I Sverige har en 14-årig pige ved navn Thyra anmeldt firmaet Universal Color and Chemicals til Diskrimineringsombudsmanden for racisme.
Nu kunne man måske tro, at firmaet diskriminerer mod bestemte racer i sin ansættelsespolitik, karrierepolitik eller lønpolitik. Men nej.
Unge Thyra er ikke svensker for ingenting. Politisk korrekte svenskere kan spotte racisme, hvor stort set ingen andre kan få øje på den.
Firmaets forbrydelse består i, at det kalder tre stoffarver for brun, sort og hudfarvet. Hudfarvet! Man kalder en bestemt udgave af beige for hudfarvet!
Det var så sygt, at hun fik et chok
Thyra fortæller at hun fik et chok, da hun skulle bruge stoffarver i skolen og opdagede dette. Som hun udtrykker det: ”Det er jo sygt, at man netop kalder beige for hudfarvet, når brun og sort i virkeligheden også er det.” (Aftonbladet)
Så da Thyra var kommet sig over chokket, indgav hun anmeldelsen for racisme til Diskrimineringsombudsmanden. Med sin fars fulde opbakning.
Han føjer dog til, at han ikke tror, at firmaet bevidst har givet sine farver racistiske navne. Det er firmaet sikkert glad for at høre.
Forrykt og dobbelt forrykt
Nu er det jo ikke Universal Color and Chemicals, der har opfundet ordet ”hudfarvet” som benævnelse for beige. Det har i mange år eksisteret som almindelig sprogbrug i en række lande, herunder Danmark.
Ordet har simpelt hen været en måde at beskrive en farve på ved at koble den til et velkendt træk i hverdagen: den almindelige hudfarve i det samfund, man levede i.
Det er en del af sproget. Ikke en djævel spekulerer i den forbindelse på, hvem der har hvilken hudfarve. Man har bare en tradition for at bruge det som en farvebetegnelse.
Det er heller ikke udtryk for fæl racisme, når farven hvid forbindes med uskyld. Det er en del af vores kulturelle arv. Ejheller er det religiøs fanatisme, når man bruger en vending som ”et kors for tanken”.
En sproglig sædvane, som ikke har et klap med menneskesyn eller ideologi at gøre.
Man kan vælge at følge denne sproglige sædvane. Man kan vælge at lade være og for eksempel bruge ordet ”beige” i stedet for ”hudfarvet”. Det står en frit for.
Men det er forrykt at gøre dette sproglige valg til et spørgsmål om racisme. Og det er dobbelt forrykt at begynde at anmelde folk, fordi de følger en rodfæstet sproglig tradition.
Den politisk korrekte fanatisme
Man kan ikke bare forklare 14-årige Thyras ”chokerede” angreb på racismen som et udslag af ungdommelig overspændthed. For hendes holdning og hendes anmeldelse får opbakning fra faderen og fra andre voksne.
Hun bliver båret frem af en politisk korrekthed blandt de voksne, som er gået helt amok. Man kan uden overdrivelse tale om en politisk korrekt fanatisme.
Thyra-sagen viser flere karakteristiske træk ved denne politiske korrekte fanatisme.
Sindelagskontrol
Man skaber en fuldkommen hysterisk forestilling om racisme.
Racisme skulle betyde, at man går ind for at diskriminere og forfølge folk på grund af deres race, herunder deres hudfarve. Der er heldigvis kun få racister i Sverige og i Danmark.
Men de politisk korrekte bruger anklagerne om racisme på alt mulig andet, der intet har med racisme at gøre. Som for eksempel, at man bruger det velkendte ord ”hudfarvet”.
Sproget bliver brugt som et magtmiddel. Ved at svinge om sig med et ord som racisme tiltager de politisk korrekte snakkende klasser sig magten til at definere, hvem der er gode og onde mennesker.
Og de nøjes ikke med at definere folk. De går ind for en aktiv sindelagskontrol, hvor man bør skammes ud eller straffes, hvis man har ukorrekte tanker.
Men man må godt kalde folk for ”vantro” …
Bag denne politisk korrekte fanatisme ligger en god portion selvforagt og selvpineri. Det er vores fejl det hele.
Derfor vil man straffe et uskyldigt ord som ”hudfarvet”. Men man vil ikke straffe et ord som ”vantro”, der anvendes i en stærkt nedsættende betydning i muslimske kredse.
De er jo ofre, og ofre har ikke noget ansvar. Den islamiske svovlprædikant bliver fredet. Men den stakkels ekspeditrice, der kommer til at kalde noget undertøj for ”hudfarvede” får kærligheden at føle.
Sverige er den politisk korrekte fanatismes højborg. 14-årige Thyra er parat til at bære faklen videre. Hun kender forskel på godt og ondt, på beige og hudfarvet.
