Krigen i 1864, der formede Danmark

Til næste år vil 150-året for den dansk-tyske krig i 1864 blive mindet med en række arrangementer landet over.

 

Det gælder især krigens mest dramatiske begivenheder: Tilbagetoget fra Dannevirke natten mellem den 5. og 6. februar, en af de mest traumatiske og i mange år mest omstridte episoder i dansk historie. Og de preussiske troppers storm på Dybbøl-stillingen den 18. april og preussernes landgang på Als den 29. juni, de to militæroperationer, der beseglede Danmarks nederlag.

 

Danmarks Radio

Danmarks Radio er i færd med at producere en dramaserie om krigen, som sikkert sammen med andre medieindslag, mindeudtalelser, analyser og kommentarer vil bidrage til en debat om, hvordan 1864 skal fortolkes og forstås i dag:

 

Kunne det være gået anderledes?

 

Bar den danske ledelse sig klogt ad?

 

Hvad var ”læren” af krigen?

 

Hvad er forskellen på nationalfølelse og nationalisme?

 

Den Korte Avis vil bidrage til 150-året med artikler på de vigtigste mindedage.

 

 

Dansk identitet

Læs også
Samuelsen om Nordkorea: Det kan ende med krig

Krigen i 1864 var kulminationen på det sammenstød mellem dansk og tysk nationalfølelse, der begge havde vokset sig stærke i de foregående årtier, og hvis brændpunkt var hertugdømmerne Slesvig og Holsten, som gennem århundreder havde været grænseland mellem dansk og tysk.

 

Året 1864 hører sammen med den tyske besættelse 1940-45 til de mest skelsættende, dramatiske og tragiske begivenheder i Danmarks nyere historie.

 

Den kom til at præge dansk identitet og dansk politik i mere end ¾ århundrede, ja i visse henseender frem til vore dage. Foruden tabene på slagmarkerne var det mest smertelige afståelsen af Sønderjylland, som betød, at ca. 200.000 danske sønderjyder kom under preussisk/tysk herredømme.

 

Det var et nationalt traume, som først ophævedes med Genforeningen i 1920 efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig. 30.000 danske sønderjyder måtte under verdenskrigen gøre tysk krigstjeneste som værnepligtige, og 6.000 vendte ikke hjem.

 

 

Farvel til helstaten

Krigen betød afslutningen på den gamle dansk-tyske helstat og Danmarks status som en mellemstor stat af en vis europæisk betydning.

 

Læs også
Kvinde ’af anden etnisk oprindelse’ udgav sig for hjemmehjælper – hun efterlod ældre kvinde i fortvivlelse

2/5 af landområdet og af befolkningen gik tabt, hvilket skabte en udbredt bekymring for Danmarks eksistens i skyggen af det mægtige tyske rige, der opstod få år senere.

 

Spørgsmålet om, hvordan Danmark kunne og skulle hævde sin selvstændighed – især om militær magt overhovedet gav mening – skulle sætte sig dybe spor i dansk politik.

 

Forholdet til Tyskland blev selve omdrejningspunktet i dansk udenrigspolitik. Ønsket – eller håbet – om Sønderjyllands genforening med Danmark blev for mange en del af den nationale selvforståelse, for andre et farligt drømmeri.

 

Den danske nationalstat

Selv om det ikke kunne forudses dengang, betød nederlaget imidlertid også fødslen af den succesrige danske nationalstat, som vi kender i dag.

 

Trods alvorlige politiske stridigheder indledtes nemlig i den sidste 1/3 af det 19. århundrede en økonomisk og social udvikling, som skulle gøre Danmark til et foregangsland og et langt bedre land at leve i for den brede befolkning.

 

Læs også
Førende robotudviklere er skræmte over fremtidens muligheder for krigsførelse med kunstig intelligens

 

Omfattende litteratur

Begivenhederne før og i 1864 har igennem årene inspireret en meget omfattende skøn- og faglitteratur, og selvfølgelig mange erindringer.

 

Af de ældre værker bør nævnes Herman Bangs novelle ”Tine” (1889, filmatiseret 1964)

 

Politikeren og historikeren Niels Neergaards monumentale værk ”Under Juni-grundloven” (1892 og 1916).

 

Læseværdige er også:

 

Erik Møller: ”Helstatens Fald” (1954)

 

Læs også
Ny bog om Martin Luther og om at slå ihjel i Jesu navn

Johs. Nielsen: ”1864. Da Europa gik af lave” (1987).

 

I de allerseneste år har Tom Buk-Swienty udgivet to glimrende bøger:

 

”Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864” og ”Dommedag Als 29. juni 1864” (begge 2008).

 

Leif Sestofts biografi over general de Meza ”Tiden er en ild” (2008) bør også nævnes.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…