Dansk Metals formand Claus Jensen leverede et hårdt slag til Helle Thorning, da han talte på Venstres landsmøde i weekenden.
Med sin tale sendte Claus Jensen et signal om, at Lars Løkke har en så stærk position i dansk politik, at fagbevægelsen må holde en dialog med ham. Dermed blev Thornings svaghed udstillet.
Men det var ikke bare det.
Claus Jensen lod også indirekte forstå, at han og Løkke har en vis gemytternes overensstemmelse og en fælles ven: den såkaldte blå Bjarne.
”Blå Bjarne” er arbejderen i den private sektor, der typisk kan være metalarbejder. En skikkelse, der i stort tal er vandret fra Socialdemokraterne til de borgerlige (det sagde Claus Jensen dog ikke).
Metal-formanden beskrev sig selv og Løkke som folk med ”rod i hverdagen”. Praktiske folk, der har en fælles ambition om at skabe flere arbejdspladser og sikre rammevilkår for erhvervslivet, som er gode nok til at tiltrække virksomheder til Danmark og holde på dem, der er.
Man kan oversætte Claus Jensens budskab til, at både han og Løkke orienterer sig mod de produktive klasser: Lønmodtagere og arbejdsgivere i de private virksomheder, der skal skabe den vækst, som bærer velfærdssamfundet.
De produktive og de snakkende klasser
Han gav også nogle små ætsende hip til en anden gruppe, som umiskendeligt havde lighed med, hvad Den Korte Avis har døbt de snakkende klasser (et udtryk, der nu breder sig hastigt).
Han talte om ”café latte-drikkende københavnere” og om ”halvstuderede politikere på Christiansborg, der går og mobber hinanden”.
Disse kredse blev sat i skarp kontrast til de produktive klasser. De blev skoset, fordi de med høje energiafgifter truer vigtige produktionsarbejdspladser som Aalborg Portland, Cheminova og Nordic Sugar.
Av, av, Thorning! De snakkende klasser med den slags holdninger skal primært findes i regeringslejren. Omvendt beskrev Claus Jensen Løkke som en partner i kampen for arbejdspladserne.
Claus Jensen gjorde det klart, at Dansk Metal fortsat anbefaler at stemme på Socialdemokraterne. Men han efterlod heller ingen tvivl om, at han kan samarbejde med Løkke om meget til gavn for de produktive klasser.
Det brede folkeparti og jobreformen
For Løkke var det et scoop, at formanden for blå Bjarne fra talerstolen fremstillede ham som en ven i den nuværende situations helt store kamp: kampen for arbejdspladser. Claus Jensen fik da også bragende bifald på landsmødet.
Dermed bidrog Metal-formandens tale til at styrke de to budskaber fra Løkke, som gennemsyrede landsmødet.
For det første: Venstre er det brede folkeparti, der ”hylder hver enkelt dansker, der passer sit job”.
For det andet: Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.
Det sidste budskab vil Venstre omsætte til en såkaldt JobReform2015.
Den skal genindføre et ”nyt moderne kontanthjælpsloft”. Det skal ikke bare sætte loft over kontanthjælpen, men også over andre sociale ydelser, som for eksempel kan være boligstøtte, børnecheck og børnetilskud.
Dette loft skal finansiere ”en målrettet lettelse af skatten på lave arbejdsindkomster”.
Planen om lettelse af skatten i bunden har siden fået positive ord med på vejen fra andre faglige ledere.
Den skjulte sejr
Men Claus Jensens tale bidrog ikke bare til at give Løkkes jobreform en god start. Den bidrog også – ufrivilligt – til at flytte opmærksomheden væk fra den sag, som havde udviklet sig til en belastning for Løkke: tanken om nulvækst eller udgiftsstop, som Venstre kalder det.
Her ligger den skjulte sejr, som Løkke vandt på landsmødet.
Fra negativt til positivt budskab
Forud for landsmødet var der ellers lagt kraftigt i kakkelovnen i forhold til nulvæksten.
Ifølge en meningsmåling er vælgerne imod at indføre nulvæksten, og et klart flertal mener, at den vil føre til forringelser af velfærden. (Gallup/Berlingske).
På landsmødet forsøgte Venstre at få bedre styr på debatten om nulvækst.
Man har hidtil afvist, at nulvækst i sig selv koster offentlige stillinger. Men det har kun ført til, at denne diskussion, hvor Venstre er trængt, har domineret det hele.
Nu er budskabet i stedet, at antallet af stillinger ikke er afgørende. Det vigtige er, hvad borgerne får.
Men opgøret om nulvækst er svært at vinde for Venstre. Nulvækst er et negativt krav – man vil fjerne noget. Samtidig er det et krav, som også mange arbejdervælgere er mistroiske overfor.
Derimod er ”det skal kunne betale sig at arbejde” et positivt budskab for langt de fleste arbejdervælgere på midten. Et løfte, ikke en trussel.
Ny dagsorden
Venstre vil ikke opgive nulvæksten. Og der er sandt for dyden brug for stram styring af de offentlige finanser. Men partiet vil i debatten nedtone kravet til fordel for kravet om skattelettelser i bunden, som er langt mere af en vindersag.
Regeringen og journalisterne vil forsøge at fastholde Venstre på debatten om nulvækst. Men det lykkedes faktisk for Løkke at gøre skattelettelserne i bunden til landsmødets centrale tema.
Det var hans skjulte sejr ved siden af den åbne sejr, der lå i, at Claus Jensen talte.
