Illegale indvandrere strømmer ind i Danmark gennem Københavns Lufthavn. Der er slet ikke reel kontrol med, hvem der kommer ind, som det fremgår af artiklen i dagens avis.
Justitsminister Morten Bødskov har ellers i Folketinget pralet af, at kontrollen i lufthavnen er blevet øget.
Men sagen er, at Københavns Politi i vidt omfang har lavet værdiløse kontroller af fly fra steder, hvor der erfaringsmæssigt næsten ingen illegale indvandrere er med. Til gengæld har man forsømt de fly, der medbringer mange illegale indvandrere.
På den måde går kontrollerne hurtigt, man kan puste antallet af kontroller kunstigt op, og justitsministeren kan tale om en forstærket indsats.
Bødskov taler som en magthaver, der tildækker de reelle problemer og fremhæver resultater, som kun eksisterer på papiret.
I det hele taget har den uerfarne Thorning-regering været særdeles lærenem, når det drejer sig om at bruge magtens sprog.
”Det er 1 million til dig”
I sidste uge kom det frem på DR2, at et andet fremtrædende regeringsmedlem havde givet endnu en forbløffende prøve.
I august mødte den nyudnævnte socialminister Annette Vilhelmsen Lisbeth Zornig Andersen, der står for projektet ”Stemmer på Kanten”. På stedet forærede Vilhelmsen 1 mio. kr. til dette projekt med ordene: ”Det er 1 million til dig.” (Politiken)
Der var bare det ved det, at Lisbeth Zornig slet ikke havde søgt disse penge. Og så var der for resten også det ved det, at ansøgningsfristen til den pulje, hvor millionen befandt sig, slet ikke var udløbet.
Socialministeren forærede altså egenmægtigt pengene væk på trods af alle regler og rammer.
Da sagens alvor gik op for ministeriet, forhøjede man skyndsomt midlerne i puljen fra 1 til 2 mio. kr., så andre også kunne få. Skatteyderne betalte for at slette sporene efter ministeren.
De smukke ord
Der blev ellers ikke sparet på de smukke ord om åbenhed, god regeringsførelse og bedre kontrol med regeringen, da Thorning tiltrådte. Regeringsgrundlaget bugner med dem.
Men piben fik hurtigt en anden lyd. På det store plan blev det meget klart i forbindelse med offentlighedsloven, der begrænser muligheden for at kigge regeringen og dens embedsmænd i kortene.
Siden har regeringen fulgt denne linje op i forbindelse med den såkaldte solcelle-sag.
Mørklægning af solcelle-sagen
I regeringsgrundlaget står der, at ”regeringen vil respektere henstillinger fra Statsrevisorerne”. Men da Statsrevisorerne for nylig bad Rigsrevisionen om at undersøge solcelle-sagens forløb, herunder det lovforberedende arbejde på området, forsøgte regeringstoppen at sabotere det.
Med Thorning i spidsen sendte topministrene et brev til Folketingets formand, hvor man afviste, at der kunne blive tale om at give Rigsrevisionen indsigt i det lovforberedende arbejde.
Det vakte dog stor opmærksomhed og forargelse, og regeringen fik én over snuden fra Folketingets præsidium. Men forsøget blev gjort på at bruge magtens sprog til at tryne åbenheden.
Der kom i øvrigt et efterspil i forbindelse med Folketingets seneste spørgetime med statsministeren.
Lars Løkke spurgte Helle Thorning, hvornår hun havde fået kendskab til, at omkostningerne ved solcelle-lovgivningen var kommet ud af kontrol. Men Thorning talte uden om. Siden forklarede hun, at Løkke jo bare kunne stille et skriftligt spørgsmål – det var den korrekte procedure.
Magtens sprog.
Sylter indsatsen mod spritbilister
Den før omtalte justitsminister Morten Bødskov har generelt gjort sig meget i den slags.
Således vedtog Folketinget for længe siden en lovgivning, der påbød dømte spritbilister at få en alkolås i bilen, hvis de ville køre igen. Formålet var at forhindre de mange uhyggelige ulykker, som spritbilister forårsager.
Men Bødskovs ministerium har nu syltet sagen i tre år med særdeles tågede begrundelser. Spørgsmål fra kritiske folketingsmedlemmer har længe ligget ubesvarede hen.
Magtens sprog.
Bødskov var passiv, nu er mor og barn udvist
I det hele taget ser man eksempler på, at Justitsministeriet fungerer som en stat i staten.
For knap et år siden bad det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen Bødskov om at få lavet en ændring i udlændingeloven. Anledningen var, at en thailandsk kvinde og hendes barn risikerede udvisning, fordi hendes mand døde af kræft.
Justitsministeren ignorerede henvendelsen. Nu er mor og barn udvist.
Henrik Sass ser ikke noget problem
Længe forsøgte regeringen at holde hånden over SKAT, der kom under voldsom beskydning på grund af stribevis af skandalesager, som væltede ud i offentligheden.
Nu er en vis oprydning gået i gang, men det er stadig uklart, hvor langt skatteminister Holger K. Nielsen og regeringen generelt har modet og viljen til at gå.
Nylige udtalelser fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen varsler ilde.
Under et samråd i Skatteudvalget debatterede man SKAT’s krav om at få udleveret fortrolige oplysninger om, hvem folk har ringet sammen med – i strid med et EU-direktiv, der skal beskytte privatlivets fred.
Men Henrik Sass så ikke noget problem: ”Hvad er det egentlig, man er så bange for? Skattemyndighederne har jo tavshedspligt?” (BT)
Magtens sprog.
Derfor bruger regeringen magtens sprog
Hvordan er de meget uerfarne ministre så hurtigt blevet så dygtige og så flittige til at bruge magtens sprog?
De har haft viljen og lysten til det på trods af alle de fine ord i regeringsgrundlaget.
De har magtfulde embedsmænd, der ikke bryder sig om for megen åbenhed og ved, hvordan man undgår den.
Og de har journalister, der i flere tilfælde har været skånsomme over for regeringen. For eksempel i solcelle-sagen.
Regeringen er blevet storforbruger af magtens sprog, fordi det kan lade sig gøre.