SKAT har fået en ordentlig tur i mediemøllen de sidste mange måneder. Embedsmændene har på mange måder opført sig om en stat i staten, der ikke har set nogen grund til at rette sig efter statens, herunder også SKAT’s egne regler.
SKAT følger heller ikke sprogloven, der kræver, at offentligt ansatte skal følge de regler, som Dansk Sprognævn har offentliggjort i Retskrivningsordbogen. Det kommer jeg tilbage til.
De skylder kr. 75
Først til SKAT’s nedtur i almen anseelse. Det overraskende for mig er, at den først kommer nu. Jeg mindes stadig med gru, da jeg i 1987 efter mange års udlandsophold oplevede de danske skattemyndigheders måde at agere på.
Når man – sådan var det i hvert fald dengang – kommer tilbage til Danmark, betaler man en meget høj skatteprocent uden fradrag. Jeg betalte derfor knap 100.000 kr. for meget i skat. Men jeg fik ikke noget tilbage.
Efter henvendelse til skattemyndighederne fik jeg at vide, at jeg først skulle betale en skattegæld på kr. 75 fra 1974. Et år, hvor jeg ikke og heller ikke de foregående år havde boet og tjent penge i Danmark og derfor heller ikke betalt skat.
Fulde af sprogfejl
Det, der overraskede mig mest, var, at brevet fra skattemyndigheden var fuldt af sprogfejl. Jeg har ikke brevet mere, men det svarede i fejlprocent meget til det brev fra SKAT, som i juni blev citeret i flere danske aviser ( http://www.bt.dk/danmark/se-de-roede-streger-saa-meget-sjusker-skat-med-brevene-til-borgerne).
Så den type brev og senere mail har en god tradition i det danske skattevæsen. Jeg kan ikke mindes nogensinde at have modtaget et svar fra SKAT eller deres kommunale forgænger uden sproglige fejl.
Det har ikke kun jeg oplevet. Lars Bondesen spørger i en mail til DKA, om sådanne skattemeddelelser er lovlige: ” I den forbindelse kunne det da være interessant at få set på, om en fejlfyldt (i forhold til retskrivningen) afgørelse fra en offentlig myndighed overhovedet er lovlig, når det i § 2 i Lov om dansk retskrivning fremgår, at blandt andet alle dele af den offentlige forvaltning skal følge retskrivningsreglerne.”
Vel er det ulovligt, men…
Svaret er enkelt. Breve med sprogfejl fra offentlige myndigheder overtræder sprogloven. Den pågældende myndighed har foretaget sig noget ulovligt. Det betyder dog ikke
- at medarbejderen eller myndigheden kan retsforfølges, da overtrædelse af sprogloven ikke er forbundet med nogen form for straf (når man ser bort fra skoleelever, som måske får en dårligere danskkarakter)
- at meddelelsen fra SKAT eller en anden myndighed er ugyldig. Der kunne dog eventuelt føres en retssag, hvis fejlene har ført til en misforståelse. Men det er som bekendt dyrt at føre sag mod SKAT, og det er også svært at vinde en sag.
Bedre danskundervisning tiltrængt
Med andre ord: SKAT bliver nok tvunget til at begynde at rette sig efter skattelovgivningen. Man har endda sendt Kasi-Jesper en skriftlig undskyldning. Men sproglovgivningen har de ikke rettet sig efter i mange år. At håbe, at SKAT begynder på det, er nok urealistisk. Først skal vi begynde at give skoleeleverne en bedre danskundervisning.
Lars Bondesen har ret, når han skriver:
”Desværre må man jo nok konstatere, at meget af det hænger sammen med, at en stor del af befolkningen (trods stigende uddannelsesniveau) har lært for ringe dansk, og de personer rundt omkring, der burde sikre kvaliteten, ikke gør det – måske fordi en pæn del af dem selv er usikre sprogligt.”
