Spætmejsen kan noget, ingen anden dansk fugl kan

Foto: Søren Vallø

Spætmejsen

 

”Dvyt-dvyt-dvyt” et højt og klangfuld kald og vips er den dér, spætmejsen, på foderbrættet og lige så hurtigt er den væk igen. Hurtigt og kraftfuld bevæger denne charmerende skabning sig op og ned af træstammer i konstant jagt på føde.

 

Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, der hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion. (dofbasen.dk)

 

(wikipedia)

Nødebohuse

I Ornitologisk have hos Stormsvalen.com har vi gennem sommeren og efteråret fodret med nødder i vores eget design ”Nødebohuse”, et foderbræt lavet af jomfrukorkbark, et meget smukt struktureret materiale. Det har vist sig, at være et populært foderhus for mange af havens fugle. Det minder meget om naturlige omgivelser, og det virker som om, at fuglene føler sig hjemme på foderplatformen.

 

Særligt har vi iagttaget, hvordan spætmejsen bruger den strukturerede bark, som en slags skruetvinge til at få hul på de indsamlede agern. Nogle havefolk beklager sig over spætmejsens tilsyneladende lidt voldsomme adfærd på foderbrættet, hvor den på rekord tid kan tømme et foderrør for frø. I Stormsvalen har vi forsøgt, at komme dette til livs ved at benytte nøddenet og i korkhusene blander vi nødder i foderet.

 

Op OG ned

Spætmejsen er den eneste danske fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer, men også nedad. Den er ca.15 cm med en kompakt krop, har kraftigt næb og kort hale. Oversiden er blågrå, undersiden sienna, struben er hvid og en tydelig sort stribe gennem øjet. Spætmejsen er trods sit navn ikke en mejse, men tilhører sin egen familie spætmejserne med kun én art i Danmark. I Danmark findes den især i Østjylland og på Øerne, hvor der er flest egnede områder med gammel løvskov.

 

(wikipedia)

Spættehuller

Har man gammel bevoksning på sin grund og evt. fodrer med nødder på sit foderbræt eller i et nøddenet, vil man kunne tiltrække den kække særprægede fugl i sin have. Spætmejsen laver rede i huller i gamle løvtræer, f.eks. forladte spættehuller. For at undgå konkurrence fra f.eks. stær, kliner spætmejsen hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind.

 

Redekasser

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her

Stormsvalen.com har sit eget design af foderplatforme og redekasser af korkbark, som vi importerer fra Portugal. Kork er vand- og luftresistent, mao langtids holdbart og et superisolerende materiale, ganske let, meget stærkt og noget af det smukkeste man kan bygge et foderhus og en redekasse af. Se foderhuse i kork på http://www.stormsvalen.com/collections/n-debohuse-naturkork

 

Steneg

Dette fantastiske træ – steneg – skylder sin lange levetid på ca. 200 år til træets bark. Træets store evne til at regenere barken er uden sidestykke i naturen og anvendelses mulighederne er endeløse. Når træet er afbarket starter en ny 9-års cyklus, indtil næste høst. Kork er miljørigtigt, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt. Verdens Naturfonden anbefaler, at bruge mere kork og plante flere stenege. I kork skovene lever truede dyrearter, bla verdens sjældneste rovdyr  Iberisk Los og fra fuglenes verden kan nævnes den meget fåtallige Spansk Kejserørn- nogle af de mange arter liv, som vil forsvinde sammen med stenege skovene.

 

 

Fuglenes glæde over de nye foderhuse, kan iagttages på et lille videoklip:

 

 

WWW.STORMSVALEN.COM

Af Aage og Karin Kabbelgaard, Stormsvalen.com Naturbutik, Nødebovejen 89.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…