Yahya Hassan har skabt en voldsom debat med sin kritik af indvandrermiljøer i Danmark. (Politiken og DR2, Deadline)
Yahya Hassan er selv vokset op i Gellerup i Aarhus, der er søn af palæstinensiske forældre. Han udgiver senere i denne måned en digtsamling.
»Jeg er fucking vred på mine forældres generation, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. Den der kæmpe gruppe af flygtninge, der skulle forestille at være forældre, har totalt svigtet deres børn. Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra. Os der faldt fra på uddannelser, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation«.
Vi lærte at hade det danske samfund
“Men når det er sagt, så er jeg vred på mine forældre og hele deres generation. for de har skabt de problemer jeg og mange andre er endt i. De har indoktrineret børnene med at alt, der ikke ligner dem selv, det skal bekriges. Det betyder, at der nu, er en hel generation af ‘dumme perkere’, som render rundt uden at anerkende det samfund, de er i”. (Deadline)
Ghettoerne er kriminelle
Yahya Hassan voksede op i Aarhus Vest. En barndom præget af vold, angst og uforudsigeligheder. Noget som han mener, er udbredt i de store indvandrerghettoer som Gellerup. Her finder man en udbredt kriminalitet:
“Tag ud i en hvilken som helst ghetto. Tag til Gellerup, tag til trillegården, tag til Nørrebro, tag til tingbjerg. så ved du hvordan tingene hænger sammen. alle sælger hash, alle stjæler, alle hæler. Mine fætre gør det. alle gør det. Jeg kender de her mennesker. Det er sådan, det miljø er. Det, man siger med, at det er de få, der ødelægger det for de mange, er fuldstændig absurd. for det forholder sig helt omvendt”, siger Yahya Hassan. (BT)
Snyder med sociale ydelser
I ghettoerne finder der også organiseret og omfattende svindel med sociale ydelser sted.
Han fortæller blandt andet om udbredt brug af dækadresser for studerende, så de kan få højere SU som udeboende. En ligende svindel finder sted med de såkaldte fædrehoteller, hvor mange mænd er tilmeldt proforma, så deres koner kan få højere ydelser som enlige.
“Råddenskaben er overalt i ghettoerne. Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten.”
Det store mål er førtidspension
“Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension. Den sociale råddenskab er gennemgribende. Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret og samtidig får tildelt førtidspension, fordi de ikke er egnet til arbejdsmarkedet. Førtidspensionen er ligefrem noget, man stræber efter og fejrer, når man får det,” siger Yahya Hassan da han bliver spurgt af Politiken, om hans situation ikke er et enkelttilfælde.
Hykleriet
Yahya Hassen anklager indvandrermiljøet for generelt at være hyklerisk. Her i flere citater fra artiklen i Politiken:
‘… hykleriet er klart større i den nydanske underklasse, hvor man på den ene side bryster sig af at være rettroende muslim og på den anden side bedrager samfundet. Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt. Det er svært at tage seriøst. Han beder sine døtre om at tage tørklæde på, men nedstirrer andre kvinder på gaden, når de går forbi ham. … De mænd lever i en mærkelig fantasiverden, hvor de kan hore, drikke og stjæle og om aftenen gå i moskeen og søge tilgivelse. … Jeg har ikke respekt for den slags hykleri. …’.
Men når du entydigt giver forældrene skylden, glemmer du så ikke det individuelle ansvar, de her drenge har for deres egen fremtid?
‘Hvis du aldrig har lært, hvad der er rigtigt eller forkert hjemmefra, er det svært at træffe de rigtige beslutninger som ung. Hvis dine forældre kun opdrager dig med tæsk og korancitater og aldrig med dybe samtaler, så er det svært at være forberedt på det, samfundet har at byde dig. Når forældrene har gjort deres for at skabe et sundt og godt menneske, kan du tale om personligt ansvar«.