I det politiske miljø spejder man intenst efter tegn på, hvilke konsekvenser Lars Løkkes rejsesag får for Venstre og for styrkeforholdet mellem rød og blå blok. Ikke mindst hovedpersonen selv må følge meningsmålingerne med stor opmærksomhed.
Nye målinger kaster lys over sagen. De lægger op til tre foreløbige konklusioner, som er blandede for Lars Løkke.
Man fristes til at kalde dem den gode, den onde og den grusomme
Den gode
Den gode nyhed for Løkke er, at blå blok trods rejsesagen bevarer en stor føring i forhold til rød blok.
To helt aktuelle målinger fra Epinion/DR og Megafon/TV2 og Politiken viser nøjagtig den samme afstand mellem blokkene: 97 mandater til de blå og 78 til de røde.
Dermed er der ikke sket nævneværdige forskydninger i kølvandet på rejsesagen.
Det er også positivt for Løkke, at Venstre trods luksusrejserne bevarer sin position som Danmarks klart største parti.
Sammenligner man Megafons måling med den, som samme institut kom med i mandags, ser det heller ikke ud til, at Venstres nedtur eskalerer. Partiet holder samme niveau nu som i mandags.
Den onde
Men sagen har kostet Venstre opbakning. Det er den onde nyhed for Løkke.
Hos Epinion har partiet taget et dyk på 2 procent i forhold til den seneste måling, så man nu ligger lige under valgresultatet med 26,4 procent.
Det kommer i forlængelse af den tilbagegang, som Venstre i forvejen havde oplevet i den senere tid – fra det store højdepunkt på omkring en tredjedel af samtlige stemmer. En tilbagegang, der har med andre politiske forhold at gøre.
Denne udvikling gør ikke mindre ondt på Løkke, når han samtidig kan konstatere, at Socialdemokraterne i begge de aktuelle målinger går frem og havner pænt på den rigtige side af 20 procent: 21,6 (Epinion) og 21,7 (Megafon).
Samtidig mindskes Venstres afstand til Dansk Folkeparti, der får 19,7 procent (Epinion) og 18,9 procent (Megafon) af stemmerne. Liberal Alliance går også frem. Så langt det meste af Venstres tilbagegang i den senere tid bliver i blå blok.
Efter lidt over en uge med rejsesagen helt fremme i den offentlige bevidsthed, må man konkludere, at den ikke ser ud til at skabe dramatiske ændringer i forholdet mellem partierne og blokkene. De var nok blevet synlige nu, hvis det var.
… og den grusomme
Derimod rammer den Løkke som person ganske hårdt, at dømme efter endnu en aktuel måling. Det er den ”grusomme” nyhed for ham.
Knap halvdelen af vælgerne (48,7 procent) mener, at han bør trække sig som Venstre-formand inden næste valg (YouGov/mx).
Nok så slemt er det, at knap en tredjedel (31,6 procent) af de blå vælgere har denne opfattelse. Selv blandt Venstre-vælgerne er der 17,8 procent, som mener det.
I første omgang er det en kraftig her-og-nu reaktion på, at sagen om Løkkes rejseudgifter har fyldt så meget i medierne. Det er svært at vurdere, hvor meget og hvor længe denne reaktion vil hænge ved.
Selve rejsesagen vil næppe spille nogen nævneværdig rolle ved det kommende valg. Der vil blive talt om helt andre ting til den tid.
Men spørgsmålet er, om den mere varigt har svækket tilliden til Løkkes person. I så fald kan det blive sværere for Venstre at sælge blandt andet sin økonomiske politik frem mod valget.
Kommer til at kæmpe hårdt
Hidtil er det i stort omfang lykkedes partiet at få midtervælgerne med på budskabet om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og budskabet om, at de private virksomheders konkurrenceevne skal styrkes, mens der skal holdes igen på det offentlige.
Men der er usikkerhed blandt midtervælgerne om, hvor langt man skal gå. Flertallet bryder sig således ikke om den nulvækst, som Venstre har slået til lyd for.
Denne usikkerhed kan både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti udnytte til deres fordel. Og det kan de især, hvis Løkkes troværdighed og autoritet som leder mere permanent er blevet forringet.
Så Lars Løkke kommer til at kæmpe hårdt i den kommende tid.
Historiens lære er ikke opmuntrende for Thorning
Men hos hans modpol Helle Thorning er munterheden trods alt også til at overskue.
Socialdemokraterne er naturligvis glade og lettede over partiets fremgang. Men mon ikke, at de havde drømt om, at Løkkes rejsesag kunne skabe mere ravage for blå blok og medvind for rød blok?
Ser man historisk på sagen, skal regeringen præstere et helt vanvittigt politisk comeback for at kunne bevare regeringsmagten. Et comeback i den størrelsesorden er kun præsteret én gang før, og det var helt tilbage til Krag-regeringen i midten af 1960’erne.
Det fremgår af et indlæg fra valgforskeren Rune Stubager i dagens Politiken. Stubager dykker ned i tidligere eksempler på regeringer, der kom langt bagud, og på den baggrund konkluderer han:
”Skal vi gøre brættet op, ser regeringens situation alt andet end god ud i det historiske lys.”
Men Thorning kan da håbe, at hun kan bryde mønsteret. I moderne politik sker der jo bratte bevægelser. Foreløbig må hun dog konstatere, at rejsesagen ikke har givet rød blok det gennembrud, som hun har tørstet efter.
