Regeringen er på vej ud i kæmpe skandale

Regeringens top har sendt et højst opsigtsvækkende brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft.

 

Brevet er underskrevet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon, økonomiminister MargretheVestager og socialminister Annette Vilhelmsen.

 

Brevet blev sendt af sted, mens offentligheden var helt opslugt af sagen om Lars Løkkes luksusrejser. Det er næppe nogen tilfældighed. Ministrene har givetvis ønsket mindst mulig opmærksomhed om sagen.

 

Det forstår man godt. Med brevet er regeringen på vej ud i en kæmpe skandale, som i rækkevidde langt overgår Løkkes rejsesag.

 

Martin Lidegaards stribe af grove forseelser

Sagen drejer sig om solceller. Lyder det kedeligt? Det er det ikke – politisk er der tale om et voldsomt drama.

 

I 2012 konstaterede Klima- og Energiministeriet, at den offentlige støtte til solcelleanlæg løb helt ud af kontrol. Derfor besluttede man at lukke et hul i loven.

 

Men den ændring, man lavede, havde selv et ordentligt hul, der kunne koste statskassen milliarder.

 

Endnu værre var det, at embedsmændene kendte til hullet, før loven blev behandlet i Folketinget.

 

Endnu-endnu værre var det, at de faktisk havde informeret klima- og energiminister Martin Lidegaard om dette hul. Han påstod i første omgang noget andet, men måtte så gå til bekendelse.

 

Allerværst var det, at Folketinget intet hørte om dette, før ændringen blev vedtaget. En så grov misinformation af Folketinget er en meget alvorlig sag.

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

 

For at det ikke skulle være løgn, viste der sig siden nye huller i lovgivningen.

 

Martin Lidegaard fik i maj en næse af Folketinget for forløbet. Det må siges at være meget billigt sluppet for så alvorlige forseelser. Men Enhedslisten holdt hånden over ham, så han beholdt sin stilling.

 

Regeringens forsøg på at bremse Rigsrevisionen

Nu har statsrevisorerne imidlertid bedt Rigsrevisionen om at undersøge hele forløbet. Det har så udløst brevet fra regeringens top, som forsøger at bremse dele af denne undersøgelse.

 

En sådan indblanding fra en regerings side er aldrig set før i dansk politik.

 

Regeringer har altid respekteret, at de politisk udpegede statsrevisorer kunne igangsætte de undersøgelser, de fandt fornødne. Og de har respekteret Rigsrevisionens uafhængighed som vagthund.

 

Læs også
SIDSTE NYT: Den formodede gerningsmand til terrorangreb på seks franske soldater er blevet skudt i sin mørke BMW og anholdt

Regeringstoppen anker over, at undersøgelsen vil gå for langt ind i det lovforberedende arbejde – og dermed i regeringens interne forhold. Det ønsker regeringen ikke at medvirke til, fremgår det af brevet til Folketingets formand.

 

Men sagen drejer sig i høj grad om lovsjusk. Og det kan Rigsrevisionen ikke undersøge seriøst, hvis den ikke får adgang til det lovforberedende arbejde i solcelle-sagen.

 

Som rigsrevisor Lone Strøm har påpeget, har man da også tidligere gennemført større undersøgelser, hvor kvaliteten af det lovforberedende arbejde blev inddraget.

 

Regeringens forsøg på at standse dette arbejde i solcelle-sagen er således ganske uhørt.

 

Regeringens motiver

Hvorfor går regeringen så langt i sit forsøg på at bremse Rigsrevisionen?

 

Der rejser sig en stærk mistanke om, at man forsøger at holde hånden over Martin Lidegaard. Han slap som sagt nådigt i første omgang på grund af Enhedslistens politiske støtte. Men han risikerer en meget hårdere medfart i Rigsrevisionens undersøgelse.

Læs også
Skandale: 50 familier i indvandrerghettoen Tingbjerg modtager hver for 600.000 kroner i sociale ydelser om året

 

Derudover kan man også forestille sig, at departementscheferne ser dette som endnu et slag i kampen for at holde offentligheden væk fra regeringens interne arbejde. Den meget udskældte offentlighedslov var et led i samme bestræbelse.

 

Bjarne Corydon har i øvrigt forsøgt at få Lars Løkke, som støttede offentlighedsloven, til også at støtte regeringens aktuelle initiativ. Men Løkke har betakket sig.

 

Lykketoft – partisoldat eller Folketingets formand?

Mogens Lykketoft skal nu gøre op med sig selv, om han skal være partisoldat og støtte regeringens krav eller Folketingets formand, der værner om retten til at undersøge regeringen. Foreløbig afventer han juristers vurdering.

 

Hans partifællle Magnus Heunicke, der både er politisk ordfører for S og statsrevisor, har allerede valgt partisoldatens rolle og støtter regeringen. De øvrige statsrevisorer fastholder derimod en undersøgelse i fuldt omfang.

 

I sidste ende kan et flertal i Folketinget insistere på, at undersøgelsen gennemføres i den planlagte udgave. Og et sådant flertal synes at eksistere, bestående af de borgerlige og Enhedslisten. Ifølge Bjarne Corydon vil regeringen i så tilfælde bøje sig.

 

Læs også
Et aktuelt eksempel demonstrerer, hvordan de etablerede medier producerer falske nyheder på stribe

De borgerlige partier har lige indkaldt de fire topministre i hastesamråd om sagen i Folketingets klima- og energiudvalg.

 

Ufatteligt, at regeringen tør

Martin Lidegaards håndtering af solcelle-sagen var en skandale.

 

Regeringens forsøg på at bremse centrale dele af Rigsrevisionens undersøgelse er en skandale.

 

Foreløbig er regeringen dog sluppet forholdsvis nådigt, fordi medierne har gjort meget mindre ud af denne store sag, der koster skatteyderne dyrt, end de gjorde med Lars Løkkes langt mere begrænsede sag.

 

Men hvis Rigsrevisionens undersøgelse ender med at belaste Martin Lidegaard meget alvorligt, vil regeringens forsøg på at spænde ben vokse til en kæmpe skandale, som brager igennem i medierne.

 

Det er ufatteligt, at regeringstoppen tør risikere at havne i den situation. Måske endda lige op til næste valg.

Læs også
Dagbladet Politiken, politiserende embedsmænd og røde politikere kæmper for at få ram på Inger Støjberg og den stramme udlændingepolitik
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…