I fredags var den svenske finansminister Anders Borg i Danmark. Han talte om svensk økonomi på en konference arrangeret af Venstre.
Siden har dansk politik ikke været den samme.
Den svenske regerings økonomiske politik har været succesrig. Sverige har højere vækst, stærkere produktivitet, bedre offentlige finanser og langt færre på passiv forsørgelse end Danmark.
Anders Borg pegede på flere forskellige faktorer bag succesen. Men hans besøg blev først og fremmest brugt til at slå på tromme for ét element i den svenske politik: Markante forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at gå fra passiv forsørgelse til et arbejde.
I den svenske regerings forslag til finanslov vil det igen indgå som et centralt element. Det bliver utvivlsomt også en stor sag i den næste svenske valgkamp.
Noget tyder på, at det samme vil være tilfældet i Danmark.
Lars Løkkes dagsorden
Lars Løkke inviterede jo ikke Anders Borg hertil for at holde studiekreds i økonomisk politik. Han ville bruge Borgs tilstedeværelse til at lancere øget beskæftigelsesfradrag som en mærkesag ved næste valg for Venstre og helst for hele blå blok.
Løkke havde sin egen nøgleformulering parat: ”Vi er et sted nu, hvor det er vigtigere at skabe incitament til, at det kan betale sig at arbejde, end at skabe incitament til, at det kan betale sig at arbejde mere.”
Den tilgang vil givetvis komme til at præge Venstres landsmøde om knap fjorten dage. Samtidig står det allerede nu klart, at alle borgerlige partier giver principiel tilslutning til nye lettelser i beskæftigelsesfradraget.
Et væsentligt skridt er således taget mod borgerlig samling i den økonomiske politik. Anders Borgs besøg har virkelig tjent sit formål.
En mand kom forbi, og dansk politik var forandret.
Det økonomiske formål
Et øget beskæftigelsesfradrag er dog mildt sagt ikke noget mirakelmiddel. Hverken økonomisk eller politisk.
Økonomisk kan man pege på, at den samlede arbejdsindsats i samfundet umiddelbart øges mere ved at lette skatten i toppen.
Men beskæftigelsesfradraget kan slå flere vigtige fluer med ét smæk:
Vi har i Danmark alt for mange på passiv forsørgelse. Det gælder cirka hver femte borger i den arbejdsduelige alder, hvilket er helt uholdbart – specielt når der er mange ledige job, som går til østeuropæere.
Højere beskæftigelsesfradrag, så det bedre kan betale sig at tage et arbejde, kan gøre noget ved dette.
På den måde holder man også arbejdskraften ved lige, og man øger forbruget, så væksten stimuleres.
Det politiske formål
Samtidig tjener forslaget om højere beskæftigelsesfradrag to vigtige politiske formål:
Det kan slå bro mellem de borgerlige partier. Og det giver blå blok som helhed en mere social profil.
Der bliver specielt slået bro mellem Dansk Folkeparti og de tre andre blå partier. Her har billedet været domineret af uenighed om det offentlige forbrug
Venstre, Liberal Alliance og De Konservative går ind for offentlig nulvækst eller direkte negativ vækst. Dansk Folkeparti ønsker at øge det offentlige forbrug med 0,8 procent om året.
Med øget beskæftigelsesfradrag vil der være et markant element i den økonomiske politik, som de kan samles om, så hele debatten ikke drejer sig om offentligt forbrug.
Samtidig kan det tage vinden noget ud af sejlene på rød blok, der slår på, at offentlig nulvækst har social slagside.
Et øget beskæftigelsesfradrag vil først og fremmest kunne mærkes i bunden. Og i modsætning til øget offentligt forbrug belønner det folk for at komme ud af passiv forsørgelse. Altså borgerlig politik med en social profil, som den svenske regering har markeret sig på.
Problemet med finansieringen
Selve enigheden om at øge beskæftigelsesfradraget er således et politisk fremskridt for blå blok i forhold til valget.
Men det store problem er finansieringen. At løfte beskæftigelsesfradraget er en meget dyr måde at øge beskæftigelsen på, fordi alle i arbejde får penge.
Hvordan vil Dansk Folkeparti skaffe midler til det, når man samtidig skal finansiere et øget offentligt forbrug? Og hvordan vil de andre tre partier skaffe midler til det, hvis der også skal gives skattelettelser til erhvervslivet? Især på kortere sigt er svarene vanskelige.
Regeringen har selvfølgelig været hurtig til at slå ned på disse spørgsmål.
Borgerlig mærkesag med social profil
Det er svært at forestille sig, at de borgerlige kan finde finansiering til en større forhøjelse af beskæftigelsesfradraget her og nu. Måske nøjes de i første omgang med at foreslå en fremrykning af det øgede beskæftigelsesfradrag, der ligger i skattereformen.
Så rent økonomisk vil man næppe komme op med et fælles forslag, som rykker kraftigt. Men politisk kan disse tanker få væsentlig betydning.
De markerer en borgerlig mærkesag: Det skal kunne betale sig at arbejde. Og de styrker en fælles social profil.
Rød blok har ikke fået det lettere, efter at en mand kom forbi fra Sverige.
