Meningsmålingerne viser, at GGGI-sagen har givet Lars Løkke hug hos vælgerne. Han ligger langt efter Helle Thorning i troværdighed, og hun klemmer sig også lige foran, når det gælder, hvem vælgerne foretrækker som statsminister.
Man skal imidlertid være varsom med at drage de store konklusioner ud fra det.
Når vælgerne bliver spurgt om den slags i øjeblikket, så foretager de ikke den store afvejning af, hvem de vil stemme på, når det kommer til stykket.
De skal først og fremmest af med noget her og nu. De bruger meningsmålingen til at sende en protest mod Løkkes dyre rejser.
Men denne protest er næppe særlig langt fremme i bevidstheden, når valgdagen først oprinder et godt stykke ud i fremtiden. Her er det andre overvejelser, der gør udslaget.
Så formentlig får GGGI-sagen begrænset betydning ved næste valg. Med mindre der opstår nye ting omkring GGGI, som rammer Løkke. Det kan nemlig ske.
Vælgernes protest
Det er almindeligt, at meningsmålinger bliver brugt til at markere en aktuel protest, som ikke får den store betydning ved det næste valg. Regeringer oplever det ofte.
Undervejs i valgperioden får de en nedtur, hvor vælgerne brokker sig over alt muligt. Man kan kalde det protestfasen.
Men når valget nærmer sig, begynder vælgerne mere nøgternt at afveje, hvem de helst vil have i regering. Og det giver jævnligt et comeback til den siddende regering.
”Skyggestatsminister” Løkke
I Danmark har vi så oplevet det ret usædvanlige, at vælgerne straks efter det sidste valg udnævnte Lars Løkke til den næste statsminister! Helle Thorning har aldrig haft et flertal bag sig, siden hun vandt valget.
Så her er det Løkke, der har været betragtet som den dominerende skikkelse. Thorning har været betragtet som helt ude.
I øjeblikket bliver der så protesteret mod ”skyggestatsminister” Løkke på grund af rejseriet. Men når valget kommer nærmere, kan det meget vel være, at vælgernes afvejning alligevel falder ud til hans fordel.
De blå fastholder forspring
Ganske vist har GGGI-sagen sendt Løkkes personlige troværdighed i bund netop nu. Men politisk synes vælgerne fortsat at være mere blå end røde.
Nok er Venstre gået tilbage. Men en hel del af tilbagegangen er opfanget at de andre blå partier, så blå blok samlet set stadig har et klart forspring.
Den blå føring bygger især på tre ting:
Mange midtervælgere har den opfattelse, at Løkkes økonomiske politik er bedre til at skabe arbejdspladser end Thornings.
Mange midtervælgerne tror, at Løkke er bedre til at styre økonomien end Thorning.
En hel del af de vælgere, der synes, at både Løkke og Thorning kører en for hård reformpolitik, går i stedet til Kristian Thulesen Dahl og bliver dermed i blå blok.
Formentlig rokker balladen om Løkkes rejseudgifter ikke det helt store ved disse politiske holdninger hos vælgerne.
Det politiske grundlag for Løkkes styrke er der fortsat
Noget er der dog ændret: Thorning har fået ny luft. Hun står ikke længere som den evige taber, men kan nu få medieomtale på, at hun går frem. I politik skal man ligne en vinder for at blive en vinder.
Så Thorning vil utvivlsomt blive en hårdere modstander for Løkke.
Men de tre vælgerholdninger, der har skabt det blå forspring, vil formentlig fortsætte med at trække i Løkkes retning. Som tingene står nu, vil Løkkes rejsesag næppe ændre på det.
Han har givet en uforbeholden undskyldning. Der synes ikke at ligge mere højeksplosivt sprængstof i sagen. Og selv om der er megen larm nu, vil forløbet være blegnet ganske betragteligt hos vælgerne, når man kommer frem til valget.
Løkkes sag drejer sig jo ikke om at have svigtet centrale politiske løfter. Det har været tilfældet med Thorning – og er det sådan set stadig væk – og derfor er hun blevet ramt så tungt.
Bevares, der er visse angrebsvåben, som Løkke har mistet med sin rejsesag. Det vil ikke længere være muligt for ham at køre på Thorning som den ufolkelige med de dyre vaner.
Men de tre centrale punkter, der har skabt Løkkes forspring, er der stadig væk.
Men GGGI kan hjemsøge ham på en ny måde
Og så alligevel. De kan blive truet hen ad vejen. Og truslen kan komme fra … GGGI!
Løkke fortsætter som formand for organisationen. Det står klart, at der er tale om en organisation, der stadig lider af væsentlige mangler, og som endnu ikke har leveret mange håndfaste resultater.
Men Løkke har slået hårdt på, at den nødvendige omstilling af organisationen er i gang under hans ledelse.
Hvad nu, hvis det ikke fungerer? Hvad nu, hvis GGGI om et års tid er præget af alvorlige problemer. Hvad hvis Løkkes oprydningsmission kører skævt?
Denne organisation, som kun få danskere hidtil har kendt, har pludselig fået en rolle i dansk politik. Den kan ligefrem blive brugt som en målestok for, om Løkke har styr på tingene og derfor fortsat står som klart mere kompetent end Thorning.
Det var meget svært for Løkke at gå af som formand nu. Det ville ligne en eklatant fiasko. Men det er lidt gambling. GGGI kan stadig blive et problematisk bekendtskab for ham.
