Det har ofte slået mig, at Socialdemokratiet altid lige kommer halsende bagefter.
Først nægter de at se i øjnene, at der kan være problemer på et område – hvorefter de lader tingene gå deres skæve gang – og først bagefter kommer med kritik.
Et slående eksempel er moskeen i Rovsingsgade på Nørrebro i København. Nu er et socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation pludselig kommet på banen med kritik af moskéen. Og netop dén adfærd er typisk socialdemokratisk.
Først gav et stort flertal af politikerne i Borgerrepræsentationen, alle undtagen DF, grønt lys til opførelsen af en Qatar-finansieret moské til 150 millioner kroner – også selv om det ikke har skortet på advarsler mod, at moskéer har det med at blive arnesteder for radikaliserede udgaver af islam.
Nu viser det sig så efterfølgende, at den Hamas-ejede TV-station, Al-Aqsa-TV, som blandt andet er berygtet for at indokrinere palæstinensiske børn til at blive selvmordsterrorister, vil indrette TV-studier i bygningen.
Og først nu lyder der kritik af projektet. Men nu er det bare for sent. Bare ærgerligt. Moskéen er opført, og dens anvendelse er naturligvis helt uden for de naive københavnske politikeres rækkevidde. Islamisterne kan nu indrette en hyggelig lille og ugenert rede midt i København.
Og sådan kan der gives det ene eksempel efter det andet på, hvordan Socialdemokratiet – og regeringen – først snorksover – eller aktivt hjælper til – og bagefter vågner op og siger ”Jamen, det var jo ikke meningen med det”.
Vi kan nævne udlændingeområdet, hvor regeringen med sine mange lempelser har sat skub i indvandringen til Danmark fra lande som Somalia og Syrien.
Vi kan nævne EU-området, hvor regeringen prøver at knytte Danmark stadig tættere til EU, men så pludselig råber ”hov”, når EU-Domstolen med den ene dom efter den anden angriber det danske velfærdssystem – nu er dagpengene truet, og hvad har man så tænkt sig at gøre ved det?
Jeg har aldrig hørt nogen fra regeringen sige, at ”det her kunne måske sætte gang i en uheldig udvikling, så vi må hellere lade være”. Nej, det siger man først, når det er for sent. Men det kunne selvfølgelig også være, at der bare er tale om de sædvanlige socialdemokratiske dobbeltstandarder. At man selvfølgelig udmærket ved, hvad man har gang i, men lige skal stikke befolkningen en sludder for en sladder om, at man skam bekymrer sig. Men kan man være så kynisk?
Jeg vælger at tro, at der bare er tale om det sædvanlige amatørarbejde fra regeringens og Socialdemokratiets side. Den sædvanlige konfliktangst, og den sædvanlige passivitet. Hvor er det ærgerligt. Det minder mest af alt om en gammel cykelslange, der kun består af lapper – men hvor luften alligevel langsomt siver ud.
Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti
