Man får næsten det indtryk, at alt, hvad denne regering rører ved, går galt hos vælgerne.
Forleden fik Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, tv-tid til at lancere en politisk kampagne, der er vendt mod Venstre.
Det store oppositionsparti skal udstilles som oliekapitalens ven, fordi det afviser en ekstra skat på visse selskaber i Nordsøen, der skal finansier den nye store togplan. Den med 1 times kørsel mellem de større byer.
Men knap var planen om at angribe Venstre lanceret, før den kom til at virke noget kikset.
Den største trussel mod Helle Thorning kommer nemlig i øjeblikket ikke fra Lars Løkke, men fra Kristian Thulesen Dahl. Det er ham, der i sækkevis stjæler socialdemokratiske stemmer.
Men Thulesen Dahl er med i forliget om togfonden og oliebeskatningen, så den ny socialdemokratiske offensiv rammer ikke ham.
En ny grim meningsmåling for Thorning
Problemet blev understreget lørdag, da det socialdemokratiske forsøg på at komme i offensiven, stødte ind i en meningsmåling med et brag.
I målingen var Dansk Folkeparti landets næststørste parti, mens Socialdemokraterne var henvist til tredjepladsen.
Det er set i visse andre målinger. Men denne gang var Dansk Folkepartis forspring ganske eftertrykkeligt: Partiet stod til 20,2 procent af stemmerne mod bare 17,5 til Socialdemokraterne. (Rambøll/Jyllands-Posten).
Samtidig var det første gang, at Dansk Folkeparti kom foran Socialdemokraterne i Rambølls målinger.
Og det kan blive værre endnu for Socialdemokraterne: Thulesen Dahl truer ikke bare med at overhale Thorning. Han kan ligefrem fælde hende som leder.
Thulesen Dahls dobbelte budskab
Dansk Folkepartis leder har lagt sig i en position, hvor det er meget svært for Socialdemokraterne at bekæmpe ham.
På den ene side peger han på Lars Løkke som statsminister. Her er han på linje med et klart flertal af vælgerne, der har mere tillid til Løkke end til Thorning som leder af landet og ikke mindst af landets økonomi.
På den anden side fortæller Thulesen Dahl vælgerne, at han vil stå for en mere social politik end både Løkke og Thorning. Også her rammer han bredt. De aktuelle oplysninger om, at 7.000 EU-borgere er på dansk kontanthjælp, er ekstra vand på hans mølle.
De fleste vælgere har i dag en grundlæggende forståelse for reformer og styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Men mange viger alligevel tilbage for at pille for meget ved den velkendte udgave af velfærdssamfundet.
De tror lige så lidt på Thornings sociale løfter som på hendes økonomiske ledelse. Og det bliver ikke just bedre af hendes alliance med Margrethe Vestager, der er kommet til at stå som symbolet på en socialt ufølsom politiker.
Den store tryghedsskaber
Thulesen Dahl giver denne store vælgergruppe en forhåbning om, at man både kan få en bedre økonomisk ledelse og en større social forståelse.
Han nyder godt af sammenbruddet i tilliden til Thorning. Samtidig henter han en del vælgere, der vil have et skifte, men har problemer med Lars Løkkes mere konsekvente reformpolitik. Dertil kommer, at Dansk Folkepartis værdipolitik har betydelig vælgeropbakning.
Det hele bliver forstærket af Thulesen Dahls snusfornuftige og uakademiske måde at kommunikere på.
Lederen af Dansk Folkeparti, der ellers er blevet skældt ud for så meget, er såmænd blevet den store tryghedsskaber i dansk politik.
Livstruende
Det er foreløbig usikkert, om Dansk Folkepartis fremdrift vil fortsætte. Thulesen Dahl er selv den første til at nedtone forventningerne – han skal ikke nyde noget af at gentage Villy Søvndals rutsjetur i medierne fra rockstjerne til ringvrag.
Men hvis Dansk Folkeparti bider sig fast som landets næststørste parti, vil det være livstruende for Helle Thorning.
Socialdemokraterne vil have meget svært ved at gå til valg med en leder, der risikerer at blive overhalet af Dansk Folkeparti. Det vil være frygtelig ydmygende, og denne eklatante taberrolle vil gøre det ekstra svært at genopbygge partiet hos vælgerne efter valget.
Så Helle Thorning-Schmidts videre skæbne afhænger af Kristian Thulesen Dahl.
Sådan kan det forløbe
Hvis Thorning kommer forslået ud af kommunevalget, og hvis det bliver en normal tilstand, at Dansk Folkeparti overhaler Socialdemokraterne i meningsmålingerne, vil et lederskifte i utide trænge sig på i partiet.
Thorning går næppe selv. Hun bliver heller ikke afsat i et stort åbent opgør. Men hun kan få at vide, at hun ikke længere nyder tillid i folketingsgruppen og partiet og på den baggrund være nødt til at vige pladsen for en anden (formentlig Mette Frederiksen).
I den forstand kan Thulesen Dahl fælde Thorning som leder.
