Det vakte ikke uden grund dyb forargelse, da den syv-årige thailandske pige Im og hendes mor blev udvist alene af den grund, at hendes danske far var død af kræft.
Forargelsen blev ikke mindre af, at retten i Odense samtidig idømte to udenlandske brødre betinget udvisning, efter at de havde tortureret en mand og blandt andet skåret hans ene øre af og efterfølgende tisset på ham, da han lå hjælpeløs på jorden.
Det var senioranklager ved Fyns Politi, Jacob Thaarup, der ved retten i Odense førte sagen. Han havde som udgangspunkt nedlagt påstand om udvisning af begge brødre, men var efterfølgende ikke overrasket over, at udvisningen blev gjort betinget.
”Vi er godt klar over, at når der er børn med i spillet som her, hvor begge brødre har familie med børn, så skal der rigtigt, rigtigt meget til, førend retten går med til en udvisning,” siger Jacob Thaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at deres kriminalitet var et klart argument for at sende dem ud af landet, men så er der de to andre forhold, som retten også vægter, og det er den familiemæssige tilknytning til Danmark og tilknytningen til det land, de stammer fra.”
Retten vægtede familie og tilknytning
Jacob Thaarup oplyser, at det var de to sidste forhold retten lagde vægt på. Ud over at begge brødre var familiefædre med børn i Vollsmose, var de henholdsvis syv og elleve år, da de forlod Libanon med deres familie.
Efterfølgende har de kun været tilbage i Libanon én gang. Det var på en ferietur i 2006. De to brødre, der er henholdsvis 28 og 31 år gamle, og fik ud over den betingede udvisning hver en dom på to og et halvt års fængsel. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om tre og et halvt år til hver af dem.
De to brødre plus to andre dømte medskyldige har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke. Ifølge senioranklager Jacob Thaarup har anklagemyndigheden ingen umiddelbare planer om at anke hverken strafudmålingen eller den betingede udvisningsdom.
De bliver ikke udvist – men det kaldes “betingede udvisninger”
I de danske retssale udstedes der næsten dagligt udvisningsdomme. I 2012 blev det således til i alt 1.379, men her er der udelukkende tale om udlændinge uden fast bopæl i Danmark, og som enten har overtrådt et indrejseforbud eller begået kriminalitet.
Når det drejer sig om udlændinge med opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark bliver det straks sværere på grund af de menneskerettighedskonventioner, Danmark har tilsluttet sig, og som kræver, at der skal tages hensyn til familiemæssige forhold og national tilknytning, inden en udvisning kan finde sted.
Det har betydet, at udvisningsdomme som udgangspunkt gøres betingede. Således fik kriminelle med flygtninge-og indvandrebaggrund i 2012 i alt 129 betingede udvisningsdomme. Det er i øvrigt ifølge Fyens Stiftstidende over dobbelt så mange som i 2009.
Højesteret har gjort det næsten umuligt at udvise
En dom afsagt ved Højesteret den 14. juni i år illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at udvise en udlænding med fast bopæl i Danmark.
Sagen drejer sig om en 35-årig tyrker, som både ved Retten i Odense og ved Østre Landsret i Odense havde fået en udvisningsdom.
Inden den seneste dom, som faldt den 19. januar 2012 med udvisning,, havde den pågældende, T, modtaget ni domme allerede inden han var fyldt 18 år og herefter frem til den sidste domsfældelse i alt 16 domme.
Sammenlagt har han, efter at han er fyldt 18 år, modtaget domme på tilsammen 16 år, hvoraf de 13 år er afsonet.
Våbenbesiddelse, røverier, vold og narko
Beskrivelsen af den 35-årige tyrkers kriminelle karriere fylder næsten fem A-4 ark i Højesterets domsudskrift, og det er ikke småting, han har nået at bedrive i de få år, han efter sit fyldte attende år har været på fri fod.
Det drejer sig blandt andet om to domme for røverier og et røveriforsøg, fire domme for at være i besiddelse af skydevåben med skarpladt ammunition samt domme for besiddelse af stikvåben og slagvåben, et væld af narkodomme, for slet ikke at tale om to voldsdomme og en dom for ulovlig tvang.
Læg så der til adskillige tilfælde af trusler begået især mod politifolk og fængselsfunktionærer, men også mod andre.
Højesteret: betingelserne for udvisning er opfyldt, men …
På grundlag af den 35-årige tyrkers omfattende og farlige kriminelle karriere konkluderer Højesteret, at udlændingelovens betingelser for udvisning umiddelbart er opfyldt, men så er der hensynet til internationale konventioner, som udlændingeloven også henviser til.
Idet Højesteret henholder sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsartikel 8, samt en dom afsagt ved Menneskerettighedsdomstolen i 2008 konkluderer Højesteret på den baggrund, at den 35-årige tyrker ikke kan udvises med følgende begrundelse:
Født og opvokset i Danmark
”T, der er tyrkisk statsborger er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv, og hvor hans mor og tre brødre bor. Han har gået i skole her i landet, men har ingen uddannelse ud over skolegangen og har ikke haft nævneværdig forbindelse til det danske arbejdsmarked. Han har hele sit voksenliv modtaget kontanthjælp,” anfører Højesteret og fortsætter:
”Under hensyntagen til, at T er født i Danmark og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, må der stilles meget strenge krav – afhængig af tilknytningen til statsborgerlandet Tyrkiet – til den kriminalitet, der kan føre til udvisning,” fastslår Højesteret og forsætter med at beskrive tilknytningen til Tyrkiet:
”T taler tyrkisk og har opholdt sig i Tyrkiet i perioder i 1992, 1993 (7måneder) og i 1998. I forbindelse med det seneste ophold mødte han en tyrkisk kvinde, som han blev gift med. Han har ikke familie eller venner i Tyrkiet i dag. Hans fraseparerede ægtefælle og hans børn bor i Belgien,” slutter Højesteret og konkluderer med henvisning til, at der ikke tidligere har været krav om udvisning:
”På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder Højesteret, at der ikke er grundlag for udvisning.”
Højesteret gør herefter udvisningen betinget med en prøvetid på to år, og slutter: ”Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.”
