Advokat Søren Vasegaard Andreasen, Jensen Advokatfirma, besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.
Spørgsmål:
Når en person eller en virksomhed går konkurs ophører alle økonomiske rettigheder og forpligtigelser. De økonomiske forhold overlades til en kurator, hvis opgave er, at opgøre boet, afvise kreditorer og hente det hjem til boet, det har haft til gode, for så vidt dette ikke går lige op med de omkostninger, der er derved.
For virksomheder bliver der slået en streg, idet det offentlige virksomhedsnummer udgår. Det bliver ikke eksisterende. For en person kan en eventuel gæld hænge på vedkommende i årevis, med minde en gældssanering opnås.
Men hvordan er det med en bank?
Det er vel ”Finansiel Stabilitet”, der erklærer banken konkurs? Er det ”Finansiel Stabilitet” der opgør boet?
Typisk hører vi så om, at en anden større bank overtager ”boet”. Vil det sige, at den nye bank overtager rub og stub fra den gamle, med samtlige værdier – kunder med penge på kontoen – og samtlige forpligtigelser, kunder med gæld.
Eller er det sådan, at den nye bank kan forhandle sig til ”prisen”? At den nye bank for eksempel ”ikke betaler” for tvivlsomme fordringer.
Med andre ord: Sker der en regulær handel? Hvor man gi’r og ta’r?
Svar:
Når en bank går konkurs foregår det i teorien som med alle andre virksomheder, der går konkurs. Det vil sige, at kurator forsøge at sælge virksomhedens ejendele, så der opbygges flest mulige midler i konkursboet til deling mellem kreditorerne, som så får en dividende af deres tilgodehavende udbetalt. Resten af kreditorernes tilgodehavender i konkursboet går derimod tabt.
Imidlertid er det sådan med banker, at Folketinget har vedtaget lov om finansiel stabilitet. Loven er for indviklet til at forklare i detaljer, men i hovedtræk indebærer loven, at ved en banks konkurs får alle simple kreditorer dækket deres tab i banken af Staten. Banken skal dog være medlem af ”Det private beredskab” hvilket de fleste banker er. Bankerne der er med i det private beredskab garanterer tilsammen at dække mellem 10-35 mia. kr. af underskuddet i Finansiel Stabilitet. Håbet er således, at udgifterne til Staten ved ordningen bliver meget begrænsede.
Det er dog ikke alle krav mod bankens konkursbo, som dækkes af garantiordningen. F.eks. er aktiekapital og ansvarlig lånekapital ikke omfattet. De penge vil sædvanligvis være tabt ved en banks konkurs.
Pengeinstitutter som er på vej mod at gå konkurs, vil af Finansiel Stabilitet blive pålagt at søge et fuldstændigt salg eller fusion af banken. Lykkes det overtager den købende bank rub og stub.
Lykkes det ikke at sælge hele banken vil Finansiel Stabilitet overtage banken og sælge de sunde dele fra til den bedst muligt pris, mens de dårlige dele af banken bliver hos Finansiel Stabilitet. På den måde bliver den købende bank ikke belastet af den dårlige økonomi i den bank som lukkes. Efterfølgende vil Finansiel Stabilitet sørge for at afvikle resten af bankens forretning eller erklære resterne konkurs.
Lov om finansiel stabilitet er således årsag til, at en bank der går konkurs behandles anderledes end ved de fleste andre konkursboer.
