Annette Vilhelmsen har krævet mere åben asylpolitik – nu skal hun stå til regnskab

Regeringens lempelser i VKO’s stramme asylpolitik har medført, at asylansøgere fra hele verden nu strømmer til Danmark. Og det koster.

 

Økonomien på området nu er helt uoverskuelig og i skred. Således kalkulerer regeringen med, at udgifterne alene til indkvartering af de mange tusinde asylansøgere i år vil løbe op i omkring 1,4 milliarder kroner.

 

Efter udnævnelsen af Annete Vilhelmsen til social- og integrationsminister frygter Dansk Folkeparti nu, at den danske asylpolitik vil skride totalt med de uoverskuelige økonomiske konsekvenser, det vil få for det danske samfund i en situation, hvor regeringens nedskæringspolitik i forvejen rammer store dele af befolkningen hårdt.

 

Har kaldt Annette Vilhelmsen i samråd

Partiet har derfor kaldt Anette Vilhelmsen i samråd i Folketingets Integrationsudvalg for at få klarhed over regeringens nye politik på området, oplyser Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.

 

Ligeledes vil partiet have klarhed over, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts udmeldinger om frikadeller på offentlige institutioner falder i tråd med den nye integrations- og socialministers holdninger til halal-mad.

 

Under valgkampen erklærede Annette Vilhelmsen således i et spørgeskema i altinget.dk, at hun er ”Helt uenig” i det synspunkt, at offentlige institutioner i Danmark tager for mange hensyn til religiøse minoriteter.

 

Her er spørgsmålene, Annette Vilhelmsen skal besvare i integrationsudvalget

”Vil ministeren redegøre for regeringens nye linje på integrationsområdet?”

 

”Deler ministeren statsministerens opfattelse, når statsministeren tilkendegiver, at offentlige institutioner tager for mange religiøse særhensyn til minoriteter?”

 

Tror ikke på statsministerens frikadelleudmeldinger

Statsminister Helle Thornings-Schmidts udmeldinger om frikadeller midt under sommerens halal-diskussion fik hurtigt præg af ufrivillig komik alene af den grund, at ingen rigtigt troede på hende.

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

 

Heller ikke Martin Henriksen.

 

”Tilsyneladende står statsministeren, i hvert fald internt i regeringen, alene med sit synspunkt om, at danske institutioner ikke skal give efter for religiøse særkrav,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Faktisk tror jeg slet ikke, at statsministeren mener det, når hun udpeger en minister på området, som gik til valg på det modsatte synspunkt. Nu indkalder vi den nye social- og integrationsminister i samråd, og så må vi se, hvordan hun vil præge integrationsområdet.”

 

”Indtil videre tyder alt på en langt blødere kurs fra regeringens side, hvilket er dybt beklageligt,” konkluderer Martin Henriksen.

 

Gik til valg på lettere adgang til asyl og mere halal i det offentlige

Udover at gå til valg på mere halal i det offentlige, havde Annette Vilhelmsen også lettere adgang til asyl på sit valgprogram.

 

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

I spørgeskemaet fra altinget.dk krydsede den nyudnævnte social- og integrations minister således ”Helt enig” til udsagnet om, at det skal være lettere at få asyl i Danmark, og det vækker bekymring i Dansk Folkeparti.

 

”Jeg hæfter mig også ved, at Annette Vilhelmsen gik til valg på, at det skulle være nemmere at opnå asyl. Det tegner bestemt ikke godt, og derfor vil vi også holde øje med, hvordan hun forvalter sit embede, og om hun får mere indflydelse på regeringens udlændingepolitik,” siger DF’s integrationsordfører, Martin Henriksen, og understreger:

 

”Der er grund til at tro, at der vil komme endnu flere lempelser.”

 

De sidste 15,7 milliarder kroner

I 2010 nedsatte VK-regeringen og Dansk Folkeparti en arbejdsgruppe, der løbende skulle beregne, hvor meget indvandringen årligt koster det danske samfund.

 

I april 2011 fremlagde arbejdsgruppen sine første beregninger, der viste, at ikke-vestlige indvandrere og deres børn i 2010 havde kostet det danske samfund 15,7 milliarder kroner netto.

 

Omvendt havde vestlige indvandrere det år bidraget med 2,2 milliarder kroner netto.

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

 

Det var både første og sidste gang, befolkningen fik indblik i omkostningerne ved indvandringen fra ikke-vestlige lande. Altså asylpolitikken.

 

Noget af det første, den nuværende regering gjorde efter at være komme til magten, var at nedlægge udvalget.

 

Asylpolitikken skulle lempes, og de langsigtede omkostninger hemmeligholdes for befolkningen.

 

Antallet af asylansøgere fordobles på kun to år

I 2011 modtog Danmark under VKO 3.806 asylansøgere. Straks efter at den nuværende regering i 2012 lempede VKO’s stramme asylpolitik, eksploderede antallet af asylansøgere samme år til 6.184. Udlændingestyrelsen skønner, at antallet i år vil nå op på omkring 7.000 tusinde.

 

Altså næsten en fordobling på kun to år.

 

Læs også
Tredje generation af ikke-vestlige indvandrere klarer sig lige så dårligt som anden generation – integrationen er en regulær fiasko

Alene udgifterne til indkvartering er således også steget tilsvarende fra 947 millioner kroner i 2011 til 1.095 kroner i 2012. I et svar til Folketingets Retsudvalg har justitsminister Morten Bødskov oplyst, at regeringen i år kalkulerer med udgifter på 1.450.000 kroner.

 

Altså en udgiftsstigning til alene indkvartering på lidt over en halv milliard kroner på kun to år

 

Skyldes lempelserne i asylpolitikken

Den eksplosive udvikling af asylansøgere, der nu har Danmark som mål, skyldes de lempelser, som den nuværende regering har foretaget især omkring asylansøgernes økonomiske situation, som er blevet stærkt forbedret.

 

I modsætning til under VKO er der nu børnepenge fra dag ét. Under VKO skulle flygtninge have opholdt sig i Danmark i to år, inden kunne få børnepenge.

 

Starthjælpen, som VKO indførte for at begrænse lysten til at søge asyl i Danmark, er nu fjernet og erstattet af kontanthjælp.

 

Det loft over kontanthjælp, som VKO ligeledes indførte, er også afskaffet. Der til kommer en lang række andre lempelser i forhold til den asylpolitik, der blev ført indtil slutningen af 2011, hvor den nuværende regering tog over.

Læs også
Få indvandrerkvinder er i arbejde – nu viser det sig, at kommunerne sender halvt så mange flygtningekvinder i praktik som mænd

 

Blandt andet er det også blevet meget lettere at få familiesammenføring.

 

Ændringer i landenes asylpolitik rygtes hurtigt

Vor tids asylansøgere er velinformerede. Der findes netsider, blandt andet på arabisk, hvor potentielle asylansøgere løbende bliver holdt orienteret om lovgivningen i de mest attraktive lande.

 

Således har en arabisk netside kunnet oplyse, at ”Hvis du rejser til Danmark og søger asyl, så kan du for fremtiden få lov til at arbejde og bo uden for asylcentrene.”

 

Og det er i øvrigt helt korrekt. Det er en lempelse, som regeringsflertallet har gennemført, og som vil betyde en ekstraudgift på 200 millioner kroner.

 

Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, kan fortælle, at hun under et besøg i en flygtningelejr i Nigeria blev meget forbløffet over at erfare, at flygtningene der kendte alt til den danske asyllovgivning.

 

Det er således først og fremmest den nuværende regerings asyllovgivning, og ikke i så udstrakt grad krige, der sender asylansøgere til Danmark.

 

Og med Annette Vilhelmsen som social- og integrationsminister frygter Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, at det kan blive endnu værre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…