I dag – den sidste tirsdag i august – præsenterer finansministeren sædvanen tro regeringens forslag til finanslov for 2014. Eller FFL14, som den mere praktiske forkortelse lyder.
Forslaget til finanslov er imødeset med spænding, og regeringsmedlemmerne har i dagene op til finanslovs-tirsdagen været i fuldt sving med at lække udvalgte dele heraf til pressen.
Processen omkring forslaget til finanslov giver på denne måde et indtryk af, at regeringen har foretaget en samlet og overordnet prioritering af den offentlige økonomi for næste år. Et finanslovsforslag er bestemt ikke blottet for politiske prioriteter. Alligevel er virkeligheden en noget anden.
Mange måneders arbejde
FFL14 har været under forberedelse i flere måneder, hvor embedsfolk i ministerierne har været i gang med at opdatere finansloven for 2013 til 2014-pris og lønniveau samt foretaget de op- og nedskrivninger af konti, som er forudsat og aftalt tidligere, og som man internt i ministerierne har kunnet blive enige om.
Budgetlægningen er i sagens natur inkrementiel. Det betyder, at man tager udgangspunkt i eksisterende bevillinger og gældende budgetregler.
En række konti på finansloven består af en pose penge, som er afsat til et bestemt formål. Det gælder fx penge til Politiet og Udenrigstjenesten, som fortæller, hvad man har at gøre godt med i 2014.
Forudsigelser for 2014
På andre konti står der imidlertid et beløb, som i stedet udtrykker det bedste gæt på, hvordan udgifterne vil se ud, når 2014 rinder ud.
Det gælder fx udgifter til overførselsindkomster. Det gælder ligeledes blandt andet udgifter til store dele af undervisningsområdet, der er taxameterstyret dvs. at uddannelsesinstitutionerne får et nærmere fastsat beløb pr. studerende og/eller pr. studieaktivitet. Også her er et vist omfang af gætteri nødvendigt, da man fx ikke ved, hvor mange nye studerende, der optages til næste sommer.
For disse konti gælder derfor, at de beløb, der står på finansloven, ikke er udtryk hverken for hvor mange penge, der er til rådighed til det pågældende formål, eller er udtryk for, hvad regeringen har prioriteret at bruge på området.
En regering kan i sagens natur selvfølgelig vælge at ændre gældende budgetregler fx at fjerne taxameterstyringen på uddannelsesområdet. Når Morten Østergaard taler om en ”uddannelsesfinanslov”, må det dog primært ses som et forsøg på at gøre lidt reklame for de merudgifter, som automatisk følger af, at optaget på de videregående uddannelser i disse år løbende slår rekord. På samme måde pralede VK-regeringen bl.a. i finanslovsforslaget for 2012 af, at man nu ville prioritere 2,8 mia. kr. ekstra til flere i uddannelse og mere SU.
Forslaget til finanslov er altså dels en videreførelse af eksisterende bevillinger samt nye og opdaterede gæt for udgiftsudviklingen i 2014.
Politiske aftaler og beslutninger
Endelig samler FFL14 op på de politiske aftaler og beslutninger, som er truffet i løbet af året. Man taler om, at en række ting skal ”indbudgetteres på finansloven”. Det gælder blandt andet forsommerens økonomiaftaler med kommuner og regioner, ”Aftale om en vækstplan” fra april måned m.v.
Regeringen har bundet sig op på, at de offentlige udgifter kun må vokse med beskedne 0,4 procent i 2014. Når væksten på uddannelsesområdet tages i betragtning, og de penge, som kommuner og regioner fik kæmpet sig til, lægges til, må der alt andet lige forventes at være beskedne nye penge at rutte med i 2014.
Det betyder, at Corydon næppe kommer med de store nyheder ved dagens præsentation. I stedet kan man forvente at høre om en del gamle nyheder. Det gælder fx regions- og kommuneaftaler, herunder ikke mindst folkeskolereformen – og uagtet, at pengene til en folkeskolereform teknisk set har været afsat på finanslovsforslaget lige siden VK-regeringen levetid.
Store offentlige investeringer
Herudover vil Corydon formentlig også dvæle ved de i disse år rekordstore offentlige investeringer. Sådanne investeringer kan være længe undervejs, og derfor har investeringsniveauet da også været et tema ved finanslovs-forslags-præsentationen i adskillige år efterhånden.
De reelt nye penge må altså forvente at fylde ganske lidt i det samlede billede. Dagens præsentation vil næppe give et helt klart svar på, hvor meget der er at forhandle om for Enhedslisten, når vi kommer til den tid.
Alt andet lige må ambitionsniveauet dog formentlig skrues ned, med mindre Finansministeriet gemmer på en række større besparelsesforslag, som man kan blive enige om.
