkede op, gik folk i panik.

 

 

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

Seerafstemning

De snakkende klasser havde talt. Nu var tiden kommet til at finde ud af, om vejledningen af folket virkede.

 

Studieværten: ”I har stemt i dag i vores tekst- og online-afstemning: ”Er indvandring godt for Storbritannien?

 

Og her er, hvad I fortalte os: 11 procent sagde, at det er den, og 89 procent sagde: nej, det er den ikke.”

 

SMAK!

 

Dér lå alle Angela, Benjamin og Vickys politisk korrekte forklaringer på gulvet. De britiske seere havde åbenbart slet ikke sans for de pædagogiske henvisninger til anglerne, sakserne, jyderne, kelterne, radio og TV.

 

Læs også
Valgkampen bør bruges til at punktere tre store myter om indvandringens konsekvenser

De havde dannet sig deres egen mening om, hvad specielt den massive ikke-vestlige indvandring betyder for det britiske samfund.

 

Udbredte holdninger

Der var ikke tale om en enkelt forbier i forbindelse med et tilfældigt tv-program. Svarene er nemlig ret langt repræsentative for befolkningen. Meningsmålinger har vist det:

 

Kun 25 procent af briterne mener, at indvandringen har ført til en rig og varieret kultur i Storbritannien.

 

84 procent mener, at indvandringen bør begrænses eller stoppes.

 

69 procent mener, at det multikulturelle samfund ikke fungerer.

 

60 procent mener, at indvandringen gør Storbritannien farligere.

Læs også
BBC blev afsløret af Tommy Robinson – men det er ham, der bliver tiet ihjel og blokeret på Facebook

 

58 procent mener, at britisk kultur svækkes af indvandringen. (YouGov/Dispatches)

 

En grimasse, der kan passe

Indslaget i ”Sunday Morning Live” skulle lede briterne væk fra disse holdninger.

 

I stedet blev det en demonstration af, hvor meget de politisk korrekte snakkende klasser har mistet jordforbindelse, autoritet og troværdighed i debatten om masseindvandring.

 

Hos BBC må det være svært at finde en grimasse, der kan passe, efter den omgang.

 

Se videoen med indslaget fra BBC her :

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…