Skovskaden – farvelade, ballade fugl

På trods af at Skovskaden er en almindelig ynglefugl i Danmark, er der mange især bymennesker der ikke kender den smukke farverige fugl. Den holder til i blandet skov og plantager, hvor dens primære fødekilde, agern og bog er tilstede i rigelige mængder, men også i parker med mange og høje træer og på kirkegårde er den rigt tilstede, både i byerne og på landet.

 

Sjælden?

Vi blev en dag ringet op af vores søn, der begejstret fortalte at han og kæresten på Assistenten havde set en meget usædvanlig fugl, “som bare måtte være sjælden for de havde aldrig set den før..”..ud fra beskrivelsen kunne vi fortælle ham, at det de havde set var en Skovskade.

 

 

Særlig fugl

Skovskaden gør indtryk første gang man ser den. Med den rosabrune over og underkrop og det markante båndede vingefelt i skinnende azurblåt og sort, som er det første der fanger øjet, ligner den ikke nogen anden dansk fugl. Strube og overgump er hvide og langs det brunsorte næb strækker sig en sort stribe bagud under kinden.

 

Issefjerene, som kan rejses, er spættet hvide og sorte. Skovskaden er på størrelse med husskaden, dog er dens hale kortere og kroppen mere kompakt. I flugt ses de meget karakteriske afrundede vinger og spredte vingefjer og hvide overgump.

 

Med et så eksotisk udseende kunne den sagtens være fra den tropiske regnskov og den er da også ganske udbredt over store dele af verden fra Europa til Nordafrika over til Asien til Japan og Vietnam på steder med skov og mange træer.

 

 

Reden

Skovskaden foretrækker at bygge sin store noget løse skålformede rede i høje træer på ikke iøjenfaldende steder. Både han og hun er fælles om at bygge reden, som fores med mos og blødt græs. Kuldet består af 4 til 6 æg og det er kun hunnen der ruger. Hannen sørger for at fodre hende, men svigter han, og hun er nødt til at forlade reden for at søge føde, er reden meget udsat for andre enlige hanner, som kan finde på at plyndre reden for æg og unger for efterfølgende at parrer sig med den tilbagevendende hun.

 

Lidt af en bandit

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her

Skovskaden har ry for at være “en værre bandit” der røver andre fugles reder for æg og unger og det gør den til dels også, men den får også dækket sit proteinbehov på andre måder ved at æde insekter og larver. I skoven opvejes redeplyndringen af, at den æder så mange skadelige insekter, at den betragtes som et nyttedyr for skovens træer. En anden værdifuld ting for skoven er skovskadens hamstring af bog og agern, som den gemmer i jorddepoter rundt om i skoven til vinterforråd og til fodring af hunnen i ynglesæsonen.

 

Depoter

Disse depoter kan have sådan et omfang, at de kan indeholde op til 4 kg. olden ( agern og bog). Som regel har skovskaden fuldstændig styr på, hvor disse depoter befinder sig og selv under dyb sne kan den finde frem til dem. Men nogle gange “glemmer” den et depot og derved får de hamstrede agern og bog mulighed for at spirer. Dette har især stor betydning for udbredelsen af egetræet, som ved egen kraft ikke ville have været nær så udbredt, som den er, hvis det ikke havde været for Skovskadens gartneri.

 

Holder sammen

Skovskaderpar holder sammen hele livet og som oftes hele året igennem. Det er almindeligt at par om vinteren opholder sig få hundrede meter fra hinanden og regelmæssigt udstøder et dæmpet kææætch for at styrke samhørigheden. Om efteråret holder skovskader sammen i  små flokke på 6 til 10 individer. Det er familieflokke. Efter opfodringen af ungerne som tager omkring 6 uger tager forældrefuglene sig af deres yngle langt ind i efteråret.

 

Skovens politibetjent

Skovskaden har mange kvaliteter den kan skrive i sit cv., blandt andet bliver den kaldt for skovens politibetjent. Idet den straks alarmerer skovens dyr og fugle om fjender og forstyrrende mennesker med sin høje gennemtrængende stemme og den er kendt for at kunne imitere Musvågens og Duehøgens skrig som den derved kan holde på afstand.

 

Se og hør skovskaden her: 

Læs også
Er ‘The Aliens’ kommet til København? – Nej det er Spindemøl’ …

 

 

WWW.STORMSVALEN.COM

Af Aage og Karin Kabbelgaard, Stormsvalen.com Naturbutik, Nødebovejen 89.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…