Undervisningsministeren og Folketingets Undervisningsudvalg er taget en tur til Schweiz for at studere de schweiziske erhvervsskoler eller ”Miraklet i Alperne”, som det også kaldes.
Der er nu ikke noget mirakuløst over det, schweizerne har gjort med deres uddannelser. De har bare ikke båret sig ad som os.
Vi har nemlig engang haft lige så gode uddannelser som schweizerne, men gennem de seneste 30-40 år har vi ladet det pædagogiske ortodoksi styre dansk uddannelsespolitik og opnået en uddannelsesmæssig deroute, som det kommer til at tage lang tid at komme ud af. Holdninger laves ikke om fra den ene dag til den anden.
De, der har oplevet håndværkere i lande, hvor man ikke har den vekseluddannelsestradition eller mesterlæretradition som kendes fra Danmark, Tyskland og Schweiz, ved, hvor vigtig denne uddannelsesform er for kvaliteten af uddannelsen og af håndværket. Den professionelle dygtighed og den faglige stolthed, der kendetegner danske håndværkere i almindelighed, er sjælden i lande med andre traditioner.
Det er derfor et meget alvorligt problem, at kun ca 19% af en ungdomsårgang, mod 31% for 10 år siden, søger ind på erhvervsskolerne, og at over 40% falder fra i løbet af uddannelsen.
Nu er undervisningsministeren så ved at forberede en reform af erhvervsuddannelserne, og det er på høje tid. Men uddannelserne hænger sammen, og en reform af erhvervsuddannelserne må ses i sammenhæng med folkeskolen og de øvrige ungdomsuddannelser.
Helt afgørende er udviklingen i folkeskolen, for man kan vanskeligt forestille sig en forbedring af erhvervsskolerne, så længe 17% af en ungdomsårgang efter 9/10 år i folkeskolen endnu ikke har lært at læse, skrive og regne.
Det er nemlig situationen, selv om den pædagogiske elite nu i flere årtier har hævdet, at vi har en folkeskole, som andre lande misunder os.
En hensyntagende skole uden firkantede krav, som eleverne kan lide at gå i, som måske ikke giver eleverne så meget konkret viden, men hvor de lærer samarbejde og bliver kreative. PISA undersøgelserne har gang på gang vist, at vi i folkeskolen klarer os fagligt dårligt i forhold til andre lande, og Danmarks Radios udsendelser om en 9. Klasse i Danmark sammenlignet med en tilsvarende i Kina afslørede nådesløst, at danske elever ikke er så kreative eller så gode til samarbejde, som man har forsøgt at bilde os ind.
Brug for ændringer
Med andre ord: uden fundamentale ændringer i folkeskolen bliver erhvervsuddannelserne ikke bedre. Det forudsætter bedre lærere, der ikke er vokset op med den slappe pædagogik, der har præget uddannelserne i mange år; det kræver ro og disciplin i klasserne, og at der stilles krav om en større arbejdsindsats hos eleverne; og det kræver respekt for skolen hos forældrene.
Det forudsætter også en anden uddannelsesstruktur, end den vi har i dag. Stort set ingen andre lande lader deres elever gå sammen i 9/10 år, før man tager reelt hensyn til deres evner og interesser.
I Schweiz skal eleverne allerede i 6. Klasse spore sig ind på, om de vil i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse. Det bliver vi nødt til også at gøre i Danmark enten ved en langt mere markant opdeling af folkeskolen efter 6. klasse eller ved en forkortelse af folkeskolen og en forlængelse af ungdomsuddannelserne. Det sidste ville være det mest effektive.
Plads til de praktisk begavede elever
Der skal være et reelt tilbud til de praktisk begavede elever på en langt tidligere tidspunkt, og det skal der blive ved med at være i erhvervsuddannelserne. Det kan være udmærket at forudsætte, at visse fag fra folkeskolen er bestået for optagelse på erhvervsskolerne, men det bør ikke gælde alle elever. Der skal også være plads til de elever, der ikke er helt så bogligt begavede, men som har et godt håndelag.
Der skal være mulighed for at også elever fra erhvervsskolerne kan komme på de videregående uddannelser. Sådanne muligheder findes allerede i dag og kan givetvis udvides til nye områder for de elever, der skaffer sig forudsætningerne for det.
Men fokus må i mindst lige så høj grad være rettet mod de elever, der ikke har den slags fremtidsplaner. Det er ikke en akademisering af erhvervsskolerne, der er brug for.
Optagelseskrav til gymnasierne er en god ide
Det giver derimod betydelig bedre mening at stille karakterkrav ved optagelsen til gymnasiet. Gymnasiet optager i dag alt for mange elever, der ikke har forudsætningerne for en boglig uddannelse, der sigter mod de videregående uddannelser. Gymnasierektorerne siger selv, at 10 procent af deres elever ikke hører hjemme i gymnasiet, og det er lavt sat.
Et krav om et karaktergennemsnit på 7 fra folkeskolen for at komme i gymnasiet ville bidrage til at sikre en begrænsning til de gymnasieegnede elever.
Når gymnasiet har haft så stor tilgang på bekostning af erhvervsskolerne, hænger det sammen med, at det er blevet en forlængelse af folkeskolen, og at gymnasiet i højere grad end erhvervsskolerne lefler for ungdomskulturen med heraf følgende konsekvenser for det faglige niveau.
Når det er sagt, kan erhvervsskolerne nok også gøre noget for at sikre, at deres unge elever oplever en positiv atmosfære på skolerne.