Siden vedtagelsen af udlændingeloven af 1983 har den almindelige antagelse hersket, at det i alt væsentligt var Folketinget, der dermed fastlagde de afgørende regler for udlændinges adgang til Danmark.
Flygtningenævnets beslutning den 18. september om, at der kan gives opholdstilladelse til personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der er kamphandlinger eller sker angreb mod civile, understreger imidlertid på ny, hvor vide rammer der indenfor lovgivningen er til at ændre den faktiske asylpolitik.
Det må forventes, at den praksisændring, der nu er lagt op til, sammen med Nævnets sammensætning og arbejdsmetoder vil medføre en øget tilstrømning både af asylansøgere fra Syrien og af ansøgere, der hævder, at de er fra Syrien, men reelt ikke er det.
Den Korte Avis behandlede den 20. september baggrunden for praksisændringen (”Flygtningenævnet bringer dansk asylpolitik i dyb krise”). Jeg vil her komme ind på, hvilken betydning Flygtningenævnets sammensætning og arbejdsmetoder har for godkendelsen af eller afslag på asylansøgninger.
Hvad er Flygtningenævnet?
Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafslag. Nævnet består af en formand og næstformænd, som er dommere, samt medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra justitsministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp (DF).
I de konkrete sager består et nævn af en dommer som formand og et medlem udpeget af hver af de 4 nævnte instanser, altså et ulige antal for at der ikke skal opstå stemmelighed. (Nærmere oplysninger om Flygtningenævnets kan findes på dets hjemmeside: www.flygtningenaevnet.dk ).
Det betyder, at der altid sidder én med, som har både en vis institutionel og ideologisk interesse i, at en given sag ender med asyl, nemlig det af Dansk Flygtningehjælp udpegede medlem. Dette problem kunne løses ved at afskaffe flygtningehjælpens (og Udenrigsministeriets) medlemskab, således som det var tilfældet i perioden 2002-12.
Bevisbyrden ligger hos Nævnet
Udover Dansk Flygtningehjælps medlemskab er et andet påfaldende forhold, at det ikke er asylansøgerne, der skal bevise, at deres forklaringer er sande, men derimod Nævnet, der skal/kan søge at fastslå det modsatte.
I de verserende og kommende sager om asylansøgerne fra Syrien er det således afgørende, dels hvilke områder, der er konfliktramte, og dels om ansøgerne kommer fra et af disse områder, ja fra Syrien over hovedet.
Ansøgerne vil selvfølgelig uden videre hævde, at de kommer fra et af de konfliktramte områder, hvilket så skal afprøves i hvert enkelt tilfælde.
Rige muligheder for svindel
Fastlæggelsen af, hvilke områder der er konfliktramte, kan være vanskelig nok i en borgerkrigssituation, men Nævnet vil som regel være i besiddelse af forholdsvise præcise oplysninger indhentet fra en række pålidelige kilder. (Dansk Flygtningehjælp vil formentlig gøre gældende, at hele landet er ramt af kamphandlinger).
Det virkeligt svære er imidlertid afgørelsen om, hvorvidt en given asylansøger kommer fra et sådant område. I nogle tilfælde vil Nævnet alene skulle afgøre dette ud fra ansøgerens generelle troværdighed, hvis han ikke kan fremlægge nogen dokumentation. I nogle tilfælde vil ansøgeren fremlægge dokumentation. Er denne så ægte?
Der findes allerede rundt om i verden en hel industri, der mod passende betaling fremstiller alibier i form af mundtlige forklaringer til udenadslære, ”ægte” identitetsbeviser, bopælsattester og gribende familiebreve, som for eksempel følgende:
”Kære Mustafa, Det er for farligt at vende hjem. I går blev vores kvarter i x-by bombet. Vores hus i x-gade i y-bydelen ved siden af moskeen og lige overfor markedet blev ramt, og dine små søstre Fatima og Zahra blev dræbt. Jeg skal hilse fra din store broder x og dine små brødre y og z og din tanter æ, ø og å. Kærlig hilsen din far Muhammed og din mor Ayesha”.
Velmenende eller godtroende medlemmer af Nævnet
Alt dette betyder, at der er et stort spillerum for det enkelte nævnsmedlems egne vurderinger, som igen vil være afhængige af vedkommendes erfaringer – eller snarere manglende erfaringer -med de lande, asylansøgerne kommer fra.
Velmenende eller godtroende danske embedsmænd, dommere og andre nævnsmedlemmer vil desuden ofte på den givne baggrund være tilbøjelige til at fatte sympati for gribende og følelsesladede forklaringer, hvis sandhedsværdi reelt står hen i det uvisse.
Jeg har været udstationeret i oprindelseslande for asylansøgere, hvor fra der igennem årene vitterligt er kommet en del forfulgte.
Sidder man i Nævnet med den erfaring og forsøger at drage mindre vederhæftige asylansøgeres forklaringer og dokumenter i tvivl, kommer man nemt i visse af de andre nævnsmedlemmers øjne til at fremstå som en ufølsom, fremmedfjendsk kværulant.
Ikke få ansøgere har fået asyl igennem årene, fordi ingen tilstrækkeligt ihærdigt vovede at prikke hul på deres fantasifulde beretninger. Eller i hvert fald fordi enkelte medlemmer stod alene i forsøget på at gøre det.
Dansk Flygtningehjælps helt specielle rolle
Når man i et nævnsmøde efter at have afhørt en ansøger gik over til votering, kunne man – bortset fra i helt oplagte fupsager -, for det meste regne med, at Dansk Flygtningehjælps medlem helst ville gå ind for asyl.
Ind imellem lod de sig overbevise. Men enkelte var kendt for så godt som aldrig at gå ind for afslag. Selv i sager, som for alle andre var rene fiktioner, ville de pågældende med usvigelig sikkerhed votere for asyl ud fra mere eller mindre svævende humanitære betragtninger. I det mindste kunne det da gøres gældende, at tvivlen måtte komme ansøgeren til gode.
I den aktuelle situation efter praksisændringen må vi også forvente, at Dansk Flygtningehjælp og organisationens medlemmer af Flygtningenævnet vil hævde, at hele Syrien er konfliktramt, hvorfor ingen syrere kan sendes tilbage, uanset hvorfra i landet de kommer.
Bent Wigotski har i en årrække været ansat i Udenrigsministeriet og været ambassdør i flere lande
