Slaver i London
Det er kommet frem, at et afroasiatisk par bosiddende i London, Aravindan Balakrishnan og konen Chanda, har holdt illegale indvandrere som slaver.
Balakrishnan ledede en maoistisk sekt, der nærede et indædt had til Vesten. Da det i sidste uge lykkedes for en kvinde at fortælle omverdenen, at hun sammen med to andre kvinder var blevet holdt som slaver i 30 år, blev parret anholdt.
Men det er kun toppen af isbjerget, siger Andrew Wallis, der er direktør for Unseen, der er en organisation, der arbejder med hjælp til ofre for slaveri og menneskehandel.
Han vurderer, at omkring 5000 mennesker bliver tilbageholdt mod deres vilje.
En ny rystende tendens er ifølge Andrew Wallis mennesker, der bliver tvunget til Storbritannien for at blive frarøvet deres organer. Han henviser til et eksempel med en pige på 7 år fra Somalia. (Daily Mail)
Slaver i Qatar
Et andet eksempel på moderne slaveri, der har fået mediernes bevågenhed, er gæstearbejderes bygning af et fodboldstadion til VM i Qatar under slavelignende forhold.
Ifølge fagforeningen International Trade Union Confederation vil 600 arbejdere miste livet hvert år frem mod 2020. Immigranterne får konfiskeret deres løn og pas og får ikke adgang til gratis drikkevand.
Det er kun toppen af isbjerget, der kommer frem i medierne. Millioner af mennesker lever som slaver eller under slavelignende forhold. Organisationer såsom den britiske Anti-Slavery International og den amerikanske organisation Free the Slaves arbejder på at kortlægge slaveriets omfang og få det afskaffet.
International aftale mod slaveri fra 1926
Der er blevet underskrevet mere end 300 internationale konventioner om slaveriet siden 1815, men ingen af dem har defineret slaveri på nøjagtig samme måde.
Den første internationale aftale om at ophæve slaveriet blev underskrevet af Folkeforbundet i Genève i 1926.
Slavehandel “forstås ved og omfatter enhver tilfangetagelse, erhvervelse eller overdragelse af en person for at bringe ham i slaveri; enhver erhvervelse af en slave for at sælge eller bytte denne, enhver overdragelse ved salg eller bytte af en person, der er erhvervet med salg eller bytte for øje, såvel som enhver handel med eller transport af slaver med et hvilket som helst transportmiddel.”
Flere slavelignende forhold forbydes i 1956
I 1956 vedtog FN en tillægskonvention, der nævnte en række praksisser, der sidestilles med slaveri. Heriblandt gældstrældom, stavnsbundet hoveri, tvangsægteskab, overdragelse af en kvinde til en anden mod godtgørelse eller som arv ved ægtefælles dødsfald, overdragelse af et barn til en anden eller udnyttelse af dets arbejdskraft.
Menneskerettighedserklæringen fra 1948
I 1948 vedtoges FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne. I artikel 4 står der: “Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.”
Muslimske lande har jævnligt kritiseret denne menneskerettighedserklæring for ikke at tage hensyn til ikke-vestlige kulturer og religioner.
Muslimerne laver deres egne “menneskerettigheder”
Som modsvar til disse universelle menneskerettigheder vedtog de 57 OIC lande i 1990 deres egen muslimske menneskerettighedserklæring: Kairo-Deklarationen for Menneskerettigheder i Islam.
Selvom deklarationen i sin form og sprogbrug kan minde om FNs universelle menneskerettigheder, er det afgørende for forståelsen af teksten, at den baserer sig på sharia-lovgivningen.
Denne underliggende præmis står i artikel 19: “der findes ikke nogen forbrydelse eller straf bortset fra dem, som er omtalt i sharia‘en” og artikel 25: “den islamiske sharia er den eneste kilde til forståelsen og forklaringen på hver af artiklerne i denne deklaration”.
De afrikanske slaver
Slaveri forbindes almindeligvis med de afrikanere, der blev taget til fange, bragt i karavaner ud til kysten, stuvet tæt sammen på skibsdæk og sejlet til Amerika, hvor de blev behandlet hårdhændet på plantagerne.
Denne transatlantiske slavehandel varede omkring 350 år og omfattede 11 millioner slaver, hvoraf omkring 0,6 million (6%) kom til USA og 100.000 (1%) til Dansk Vestindien. Ifølge Tidiane N’Diaye og Thomas Sowell er der i dag 60-70 millioner efterkommere af disse slaver.
Det transatlantiske slaveri kulminerede i slutningen af 1700-tallet. Samtidigt voksede modstanden imod slaveri og arbejdet for at få det ophævet.
Danmark forbød slavehandel i 1792 (med ikrafttræden i 1803), og flere vestlige lande fulgte efter i de følgende år. Storbritannien forsøgte herefter at standse slaveriet i de muslimske lande.
Slaveriet i den islamiske verden
Slaveriet i den islamiske verden har været mere omfattende end det transatlantiske slaveri men er ikke desto mindre relativt ukendt. Det har varet i knap 1400 år; fra 600-tallet til i dag. Da europæerne etablerede deres slavehandel i 1500- til 1600-tallet blev omkring 80% af slaverne indfanget af muslimer.
Muslimer havde på dette tidspunkt allerede taget 10 millioner afrikanere som slaver og havde et velorganiseret slaverisystem med logistikken på plads, så de også kunne tilfredsstille de europæiske aftagere.
I alt er mere end 17 millioner afrikanere blevet taget til fange af muslimer, og mange er døde under karavanerejserne og som følge af kastreringer under forfærdelige forhold. De mange kastreringer af mandlige slaver medførte, at man ikke ser store sorte minoritetsgrupper af efterkommere af afrikanske slaver i den islamiske verden.
Skyldfølelsen
På trods af lovgivning til afskaffelse af slaveriet findes det stadigvæk. Det er en stadig kamp at komme uvæsenet til livs. Alene i I Storbritannien menes der at være mere end 5000 slaver. (Daily Mail) I Saudi-Arabien, Sudan, Mauritanien og Mali menes der at være hundredtusinder. (Murray Gordon, Ronald Segal, John Eibner, USA Today)
Der er forskel på synet på slaveri i Vesten og i den islamiske verden. I Vesten har vi beklaget slaveriet og har skyldfølelse:
Frankrig vedtog i 2001 en lov, der betegner slavehandelen og slaveriet som en “forbrydelse imod menneskeheden”. Andre røster, såsom præsident Clinton i 1998, har givet et land en undskyldning eller som pave Johannes Paul II i 1992 på Gorée-øen bedt om “tilgivelse for synder begået af det kristne Europa imod Afrika”. (Tidiane N’Diaye)
Shelley Moorehead, der er efterkommer af slaver på St. Croix og leder aktivistgruppen African-Caribbean Reparations & Resettlement Alliance, kommer i december denne måned til København med henblik på at Danmark skal undskylde og betale skadeserstatning for Danmarks engagement i Dansk Vestindien. Kompensationen kunne bestå af investeringer i alternativ energi, sundhed af og uddannelse, herunder at slaveefterkommere får en gratis universitetsuddannelse i Danmark.
Vesten og islam
Det er en almindelig opfattelse, at slaveri strider imod vores kristne og humanistiske værdier. På grund af islams ideologiske fundament forholder det sig anderledes i den islamiske verden. Muhammed, der var et fuldkomment menneske og en rollemodel til alle tider, tog selv slaver ved flere lejligheder. Adskillige passager i koranen, der er Allahs ufejlbarlige ord af evig gyldighed, billiger slaveri. Det ville være helligbrøde at forbyde det, som Allah har tilladt.
I Mauretanien blev slaveri forbudt i 1980 efter vestligt pres, men forbuddet accepteres ikke af islamiske autoriteter. Ifølge imamen El Hassan Ould Benyamine er ophævelsen “ikke alene ulovlig, da den er i modstrid med læren i de grundlæggende tekster for islamisk lov: koranen. Ophævelsen er også ensbetydende med en ekspropiering af muslimers ejendele – ejendele, som de havde tilegnet sig på lovlig vis. Staten har ikke ret til, hvis den er islamisk, at tilegne sig mit hus, min kone eller min slave.”
Der er således vidt forskelligt syn på slaveri og skyld i Vesten og i den islamiske verden. Og det er en af årsagerne til, at det fortsat findes i så stort omfang, som det er tilfældet.
http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/london-slaves-first-picture-husband-2853630
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2512277/Slaves-London-tip-iceberg-5k-held-captive-UK.html
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/27/121712.htm
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/532938:Udland–Aktivister-kraever-bod-for-dansk-slaveri
http://www.usatoday.com/story/news/world/2013/02/14/mali-slavery/1920579/
Tidiane N’Diaye, Le Génocide Voilé, Éditions Gallimard, 2008
Thomas Sowell, Race and Culture, Basic Books, 1994
Murray Gordon, Slavery in the Arab World, New Amsterdam Books, 1989
Ronald Segal, Islam’s Black Slaves, Atlantic Books, 2001
John Eibner, My Career Redeeming Slaves, Middle East Quaterly, december 1999
