Stor tornskade – lille rovfugl

Foto: Jan Haaning Nielsen

 

Tornskaden

Denne uges fugl er Stor tornskade. Den tilhører familien tornskader,  som betegnes “spurvefuglenes rovfugl”. Rovfugl, fordi den med sit kraftige næb med nedbøjet krog og stærke tæer og kløer kan fange sit byttet som en tårnfalk.

 

Den måler ca. 26 cm. Har lysgrå ryg og hvid bug. Halen er lang og sort med hvide kanter og vingerne er sorte med hvide spidser. I flugten ses tydeligt et markant hvidt plet i vingen. Fra det sorte næb og gennem øjet strækker sig en sort øjenstribe, der ligner en “røvermaske”. Han og hun ligner hinanden, med meget lidt variation. Hannen kan have et svagt lyserødt skær over brystet.

 

 

Hedelandskaber

Denne smukke skabning kan for tiden ses på steder med åben vegetation som hedelandskaber og moseområder og lignende. På Halsnæs, nærmer betegnet på Melby Overdrev, vender den år efter år tilbage til sit faste territorie for at overvintre.

 
Stor tornskade er vidt udbredt – fra den nordlige trægrænse ned igennem Europa til Afrika og Asien og i Nordamerika ned til Mellemamerika. I Danmark kender man til, at der yngler et lille antal i Jylland. Den lille faste ynglebestand forøges om vinteren, hvor fugle nordfra vender tilbage til deres faste overvintringssteder i hele landet. En undersøgelse fortaget i årene 2003/04 antog, at den danske vinterbestand består af ca. 350-450 fugle.

 

I fremgang

Stor tornskade er først indvandret til Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet – i takt med at at træplantningen havde sat sig spor i læbælter og spredte, selvsåede fyrrebuske på hedefladerne. Det første danske ynglefund er fra 1927. Bestanden har svinget lidt frem og tilbage; den toppede i 40’erne gik lidt ned i 70’erne og har været i svag fremgang i de seneste år. Dens yngle sårbarhed skyldes landbrugets intensive opdyrkning og at dens foretrukne habitat hedelandet, gradvist gror til med træer og buske.

 

 

Altid på vagt

Tornskadens fødevalg, som er animalsk, er varierende. Den består af både mus og småfugle og igennem sommeren suppleres med større insekter, krybdyr og padder. Man ser ofte Stor tornskade sidde vagtsomt øverst i et træ eller busk, hvor den med vippende hale holder udkig efter byttedyr.

 

Dens syn er så veludviklet at den kan spotte et insekt på 100 meters afstand og små pattedyr på jorden på mere end 200 meters afstand. Den kan muse som en tårnfalk inden den slår ned på sit bytte, som ofte hyppigst tages på jorden, men den kan også finde på at forfølge småfugle helt ind i buskadser og trækroner.

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her

 

Slagter

Når den har fanget sit bytte er det, at Tornskaden lever op til sit latinske navn Lanius excubitor, hvilket betyder “den årvågne slagter”… da den hamstrer sit forråd på en noget barsk facon. Det dræbte bytte bliver spiddet på torne eller andre spidse genstande som f.eks pigtråd, indimellem er byttet stadig levende når det spiddes. Her gemmes det til magre tider, som f.eks når frost og sne kan forhindre den i at finde føde.

 

Rødrygget tornskade

I Danmark yngler også den mere almindeligt udbredte Rødrygget tornskade, men denne art trækker til varmere himmelstrøg og vender først tilbage i foråret.

Link til side hvor der er mange fine fotos af Stor tornskade: http://www.luontoportti.com/suomi/da/linnut/stor-tornskade

 

WWW.STORMSVALEN.COM

Af Aage og Karin Kabbelgaard, Stormsvalen.com Naturbutik, Nødebovejen 89.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…