Lille Korsnæb – Den ligner en ”papegøje” og er specialist i kogler

Sammensat foto af Lille korsnæb han og hun. Foto: Søren Vallø

Danmark er for tiden invaderet af Korsnæb. Tager man en tur ud på det tidligere militære område Melby overdrev, myldrer det med især Lille korsnæb i fyrkrattet omkring parkeringspladsen, men også den mere fåtallige Stor korsnæb, hvilket et stort antal af tilstedeværende fugle-fotografer kan vidne om.

 

Hviler om natten

Lille korsnæb raster om natten i små grupper på omkring 7 individer og sover længe til sammenligning med andre fugle. Først op ad formiddagen, særligt på solrige dage, samles de i store flokke, som ofte høres før de ses. Dens lave ret variable sang står i kontrast dens høje vidt lydende kontaktstemme ”Gyp-gyp-gyp”. På kølige overskyede dag er holder de sig mere stille og forbliver i overnatningsgrupperne.

 

Særpræget næb

Den meget specialiserede fugl med det særprægede næb, hvilket på alle sprog indgår i fuglens navn, lever næsten udelukkende af frøene fra koglerne på rødgraner. Den er på størrelse med en dompap og i udseende minder den om en lille papegøje, idet næbbet er relativt kraftigt buet og den rødlige farve for hannen og gulgrønne for hunnen understreger det papegøjeagtige udseende.

 

Galapagos

Evolutionen har i lighed med Darwins finker på Galapagos øerne, formet næbbet til et speciel værktøj, så den kan ”næbtere” koglerne med stor præcision med sine krydsede næbspidser, ved at tvinge kogleskællen fra hinanden, så fuglen kan komme til frøet og tage det med tungen.

 

Dens føde er meget ensidig, kun sjældent, ved fødeknaphed, kan den finde på at søge andet føde som f.eks. frø fra bær og lign.

 

Tiltrukket af nåletræsplantager

Dette er også grunden til at den først forekommer i den danske natur i slutningen af 1800 tallet, i takt med at nåletræsplantager skød op i landet. Af samme grund er den tvunget til foretage udstrakte vandringer, så den altid er på steder, hvor der er rigelige mængder af føde. Arten er vidt udbredt.

 

”Vores” fugle kommer formentlig fra de store nåleskovsbælter, der strækker sig fra Sibirien og ned over den skandinaviske halvø.

 

Yngler tidligt

Lille korsnæb udskiller sig ved, at den yngler tidligt på året. Allerede fra december og frem til april, sjældent senere. Når yngletiden ligger så tidligt hører det sammen med, at fødeforekomsten af modne nåletræsfrø er størst der og den er i stand til at til at udnytte frøene lang tid før koglen åbner sig.

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her

 

Hunnen bygger reden

Den yngler helst i rødgransbevoksninger og gerne højt oppe. Det er hunnen der bygger reden og det er også hende der næsten uden afbrydelse lægger på æggene, og de senere udklækkede unger for at holde æg og unger varme pga. det kolde yngletidspunkt.

 

Hannen skaffer føden til både hende og ungerne. Senere, efter ca. 10 dage, deltager hunnen også i fødesøgningen.

 

Ungerne er afhængige af forældrene yderlige 3 til 4 uger indtil deres specielle næb er færdigudviklet og de selv kan ”næbtere” de vanskeligt tilgængelige kogler.

 

Stor korsnæb & Hvidvinget korsnæb

To andre arter Korsnæb forekommer også under invasionen, nemlig Stor korsnæb og Hvidvinget korsnæb, sidst nævnte er dog kun i meget få antal.

 

Ornitolog

Læs også
Video: Da hankatten kommer til, prøver killingen at spille hård negl

Er du nysgerrig efter at se denne lille koglespecialist i aktion, guider ornitolog Aage Kabbelgaard lørdag d. 26. oktober kl. 10 fra den store parkeringspladsen helt ude ved vandet på Melby overdrev, indkørsel fra Nyvej. Arrangementet er gratis. Aflyses ved regnvejr. Eventuelle spørgsmål ring venligst 25137767.

 

 

WWW.STORMSVALEN.COM

Af Aage og Karin Kabbelgaard, Stormsvalen.com Naturbutik, Nødebovejen 89.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…